Arkiv

Arkiv for oktober, 2009

Så har vi også bibelskole i Cuzco

18. oktober 2009

Kirken i Peru har godt nok en bibelskole i byen Juliaca, hvor man har mulighed for at følge kurser af 1-2 måneders varighed. CLET hedder den, Luthersk Center for Teologisk Undervisning. Men det er lidt langt væk, når man bor i Cuzco, seks timers buskørsel væk. Heller ikke alle har mulighed for at rive en måned eller to ud af kalenderen. Sagen er bare, at det er så vigtigt, at de lærer noget. Deres og kirkens fremtid afhænger af det.

Hvad så med at lave vores egen bibelskole i Cuzco, for eksempel i form af et ”aftenskolekursus” med missionæren som underviser? Ideen blev vel modtaget i menigheden. Mange viste interesse på forhånd. Alligevel var det med en vis spænding, vi indbød til en 30 timers gennemgang af Den apostolske Trosbekendelse – hver fredag aften indtil jul. Med mulighed for at gå til eksamen og få et flot diplom for gennemført kursus. Var der trods alt nogen, der ville forpligte sig til sådan et forløb?

Efter to fredage kan vi konstatere, at det er der. 7-8 stykker er mødt op til undervisning – og har tilmeldt sig kurset. De fleste af dem er unge mennesker. Herligt. Så nu har vi vores egen lille bibelskole i Cuzco.

Ikke kategoriseret

Olga og Flemming Stidsen