Ja, vi vil gerne sige tak for gaven, altså det nye køleskab vi fik torsdag. Det er et Westpoint, købt ”Jumla”, det vil sige til “nettopris”. Det er faktisk så stort, at vi selv i DK ville være stolte af vores nye og store køleskab. Her i Dar es Salaam er der så også brug for et stort køleskab, da alt fra drikkevand til frugt er bedst opbevaret i et køleskab. Da den konstante temperatur udenfor køleskabet på 28 – 30 C0 ikke ligefrem er fremmende for de forskellige produkters levetid.
Kender I oplevelsen af om morgenen at hælde den friske mælk over cornflakesene, dertil lige et ekstra drys sukker, når konen ser væk og så – første mundfuld :-) bare for at konstatere at mælken igen er sur :-( Eller yoghurten som ligner en gang ”yverbetændelse” (Ja, man skal måske være landmand for at forstå dette billede, forklaringer findes på google). Her kender vi alt for godt oplevelsen, vort køleskab har stort set siden vi kom hertil for næsten et år siden, haft lidt svært ved at leve op til sit navn. Altså den del af ordet med at køle, som skab har det fungeret fint….. Der er blevet foretaget flere genoplivningsforsøg med mere eller mindre positive resultater.
For en uge siden blev hende, der ikke mener der skal være ”sukkersnebjerge” på cornflakesene, så træt af yverbetændelsen, at hun påbegyndte målinger af køleskabets evner til at køle. Efter 5 – 7 dage var resultaterne klare, max temp. 23 C0 og min. temp. 15 C0. Dommen var klar: Vi havde fået et svaleskab, men havde brug for et køleskab. Her er det så taknemmeligheden kommer ind i billedet, det er nemlig LM som stiller køleskab til rådighed, mens missionæren selv skal sørge for fryser.
Så når du som læser dette, frimodigt giver af de midler, du har fået betroet fra Herren, så er du også med til at sørge for, at missionærerne har nogle gode rammer at arbejde under. Nu vil jeg atter takke og gå ud til det nye køleskab, tage et glad koldt vand på 5 C0 og tænke på jer som støtter LM´s arbejdet også rent økonomisk.
Ikke kategoriseret
Hvad lavede du i torsdags (22/9)? En torsdag som vel for de fleste var ganske almindelig og de færreste kan vel egentlig huske den?
Men denne ganske almindelige torsdag blev dog en dag, som jeg (Robert) sikkert aldrig vil glemme, da jeg på nærmeste hold fik lov at opleve, at der blev budt velkommen til 19 nye mennesker, som gennem Vand og Ord blev podet ind på Livets træ. Jeg var med Carsten Rahbek samt 2 evangelister på evangelisationstur syd for Chalinze langt fra alfa vej. 1 mand, 3 kvinder og 15 børn blev døbt af den lokale præst midt ude på savannen.
Rammen for denne fest var at Carsten og teamet havde været på evangelisationstur i området for et år siden, hvor nogle af de første frø blev sået. Nu kom vi så retur og besøgte en Masai boplads, hvor vi viste Jesus filmen og andre vidnesbyrd om aftenen, næste morgen besøgte vi flere bopladser inden vi holdt dåb for disse 19 mennesker, som enten selv var blevet mødt af Jesus eller deres forældre ønskede at de skule høre Jesus til.
En af masaikvinderne døbes
Manden som blev døbt var bopladslederen på bopladsen hvor vi var og det er på en måde ekstra stort, når man får lov at opleve at mændene lader sig døbe, da de oftest er de sværeste at nå med evangeliet. De kan godt tillade at deres kone/koner og børn bliver døbt og gå i kirke, men ikke selv ønske at blive kristne. Dette kan virke underligt, men skyldes nok 2 faktorer, dels at deres kultur er åben for denne delte religionsdyrkelse samt at de har hørt så meget om Gud og ved at der følger en jordisk velsignelse med, når der er kristne på bopladsen.
Om eftermiddagen skulle vi så videre til en ny boplads og på vejen dertil kørte vi gennem en lille landsby, hvor præsten bor. Vi havde også Ibrahimu, som hans dåbs navn blev, med ind til byen. Det var enormt stort at høre ham snakke med nogle kristne der, han fortalte stolt, at han lige var blevet døbt og havde fået nyt navn.
