I fredags, den 28. oktober, var der jordskælv i nærheden af byen Ica et par hundrede kilometer syd for Lima. Det er mere end 800 kilometer fra Arequipa, hvor vi bor. Alligevel kunne vi svagt mærke rystelsen. Jordskælvet blev målt til 6,7 på richterskalaen. Der blev kun meldt om materiel skade og enkelte kvæstede. Ingen dødsfald.
Det er så, hvad det er. Jordskælv – eller jordrystelser – er absolut ikke noget ”særsyn” her i Peru. Faktisk taler man først om jordskælv, når det kommer over 5,5 på richterskalaen – alt derunder er bare ”rystelser”, som man naturligvis tager alvorligt, men som næppe får ret mange til at sove dårligt om natten. Heller ikke LM’s missionærer i Arequipa! Og Ica-området er nok det område i landet, hvor der hyppigst er rystelser af forskellige styrke.
At jeg alligevel skriver om det her, skyldes, at der siden har været ikke mindre end 19 efterskælv i Ica, målt til mellem 4,0 og 5,8 på richterskalaen. Det sidste i går aftes, den 1. november. 20 skælv på fem dage. Aviserne taler nu om én dræbt og en lang række kvæstede – foruden de materielle skader.
Nej, der er ikke krisestemning, hverken i Arequipa eller i Ica. Selv om det da er hårdt nok for dem, det går ud over. Jeg skriver heller ikke dette for at gøre nogen bekymrede hjemme i Danmark. Det er ikke det, det handler om!
Jeg kommer bare til at tænke på noget, som Jesus sagde – om nogle ting, der skal ske i de sidste tider, men som ikke bør skræmme os. Her nævner han blandt andet jordskælv, som noget, vi vil komme til at høre om – sammen med rygter om krig, hungersnød og meget andet. Og som skal minde os om, at denne jord en dag skal gå til grunde. Det vil ske, når Jesus kommer igen. Da gælder det om at se tegnene og være klar, når han kommer, lyder budskabet!
En jordrystelse eller to får som nævnt ikke ret mange til at løfte brynene her i landet. Men 20 på fem dage – måske skulle man tænke lidt over det, hvis man bor i Ica-området. Eller i Arequipa eller Skjern.
Og så tænker jeg, om der måske kunne være en og anden i Danmark, som vil være med til at bede for Ica; om at Gud vil give befolkningen dér et pusterum – og måske minde dem om, at Jesus kommer igen for at dømme levende og døde. Det kan faktisk ske når som helst. Vi kan ikke sige, at han ikke minder os om det, i hvert fald. Og det er jo kun, hvis vi lever i troen på ham, at vi, ”når disse ting begynder at ske”, kan løfte vores hoved i forventning, fordi vores forløsning nærmer sig, som Jesus siger i Lukas 21,28.
Flemming Stidsen
Ikke kategoriseret