Idag råbte en venlig stemme ind igennem huset:” Hello! – you home?”. Den gebrokne engelsk og den spørgende stemme kendte vi godt. Det var vores landlord, ejeren af vores hus, som lige ville ind og se til det hele og så havde han taget mango plukkeren med. Vi har et stort træ i haven som lige nu har i omegnen af 300-400 mango frugter hængende, de er dog næsten alle helt grønne endnu. Men vores landlord var fast besluttet på at de skulle altså til at tages ned nu. Jeg undrede mig lidt – og synes da det var ærgerligt at vi ikke lige kunne lade dem hænge et par dage endnu så de blev rigtig gule og modne.
Men med en lang bambus stav med en lille “kurv” i enden kunne han nå langt op, helt op i toppen af træet hvor de første mangoer var ved at få lidt gul farve på solsiden – og et hurtig ryk og så lå der 3 mangoer i kurven. Vi plukkede en spandfuld mangoer og så skal de bare have lov til at ligge et par dage, så bliver de rigtig søde.
De nyplukkede mangoer som vi greb inden de faldt til jorden!
Vi siger mange tak for hjælpen og han er lige på vej ud af porten og så vender han sig rundt og siger:” You need to take the fruit while it’s still green and fresh, if you let it be, it will turn yellow and fall to the ground and become rotten very fast”. Det gav mig lidt at tænke over. Grib frugten inden den falder til jorden – ellers mister man den!
Ligesom frugten der falder til jorden hvis vi lader den hænge for længe – sådan er det også med vores ikke kristne familie og venner. Vi må gribe chancen mens vi har den og fortælle om det glædelige budskab! Vi kan ikke vide om frugten på træet falder til jorden idag, imorgen eller først i næste uge. Det eneste vi ved er at den vil gøre det på et tidspunkt hvis vi ikke forsøger at gribe den! Vi er ikke alle kaldet til at være profeter, eller til missionær tjenesten – men Gud har givet hver enkelt menneske sine helt egne og perfekte egenskaber – og dem er vi sat i verden til udnytte! Så måske skal du snakke med din nabo idag? Eller måske bare bruge fem minutter på lige at bede for familien?
Herrens dag kommer som en tyv om natten.
Paulus første brev til Thessalonikerne, kapitel 5, 2
Ikke kategoriseret
For godt 5 måneder siden syntes jeg godt nok 10 måneder var rigtig lang tid. Det var en super fed opgave jeg skulle i gang med, og flinke mennesker man skulle omgås i den forestående tid – men nøj hvor var det lang tid. Nu står jeg så 5 måneder inde i forløbet – og 10 måneder er stadig lang tid. MEN – efterhånden som jeg har lært landet og dets befolkning at kende – og mærket varmen i det lokale kristne fællesskab, samt det internationale – så er der pludselig meget kort tid til det hele ovre. Kun få gange i mit liv har jeg set et menneske blivet omvendt – allerede nu har jeg set omkring 10 blive omvendt - 4 bare på en dag! Jeg har set hvor venlige – gæstfrie – ydmyge – hjælpsomme og helt igennem fantastisk khmererne kan være. Når jeg lægger alt dette i mente – så er 10 måneder virkelig kort tid!
Tilbage til spørgsmålet – er jeg nu halvfærdig? Tidsmæssigt ja. Men samtidig med at have oplevet Cambodia har jeg også erfaret bagsiden af medaljen. Korruption – kriminalitet – afgudsdyrkelse – dårlig uddannelse – kun meget få midler til mission! Derfor må jeg drage den konklusion at arbejdet her kun er halvt begyndt. Nok har jeg kunne yde et meget lille ydmygt bidrag til bedre uddannelse og forhåbentligt til at mennesker kan blive frelst. Men om blot 5 måneder slutter mit bidrag – og så er der brug for nye til at tage over! Arbejde er der nok af – men personer der vil gå – og midler til at gå med er små!
Overvejer du volontør livet – men synes måske det er lang tid, så læs Matthæus 9,38 og tænk over om det måske er dig Gud kalder?
Matthæus 9,38:
»Høsten er stor, men arbejderne få. v38 Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.«
Ikke kategoriseret
Hverdagen er så småt begyndt med arbejdet som underviser i kirken. Vi har måtte erfare at grunden til vi ikke vidste så meget omkring vores opgave inden vi kom herned har været at opgaven varierer rigtig meget. I en dansk skole vil man typisk komme kl.8 og tage hjem en gang hen af eftermiddagen alt efter klassetrin. Men her i Cambodia går man i skole enten om formiddagen eller eftermiddagen. Så når eleverne er færdige der, så kommer de hen i kirken og beder om undervisning i engelsk og IT. Det betyder også at man ikke har ét niveau i klassen, men tværtimod alt lige fra begynder til meget øvet i samme klasse. Det skaber selvfølgelig en masse udfordringer og behov for individuel undervisning til den enkelte, og det har vidst sig at være en rigtig dejlig udfordring som er med til at gøre opgaven endnu mere spændende. Desuden er eleverne rigtig tændte på at lære, og det på trods af at de kommer lige fra skole, hvilket er noget som man måske kunne mangle at se lidt i de danske skoler nu om dage.
