Nicoline Haahr Kristensen

[gallery]Her i december har jeg nydt at være sammen med familien, og jeg har fået set en masse venner, så det har virkelig været en dejlig december måned, hvor jeg har haft mulighed for at samle kræfter og energi til at tage ud på et stort eventyr.

D. 9.januar tog vi ud til Kastrup lufthavn for nu startede det eventyr, vi har ventet på så længe, vi mødte op to timer inden afgang for at tjekke ind også videre. Familien Jacobsen havde problemer med metroen, så de var forsinket, så da de endelig kom, var det bare med at tjekke ind og det godt hjulpet til af deres venner, så det gav spænding og sved på panden.. Godt kommet ombord på flyet sad jeg med en dejlig fornemmelse af, at vi nu var på vej.

Efter en lang tur fra London til Bangkok stod vi lige før endnu et sikkerhedstjek inden sidste flyvetur til Siem Reap. Noah begynder lige så stille at synge, mens han holder Christel i hånden. Om jeg er lille eller stor, så er det bedst for mig på jord at høre Jesus til, at gå den vej han vil, det er det, der gør mig lykkelig!
Det var virkelig noget, der satte tankerne i gang ved mig. Familien Jacobsen var lige nu på vej til et fremmed sted, og det var både lille som stor, der var på vej derhen, hvor Gud vil have dem.
Det fantastiske ved det Noah sang synes jeg er, at det er lige meget hvor jeg er, men der hvor jeg er, er det bedst for mig at høre Jesus til, og det er i ham vi bliver lykkelige.

Da vi så landede i Siem Reap kom mit første kulturmøde med khmerne. Der var omkring 25 khmerer i festtøj, som stod i en lang række og bød en politiker velkommen, som var med det samme fly som os. Smil og buk med flade hænder samlet op foran brystet mødte os, da vi kom ud af flyet…

De følgende uger vi nu har været her, har mit indtryk af khmerne været, at de er meget venlige og åbne. Vi var over i den lokale kirke for at blive vist rundt og ham vi snakkede med begynder at fortælle mig om hans sygeforløb… Jeg synes, det er skønt at møde en anden kultur, som ikke er så reserveret som vi danskere nogle gange er.

Varmen over middag synes jeg er ret så varm, så der prøver jeg ofte at være inde med Noah. Men jeg kan lige så godt vænne mig til det, for det bliver kun varmere i den kommende periode. Tuk tuk og moto moto(se billede) fylder gaderne her nede, og trafikken er et stort kaos. De kan finde på at køre i alle retninger alle steder, og hvis der en der skal ud på kørebanen, kører han bare ud foran de andre og så må de bare holde tilbage. Men det beundringsværdige er, at der ikke er nogle i gadebilledet, der råber af hinanden selv om man næsten er ved at blive kørt ned. Det er et spændende land, vi er landet i og jeg glæder mig til at lære kulturen endnu bedre at kende og opleve mere af Cambodja.

Ikke kategoriseret

Fredag aften i uge 42 gik turen mod lufthavnen, som kun ligger ca. 3 kvarter herfra. Vi skulle hente vores søskende, Cecilie og Maiken, som var kommet for at besøge os. Dagen efter tog vi en tur til Oslo, hvor vi hørte en koncert med forældreløse børn fra Uganda. De sang og takkede Gud for, at han har frelst dem, både åndeligt og i deres nød. Børnene var virkelig gode til at synge, og de dansede rigtig meget!
Efter koncerten fandt vi vores hotel, hvor vi skulle tilbringe de næste 3 nætter. Imens vi var i Oslo, fik vi shoppet og set kongeslottet i Oslo og en stor skulpturpark. Ellers så vi det nye operahus i Oslo – det var virkelig flot, og vi kunne gå op på toppen af taget og se ud over vandet.

I dag stod vi op kl. 05.00 for at sige farvel til Gunhild, en pige vi bor i hus med, der rejser til Mali. Sammen med hende rejste også to grupper til Ecuador og en gruppe til Mali. I denne uge har vi sendt flere grupper af sted til Uganda, Senegal, Nepal og Brasilien. Nu bliver der lidt tomt på skolen, da 28 mennesker er rejst ud i verden for at hjælpe.

Ikke kategoriseret

Høstferie, som er vores efterårsferie i Danmark, har vi lige holdt her i uge 40. I starten af ferien fik vi slappet meget af på en næsten hel tom skole, det var meget mærkeligt, at husene stod tomme og alle var væk. Vi brugte tiden på at vandre op på det fjeld vi bor på, det var virkelig en flot tur og en dejlig udsigt. Ellers besøgte vi en dansk kristen pige, der er i praktik som pædagog på et lejrskolecenter der ligger over på den anden side af vejen hvor vi bor. Det er utroligt hvem man kan møde, når Gud placerer os forskellige steder.

