Louise og René Sølvsten Nissen

Det er altid godt at lære!
En ting jeg tror vi kunne lære af tanzanierne er deres bevidsthed om den åndelige virkelighed. Set med vore vestlige øje, så kan og vil mange af de ting, som vi hører eller erfarer dog mest blive beskrevet som overtro. Det, der i denne sammenhæng virkelig kan undre mig er, at vi kan have en så forskellig opfattelse af virkeligheden, selvom vi begge kalder os for kristne.

Lad mig nævne et eksempel: Fornylig blev to lærere på HOPAC hårdt kvæstet i en trafikulykke. Ikke mange timer efter at nyheden var sluppet ud var hele skolen samlet til forbøn for lærerne og flere af de tanzaniske lærerer var ikke tvivl om, at nu var det vigtigt at fortsætte med at be for de implicerede, for der var kamp. Ikke en almindelig kamp, men derimod en seriøs åndelig kamp mellem Gud og Satan… Og den skulle Satan ikke vinde. Jo,,,, vil vi måske sige; det er måske lige en lige lovlig frisk tolkning af ulykken. Det kunne jo også være sket bare ved et tilfælde!!

Et andet eksempel. Det er ikke nogen hemmelighed at LM fattes penge. Grunden til det er der mange meninger om, hvilket jeg ikke vil kommentere, da det i og for sig er sagen uvedkommende. Der er dog en ting, der undrer mig, og det er, at det åndelige aspekt ved hullet i kassen er meget undereksponeret. Ikke fordi jeg mener, at vi skal til at overåndeliggøre alt, som sker. Jeg kan dog være bange for, at vi i vores vestlige verden glemmer den åndelige kamp vi er sat ind i. Jeg kan måske også være en anelse bange for at vi i LM er ved at glemme, at vi faktisk står i en åndelig kamp.

Det er jo ikke fordi, det er forkert at søge en pragmatisk løsning ved at foretage nødindsamlinger. Jeg tror blot at det vil “virke” lidt bedre at iklæde sig “ÅNDENS FULDE RUSTNING” og også se LM som værende del af en åndelig virklighed, og i den grad udsat for djævelens angreb. Lad os som tanzanierne samles i bøn – denne gang for LM.

Ikke kategoriseret

Forleden søndag tog vi i den lokale kirke. Det viste sig vi kom en time for tidligt, eller rettere de havde rykket tidspunktet for gudstjenesten. Vi blev siden vidner til noget rigtig stort.

Det viste sig, at vi netop denne søndag havde indfundet os til en stor fest, hvor 55 masaier skulle døbes. Og der blev fest. Efter at alle masaierne var blevet døbt var der offergang til tonerne af et “kristent” masaiband vil jeg nærmest kalde dig. Det fik rent bogstavligt op mod 200 masaier op af stolene og forvandlede gulvet foran alteret til et dansegulv af hoppende masaier. De fleste nydøbte hoppede jublede rundt med deres dåbscertificat højt hævet over hovedet. Jo, se der var fest i Dar es Salaam den søndag og mon ikke der også var noget af en fest i himlen; nu hvor 55 masaier var gået fra mørke til lys.

Ikke kategoriseret

For en uge siden var vi vært for et bogsælgerkursus i Dar. Det blev til et rigtig godt kursus. Vi nåede op på 25 deltagere fordelt på bogsælgere, undervisere og vores egne ansatte i butik og distribution. Det bedste syntes jeg var den påskynnelse vi fik indeldningsvis for Soma Biblias arbejde. Den første underviser fortalte en lille beretning om hans arbejde i det evangeliserende arbejde i Tanzania. Han fortalte om den velsigelse Soma Biblias bøger ofte bliver til og illustrerede det med et nyligt eksempel med en evangelist, der var blevet sendt ud i en lille landsby med det sigte at skulle evangelisere. Med sig havde han en bog, som han havde købt hos Soma Biblia. Inden længe var 300 der stod skrevet op til dåbsoplæring. Så selvom vi i Soma Biblia måske ikke står i forreste geled er det en glæde at få lov til at være i forsyningstropperne, der servicerer dem, der kæmper helt fremme. Et lille tankeeksperiment vil være, hvis hver eneste solgte bog sidste år ville have haft den samme effekt, så ville der have været 66. Mill døbte. Det er selvfølgelig ikke tilfældet, men det viser alligevel perspektiverne i Soma Biblias arbejde.

Ikke kategoriseret

Forleden blev vi gjort opmærksom på, at ud af de ca. 250 tanzanier, der i øjeblikket følger bibelbrevskolen er der i øjeblikket 2 muslimer. Normalt foregår det sådan, at eleverne køber en bog og modtager i samme ombæring nogle spørgsmål, der relaterer til teksten. Derefter udfyldes svararket og retuneres til os, hvorefter vi retter svarene.

