Khmer-nytår

12. april 2011

I Cambodja fejrer man for tiden khmer-nytår, og til fejringen hører sociale lege. Mit klare indtryk er, at leg generelt er i høj kurs blandt cambodjanere, og her udgør eleverne på Phnom Penh Bible School ingen undtagelse. På billedet gøres anstalter til legen “tag kvisten”, en simpel leg, som dog afføder højlydt respons; tag kvisten, og forsøg at nå tilbage til dit hold, eller fang den, der tager kvisten, inden han returnerer, og du har vundet.

Denne leg blev de næste to timer fulgt op af adskillige andre, og senere spiste vi dejlig aftensmad sammen. Det var godt at være sammen med eleverne på denne uformelle og afslappede måde, og jeg havde også mulighed for at invitere Nanja og børnene med, så de kunne møde nogle af mine kollegaer og elever.

Det er virkelig velgørende at se cambodjanere nyde fritid og samvær på denne måde, for når man tænker på deres fortid – og den bliver man uafladeligt mindet om – så under man dem virkelig den frihed og det frirum, som en sådan festlig nytårsfejring forudsætter.

Ikke kategoriseret

Sommerferie og sprogskole

8. juli 2010

Man mærker tydeligt at sommerferien er sat ind i det internationale samfund ind i Phnom Penh.  Adam har langt færre legekammerater at trække på nu, og kirken vi frekventerer (International Christian Fellowship, Phnom Penh), er på flere områder sat på vågeblus.  For os fortsætter hverdagen dog med sprogstudier, og vi synes egentlig det går ganske fornuftigt. Selv om ordforrådet er temmelig begrænset, kan vi dog forstå mere og mere af hvad vores hushjælp siger. Jeg (Troels) var til eksamen i tirsdags, en times samtale med eksaminator; det lød umiddelbart uladsiggørligt, men det gik faktisk ganske godt.

I forbindelse med en overstået eksamen skifter man lærer for at blive udsat for dialektale forskelle i sprogets udtale. Min nye lærer fortalte mig at han studerede jura, men når han var færdig, ville han ud at forkynde, ikke cambodjansk lov, men ”Kristi lov”. Flere af lærerne på sprogskolen er kristne, og denne identitet skjuler de på ingen måde. Jeg modtager undervisning to timer om dagen, men det er i mere end én forstand en dobbeltlektion. Da jeg på et tidspunkt fortalte min tidligere lærer at jeg skulle undervise på en bibelskole, spurgte hun om ikke vi skulle indlede og afslutte undervisningen med bøn, og således begyndte og sluttede al undervisning siden hen med foldede hænder, også når jeg havde travlt med at komme hjem.  Det er ikke pligt i bøn jeg fornemmer, men netop identitet.

Ikke kategoriseret

Nanja og Troels Toft, Missionærer i Cambodja