Ud over at have indtrådt i rollen som lærer, har vi også fået lov at opleve en khmer gudstjeneste. På mange måder kunne det minde om en dansk gudstjeneste, men så alligevel ikke. Kirkerummet er hvad der svarer til en stor stue i DK, og det giver en hel anden nærhed mellem præst og menighed. Pastor Kong som han hedder, formår virkelig at tale til den enkelte og endda inddrage nogle af kirkelemmerne i gudstjenesten. Selv om jeg ikke forstår så meget af hvad der bliver sagt endnu, så forstår jeg dog stadig at de har et utroligt dejligt, og nært fællesskab i kirken, og det syntes jeg vi må sige Gud tak for at han har startet den menighed for et par år siden.
Udover kirke og undervisning er der selvfølgelig også det nye ved det, at vi er havnet i Siem Reap! Og hvilken herlig by det er. I Phnom Penh var der mange små gader, og i det hele taget var alting bare gjort meget småt og sammenkrøbet. Men her i Siem Reap er det hele så dejlig åbent og med god plads til hver enkelt bygning. Udover at være mere åben så kan man med ca. 5 min. på cykel komme fra landet(hvor vi bor), og så ned i midtbyen, og det er bare super lækkert!
Det ville være utrolig fedt hvis i vil tage khmer menigheden med i jeres forbøn, for det er en kirke med potentiale for at vokse!
Ikke kategoriseret
Så er jeg kommet godt til Cambodia, og landede her d. 10 september. Vi har igennem de sidste 3 ugers tid oplevet rigtig mange ting. Først var der muren af fugtig varme som mødte os lige uden for flyet, dernæst et mylder af trafik i Phnom Penh by, dernæst ordene – TUK TUK SIR?(oversat til dansk: “Vil du køre med i min motorcykel taxa?”). Men på trods af alle disse nye indtryk så faldt vi nu hurtig til i volontørhuset, og blev i øvrigt modtaget rigtig dejligt af både missionærerne og de lokale.
Den første uge foregik med introduktion til landet, huset, menneskerne vi skulle ogmås, og ellers Phnom Penh city. Det var en rigtig spændende uge, og der skete så meget at man ikke kunne gøre meget andet end at lægge sig til at sove når man kom hjem om aftenen.
Derefter begyndte vi så småt at lære Khmer(sproget i Cambodia) på en skole kaldet LEC. Dette har vist sig at være rigtig nyttigt. Nu kan tuk tuk chaufførerne forstå os, og dermed også kører de steder hen som vi sige til dem, og ikke bare et tilfældig sted 
Vi kan også handle på markedet, snakke med lokale vi møder rundt omkring, og sige lidt til de nysgerrige børn som kommer hen og vil snakke ind imellem.
Generelt så har jeg efterhånden fået et rigtig godt indtryk af Cambodia og føler mig mere og mere hjemme her. Jeg kan godt lide den meget “laidback” mentalitet som jeg har oplevet indtil videre. Den anden dag besluttede Michael, Mika og jeg at vi ville tage op til stadion og forsøge at starte noget fodbold. Men da vi kom derop rendte der allerede 200-300 mennesker rundt og spillede bold på streetbaner(altså en stor asfalt plads hvor et par kejler er mål). Vi forsøgte at spørge os lidt frem, men de havde desværre fuldt hold, så vi stod og kiggede lidt – og pludselig løber der en hen og spørger om vi ikke vil spille fodbold! Det ender med at vi spiller et par timer fodbold og får numre på et par stykker, og så er det bare at ringe når man har lyst til fodbold igen. Så ser man om man kan finde nogen at spille med når man kommer derop.
Nu er situationen jo den, at jeg ikke er ansat til at rende rundt og spille fodbold i 10 måneder, så når jeg er færdig på sprogskolen om 2 uger rejser Mika og jeg til Siem Reap hvor vi skal deltage i det lokale arbejde med undervisning i Engelsk og IT. Lige nu kender vi ikke så meget til opgaven, ud over at vi skal undervise lidt forskellige aldersgrupper, og hjælpe lidt til med nogle sociale aktiviteter og deltage i den lokale menighed. Vi ser rigtig meget frem til denne opgave, og vi håber at oversvømmelserne som foregå i Siem Reap pt. snart må falde så vi kan komme i gang vores opgave. Derfor håber jeg at jer som beder vil tage oversvømmelserne i Siem Reap området med i jeres forbøn.
Matt 17,20: “Han sagde til dem: “Fordi I har så lille en tro. Sandelig siger jeg jer: Har I en tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! og det vil flytte sig. Og intet vil være umuligt for jer.”
Ikke kategoriseret