I øjeblikket er der så to muslimer, der har bedt om muligheden for at kunne svare på spørgsmålene vha. email istedet og opretholde en fuld diskretion omkring deres deltagelse, så deres familie ikke opdager noget. Ikke nok med det, ofte stiller de også mange spørgsmål ud over det valgte tema. De er virkelig nysgerrige.

For mig er det noget at det mest glædelige, der er sket i Soma Biblias arbejde siden vi kom hertil i juni 2010. Der har været mange ting at skulle sætte sig ind i, prioritere rigtigt og overveje nærmere. Jeg synes faktisk det har krævet en hel del, men med sådan en besked, så giver det lidt energi igen. Måske har vi fundet en metode til at nå en lang række muslimer, som måske ikke vil have mulighed for at komme i kontakt med kristne gennem de mere gængse kanaler. Det er ihvertfald noget, som vi vil prøve at kigge lidt mere på til næste år. Det er noget, som I gerne må bede for, for uden forbøn, så kan vi ligeså godt pakke sammen.

Ikke kategoriseret

Muslimerne bliver beskyldt for meget. Det er ihvertfald det indtryk vi får, når vi prøver a følge nyhedsstrømmen i DK. Citatet ovenfor er bare ikke taget fra et dansk nyhedsmedie, men Nicoline på 6 år. Hun mener det bestemt er muslimernes skyld med den larm de laver, når hun ikke kan sove om natten. Der kan jo være noget om det, for de larmer vitterligt meget for tiden; det skyldes ramadanen er mit indtryk og jeg synes jo også de skal have lov til at kalde til bøn og praktisere deres tro, når jeg kan praktisere min. Det er den ene side af det. Den anden er, at hver gang den summende stemme begynder fra minareten, så minder det mig om, at der er stadig et arbejde der skal gøres. Vi tror nemlig på en frelser, der selv hævder, at han er den eneste vej til Gud. Han er vejen, sandheden og livet. Der er ikke andre veje til frelsen end gennem Jesus. Det er derfor vi er i Tanzania

Ikke kategoriseret

Ja, så er vi kommet tilbage til Tanzania; og Dar es Salaam vel at mærke. Den der idé med at henvise religion til den private sfære vil have hårde odds hernede. Udtryk som: Jesus loves You, denne bil er under beskyttelse af Jesu blod og så den med at rigtige mænd elsker Jesus findes overalt og man kunne sagtens udfylde et helt kladdehæfte med lignende udtryk. De er overalt. Muslimerne følger også trop med deres små sentenser. Egentlig kan man godt se det, som en kamp om herredømmet i det offentlige rum. På en måde er det jo lidt pladt at missionere på denne måde, men jeg tror det virker. Vi påvirkes uanset om vi vil det eller ej. Ind i mellem bliver det til et lille vidnesbyrd eller en tanke, som man kan sidde og filosofere over mens man alligvel sidder i en af de dræbende lange bilkøer. Men hvilke kommentarer vil man ikke blive mødt med, hvis man gjorde det i Danmark? Mange tror jeg, og det kan vi jo ikke lide, men vi danske kristne er når det kommer til stykket også nogle bangebukse

Ikke kategoriseret

Børnemøde i haven

De minste blev mast, de største skubbede og de mellemste blev klemt. Som en anden politimand, der forsøgte at holde demonstranter tilbage, stod René bogstaveligt talt med favnen fuld af børn, da der blev uddelt sukkerrør til de knap 80 børn, der igen havde fuldt det lille optog fra lokalområdet ind i vores have. Vi havde sunget, hørt bibelhistorie og leget. Trods babygråd og krudt i numserne var det gået godt – lige indtil der var sukkerrør i sigte… Alle ville få en, når de gik ud af lågen. Aldrig har de oplevet, at der ikke var nok. Alligevel lignede de med ét mest af alt en flok stormende demonstanter. Måske vil jeg fremover udvide Paulus´ metafor om at hige efter ordets rene mælk som spædbørn med et indre billede af afrikanske børns begær efter sukkerrør…

Ikke kategoriseret

En af de ting, som er markant anderledes ved at flytte til Afrika er klimaet. I Danmark har vi 4 årstider, hvor der i store dele af Afrika groft sagt er 2 årstider; en regntid og en tørtid.

Tørtiden er for mange chaufører en stor velsignelse, da de ikke længere skal kæmpe sig igennem mudrede og vanskeligt passerbare veje. Tørtiden har dog et andet problem, som egentlig giver sig selv; det regner stort set ikke. I Tanzania er der tørtid nu; selv i området omkring Tarime, der ellers har ry for at være et af de frugtbare i landet, så har det meste græs undergået en forvandling fra frisk grøn til en tør gul farve.