Onsdag fik vi pakket den lille røde bil og begav os af sted mod Sverige nærmere bestemt Göteborg sammen med de tre australske piger. Turen skulle egentlig have taget fire timer men den endte med at tage seks en halv time, da vi sad i kø to timer, hvor vi nærmest ikke rokkede os ud af stedet. Men humøret var højt og vi fik grint og snakket en masse.
Hotellet vi boede på var super godt; vi fik morgenmad og aftensmad gratis også var der en fantastisk maskine hvor vi bare hamstrede til os af varm kakao og kaffe! Mens vi var der, brugte vi noget af tiden på at shoppe, se byen og var i IKEA hvor vi alle egentlig ikke købte så meget. Alt i alt har det været en dejlig ferie, hvor vi er kommet tættere på hinanden.

Ikke kategoriseret

Nu har vi været her på Gå Ut Senteret i 3 uger, og vi har lært familien og børnene godt at kende. Vi er kommet ind i en hverdag, hvor vi starter med børnehave og skole 08.50 og slutter kl. 15.00, hvor vi skal op og have middagsmad på skolen.. Det har været lidt svært at vænne sig til at spise 4 gange dagligt på andre tidspunkter. I børnehaven er der Dina og Henriks dreng Noah og en norsk dreng der hedder Edvard, de to drenge er blevet gode venner og får meget ud af hinanden selv om de snakker henholdsvis norsk og dansk. I skolen går Dina og Henriks pige Selma i 0 kl. og jeg underviser hende i matematik mens Christel står for dansk og engelsk. Jeg har fået et nyt navn af Noah som er Gugline, så det bliver jeg efterhånden kaldt af alle på hele skolen nu.

Efterhånden som vi har lært eleverne bedre at kende her på GUS, finder vi ud af, at der er mange forskellige grunde til at vi alle er havnet lige her. Mange havde planlagt at komme på GUS, men for nogle kom det meget pludselig, andre vidste ikke hvad de skulle og nogle kunne ikke få arbejde osv. Det er alle forskellige grunde til, at vi er havnet lige her. Vi kom til at snakke om det den anden dag til et af vores husmøder/bibelstudie, at vi ikke tror at det er tilfældigt at vi alle er her, men at Gud har villet at vi skulle være lige her og på den måde opmuntre og støtte hinanden. Det giver mig lyst til at opmuntre jer der hjemme til at tænke over, at Gud har en plan med dig lige der hvor du bor. Jeg fandt et bibelvers, der understeger det meget godt den anden dag, da jeg læste i bibelen.
Apostlenes gerninger 17 v. 26-27: ”…og af ét menneske har han skabt alle folk og ladet dem bosætte sig overalt på jorden og fastsat bestemte tider og grænser for, hvor de skal bo – for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem og finde ham, som dog ikke er langt borte fra en eneste af os.”

Ikke kategoriseret

Toget ankom til Eidsvoll verk 20:10 d. 25 i Norge og to danske piger steg ud af toget efter at have rejst 14 timer. Yes nu var vi fremme tænkte jeg. Det næste kvarter foregik i bil, hvor der pludselig blev bremset op, fordi der stod en flok køer ude midt på vejen. Der blev lavet en fin manøvre uden om køerne, da de ikke ville flytte sig. Vi kom godt frem til Gå Ut senteret hvor vi i de næste 3 måneder skal være og passe familien Jacobsens børn og en norsk dreng på 2-3 år. Hvor turen senere går med familien Jacobsen til Cambodja i 6 måneder.

På skolen er vi folk fra hele verden og den første aften vi spiste sammen fik vi blandt andet indisk julemiddag som bestod af ris og oksefars der var blandet, det smagte ganske fint. Vi var 9 mennesker samlet der kom fra Australien, Brasilien, Inden, Norge og så os fra Danmark. Vi fik snakket en masse engelsk. Det var specielt dejligt at sidde om aftenen og lovsynge Gud sammen, da vi kendte nogle af de samme sange, selv om vi kom fra forskellige verdensdele. Om aften var vi nede ved Hurdal sø hvor vi badede, det var dejligt forfriskende. På hjem vejen skulle jeg dog passe på ikke at træde med mine bare tæer på de mange stor tudser der vrimler over det hele her hvor vi bor.

Ikke kategoriseret