Det koster!
Så er vores første indlæg på banen. Eller ind til videre er det kun mit, for Julianna, børnene og vores voluntør Heidi kommer først på lørdag. Men de første dage hernede i dette muslimske land – som jeg af sikkerhedsmæssige årsager ikke vil nævne på internettet – har været helt fantastiske. Jeg bor hos et arbejderpar med to børn. De har været utrolig hjælpsomme og skaffet mig en masse kontakter, som har været til stor hjælp. LM’s arbejde hernede er stadig i en undersøgelsesfase, så ud over at Julianna og jeg skal på sprogskole, så skal vi også undersøge muligheder for at arbejde hernede og muligheden for samarbejde med andre kirker.
Og så bliver man kastet ud i det! Forleden besøgte jeg det hus, som vi skal bo i de næste 3 måneder. Den amerikanske familie der bor i det skal hjem på orlov, så vi lejer deres hus i mellemtiden – en rigtig win-win situation – eller faktisk er det Gud, der er god! Nå, men jeg besøgte dem og vi havde en rigtig hyggelig dag sammen, hvor de fortalte om arbejdet i kirken de hører til, om det at være familie og have børn i landet og en masse andet. Ved 17-tiden kom der så omkring 10 unge på besøg. De fleste var fra landet her, et par kom fra en tidligere sovjet republik og en enkelt tysker, der er vokset op i landet – og så var der os. Når jeg skriver unge, så er det 18 år og ældre. For det er faktisk ulovligt, at undervise unge under 18 år i kristendommen – så det kan få store konsekvenser, hvis man gør det og kirkerne er generelt meget påpasselige med det. Vi havde en rigtig hyggelig aften sammen med leg, sang og så delte hver især hvad der havde været godt og svært igennem ugen, og så bad vi sammen. Det var en stor oplevelse – og jeg fik det hele oversat til tysk, idet en tysk arbejders søn taler begge sprog flydende.
En af de unge kom fra en muslimsk familie. Familien har fundet ud af, at han er interesseret i kristendommen. Så han bliver holdt indendøre om søndagen, så han ikke kan gå i kirke. Så hans eneste faste mulighed for kristent fællesskab er disse lørdagsmøder hos de amerikanske arbejdere. Han havde fået en bibel på landets sprog, men havde fået tæv for at have den liggende på sit værelse af sin familie. Det koster at være kristen hernede! Ikke desto mindre har han nu brugt 6 måneder på at lære japansk, for han har fundet ud af, at den japanske bibel ikke bliver taget fra ham i hjemmet – de kan jo ikke forstå hvad der står. Så han går til ungdomsmøder med en japansk bibel med understegninger og hele molevitten… Dette gør en teenager anno marts 2011 for at få lov til at læse Guds ord – sikke et vidnesbyrd!
Og så kom chokket – eller måske overraskelsen. Jeg holdt et lille vidnesbyrd for de unge, som blev oversat og efter det vinkede den amerikanske hustru mig ud i køkkenet, hvor hun spurgte, om Julianna og jeg ville fortsætte denne gruppe, mens de var væk. Det er jo eneste mulighed for nogle af disse unge at komme sammen med andre kristne. Jeg snakkede så med Julianna om det, og det vil vi gerne. Og den unge tysker har sagt ja til at oversætte for os, så det skal nok blive spændende – ja, i Guds rige bliver man ofte kastet lige ud i det!
Guds fred
Silas