Når man som vi ikke har indlagt vand er vi i den grad afhængig af rigelige mængder af regnvand til både tøjvask, bad og køkkenbrug. Selvom vi sparer på både tøjvasken, toiletvandet og forbruget i køkkenet skete det i formiddags det “skrækkelige” at pumpen ikke kunne pumpe mere vand op fra regnvandsbeholderen. Vandet var sluppet op. Det er faktisk rigtig rigtig skidt, fordi der sagtens kan gå op til en måned før regnen for alvor sætter ind. Skal vi så til at fylde vores tank med beskidt flodvand og score os en eller anden tropisk sygdom??? Det var vores første tanke: Vi kunne selvfølgelig også prøve at be!!!

I skrivende stund sidder jeg og lytter til regnens trommen på bliktaget. Der kommer ikke så meget, men lidt har også ret; Mange bække små gør en stor å. Er det ikke en fantastisk Gud vi har??

Ikke kategoriseret

Selvom vi ikke har været her så længe og dermed haft tid til at dykke ned i kulturen, så har det alligevel slået mig, hvor meget tanzanierne er påvirket af tidsånden.

I skrivende øjeblik er en ungdomskonference i fuld gang i Tarime med ca. 200 deltagere. Deltagerne kommer fra alle de små menigheder, der er knyttet til hovedkirken i Tarime. Der er blevet lagt et program for dagene, der følges sådan nogenlunde… – det er vel i Afrika konferencen finder sted. Det, som er kommet lidt bag på mig er, hvor stort en del af programmet, der er fyldt med musik, foredrag om unges forhold til økonomi, Aids og endelig kirken, hvilket egentlig var et oplysningsforedrag om forskellige emner, der relaterer hvad man kan og ikke kan som kristen. Bortset fra en halv times morgengudstjeneste er bibelundervisning og forkyndelse ikke prioriteret særlig højt.

På mig virker det umiddelbart overraskende og faktisk også skuffende, for hvorfor ikke bruge anledningen til at give de unge noget solid bibelundervisning og god forkyndelse. Men efter lidt tid gik det op for mig, at det egentlige “problem” faktisk er påvirkningen fra tidsånden, for er der noget, som man taler om i et udviklingsland som Tanzania er det netop udvikling og forandring både af samfundet som helhed, men også det enkelte menneske. I dette lys bliver det med et klart, hvorfor der mange steder i Tanzania lægges så meget vægt på den enkeltes gerninger, sådan at forkyndelsen om det frie evangelium og Guds dyrebare nåde har så lidt plads. Det handler om udvikling og forandring helt ind på det personlige plan.

Det er jo altid let at pege fingre, men hvad med os, hvordan præges vi af tidsånden; er det ikke netop ved at troen på det absolutte, på at sandheden med stort S sættes under pres, hvilket kommer til udtryk i en relativering af mange tidligere tiders kernepunkter. Tider hvor spørgsmål, der handlede om bibeltroskab, jordens skabelse, kvindelige forkyndere, vielse af fraskilte og velsignelse af homofile ægteskaber var selvindlysende. Mon ikke tidsånden har påvirket os, sådan, at disse spørgsmål ikke så selvindlysende længere.

For os alle gælder det om at stå på skriftens grund, så vi ikke glider væk fra grundlaget, når vi og vores samfund udsættes for både udvikling & forandring.

Ikke kategoriseret

Solen stod højt, da jeg (René) forleden var på tur ude i en af de små menigheder, som jeg er blevet tilknyttet. Området ligger på kanten til Maradalen og er kendetegnet ved et fåtal af kristne, men dog flere end nede i selve dalen, hvor der stort set ingen er. Hensigten med turen var at blive præsenteret for menighedens kristne, så de lige kunne se “giraffen”.

Undervejs fik evangelisten den pludselige indskydelse, at vi lige skulle beøge en hytte, hvor der boede en kvinde, som vi med et gammeldags udtryk nok ville kalde en hedning.  Vi blev vel modtaget i hytten og den ene af evangelisterne fik lov til at fortælle lidt fra bibelen om, at det kun var gennem Jesus at hun kunne blive frelst og da han spurgte hende om hun ville modtage Jesus som sin frelser svarede hun immervæk ja, det ville hun da gerne. Hvor vildt!!!

Medens han aflagde sit vidnesbyrd, så jeg en mand komme henimod døren, men han ombestemte sig hurtigt og forsvandt. Efterfølgende fik jeg at vide, at det var områdets medicinmand eller heksedoktor, der havde været på vej ind i hytten, men som var blevet bange for tilstedeværelsen af Helligånden.

Medcinmanden turde simpelthen ikke gå ind. Tilstedeværelsen af Guds Ånd var for kraftig til at Satan turde blande sig. Nede i selve Maradalen bor der ca. 500.000 mennesker, hvor det er Satan der regerer og holder folk i fangenskab. Hvem vil gå bud til dem om, at Satan er besejret og, at Jesus er Sejrherren??. Kun han kan sætte fri.

Ikke kategoriseret Mara