Lille eller stor
D. 9.januar tog vi ud til Kastrup lufthavn for nu startede det eventyr, vi har ventet på så længe, vi mødte op to timer inden afgang for at tjekke ind også videre. Familien Jacobsen havde problemer med metroen, så de var forsinket, så da de endelig kom, var det bare med at tjekke ind og det godt hjulpet til af deres venner, så det gav spænding og sved på panden.. Godt kommet ombord på flyet sad jeg med en dejlig fornemmelse af, at vi nu var på vej.
Efter en lang tur fra London til Bangkok stod vi lige før endnu et sikkerhedstjek inden sidste flyvetur til Siem Reap. Noah begynder lige så stille at synge, mens han holder Christel i hånden. Om jeg er lille eller stor, så er det bedst for mig på jord at høre Jesus til, at gå den vej han vil, det er det, der gør mig lykkelig!
Det var virkelig noget, der satte tankerne i gang ved mig. Familien Jacobsen var lige nu på vej til et fremmed sted, og det var både lille som stor, der var på vej derhen, hvor Gud vil have dem.
Det fantastiske ved det Noah sang synes jeg er, at det er lige meget hvor jeg er, men der hvor jeg er, er det bedst for mig at høre Jesus til, og det er i ham vi bliver lykkelige.
Da vi så landede i Siem Reap kom mit første kulturmøde med khmerne. Der var omkring 25 khmerer i festtøj, som stod i en lang række og bød en politiker velkommen, som var med det samme fly som os. Smil og buk med flade hænder samlet op foran brystet mødte os, da vi kom ud af flyet…
De følgende uger vi nu har været her, har mit indtryk af khmerne været, at de er meget venlige og åbne. Vi var over i den lokale kirke for at blive vist rundt og ham vi snakkede med begynder at fortælle mig om hans sygeforløb… Jeg synes, det er skønt at møde en anden kultur, som ikke er så reserveret som vi danskere nogle gange er.
Varmen over middag synes jeg er ret så varm, så der prøver jeg ofte at være inde med Noah. Men jeg kan lige så godt vænne mig til det, for det bliver kun varmere i den kommende periode. Tuk tuk og moto moto(se billede) fylder gaderne her nede, og trafikken er et stort kaos. De kan finde på at køre i alle retninger alle steder, og hvis der en der skal ud på kørebanen, kører han bare ud foran de andre og så må de bare holde tilbage. Men det beundringsværdige er, at der ikke er nogle i gadebilledet, der råber af hinanden selv om man næsten er ved at blive kørt ned. Det er et spændende land, vi er landet i og jeg glæder mig til at lære kulturen endnu bedre at kende og opleve mere af Cambodja.