Bwana Yesu asifiwe som det siges her – Herren være lovet
Ikke kategoriseret
Hver tirsdag aften har vi her i Dar es Salaam LM møde. Mødet starter kl. 20.00 og som medlem af Aabenraa LM i DK er det sjovt at tænke på at vi pga. tidsforskellen starter møde her og i Aabenraa på samme tid – så bliver verden lige lidt mindre 
Nå, det som jeg gerne vil dele er egentlig at mødet i tirsdags var noget speciel af flere grunde. Vi hørte Johnny Søndberg-Madsens prædiken fra 2 pinsedag dette år, hvilket er den mest dugfriske prædiken vi endnu har hørt hernede. Jesus er modgiften mod slangens bid, derfor er vejen banet til himlen for den enkelte af os og derfor giver det mening at være i Tanzania som missionær.
Dernæst var det den bedst besøgte mødeaften vi endnu har været til, mens vi har været her. 22 mand dukkede op til møde, 3 gæster fra Mwanza og 2 fra Århus, derudover var alle som til dagligt har kortere eller længere ophold i Dar es Salaam tilstede, foruden disse 22 mand var der 6 sovende børn. Den eneste vi manglede var Kjeld Wiwe, som er på ferie i Danmark.Sidst og ikke mindst var der pandekager og is til kaffen, Louise sørgede for den fine anretning. I øvrigt er det en fornøjelse at levere kage til møderne her på stedet, det er ligeved at vi kan indtage ligeså megen kage på en mødeaften, som de samlet spiser til et møde i Aabenraa missionshus med omkring 70 fremmødte.
Så velkommen til møde i DLM, Dar es Salaam, der er god prædiken, rare mennesker samt godt kaffebord og dette er gældende hver gang.
Velmødt!!!
Ikke kategoriseret
Så flot kan der være, når man sidder i strandkantet og nyder aftensmaden på “Slipway”
i Dar es Salaam – “Fredens havn”.
Når man sidder der og ser på den vel nok smukkeste solnedgang, man endnu har oplevet,
må man takke Gud for hans enormt smukke skaberværk.
Ikke kategoriseret
Ja, hvis ikke kaffen fra sidste indlæg vil sælge, tror jeg bestemt denne lokale Dar es Salaam kaffesælger kan.
Den flinke sælger har fået speciale syet sine bukser, så han er blevet sin egen omvandrende reklamesøjle.
Læg også mærke til den fine kaffekande med kul og det hele, mælken til kaffen følger også med….
Genialt
Billedet er taget af den lokale “The Guardian” som en af vagtfolkene køber til os hver dag, han læser den om formiddagen og får dermed trænet sit engelsk, mens vi får lidt lokale nyheder på et sprog vi endnu forstår bedre end Swahili…..
Ikke kategoriseret
Vi skriver lørdag formiddag og klokken er i DK kun omkring 8.00. Den eneste dansker i mit Skype kartotek som er online er Peter Rask, men det skyldes vist mest at han ikke kan slukke sin PC.
Her i Dar er kl. omkring 10.00, fruen tog med de øvrige fruer og frøkener på marked i midtbyen kl. 8.00, så nu går ungerne og jeg og hygger os. Sådan en dag kan enten blive en god dag eller en knap så god…. Indtil videre er den dog blevet god. Har kværnet og brygget frisk Kilimanjaro Arabica kaffe, sidder og nyder den nu, mens jeg kan dufte at den banan og mango kage, som Jonas og jeg har lavet er ved at blive bagt i ovnen. Her er det så det kommer ind med fiaskoen – det er vist første gang i mit liv at jeg bager en banankage, så risikoen for fiasko er stor.
Vi kan ofte føle at vi er en fiasko, at vi ikke slår til. Alle andre gør det så godt, mens vi selv fejler og da slet ikke får hverken sagt eller gjort de rigtige ting. Måske er det fordi vi har fokus det forkerte sted? Måske er der en grund til at vi ikke alle er ens? Måske er der en menig med den enkeltes udrustning og plads i verden? Måske skulle vi i stedet se mere hen på vor frelse og så leve og virke der, hvor han har sat os?
Nå, må hellere komme hen og tage kagen ud. Hvis den bliver god vil jeg være pave stolt, mens jeg nok, ved en fiasko, stille vil læne mig tilbage med min frisk bryggede Kilimanjaro Arabica kaffe og tænke på at det er godt at min ankergrund i livet, nemlig Jesus, ikke er en fiasko.
Ikke kategoriseret
Efter at vi er kommet godt til Dar es Salaam og er blevet varmt modtaget både menneskeligt og vejrlig, er vi nu ved at lære lidt om det at leve i Dar. Et liv som åbenbart indeholder mange timer uden hverken strøm eller vand…
Vi brugte den første uge på at finde os tilrette og startede derefter på sprogskole. Der er mange spændende ord og de fleste er næsten umulige at huske, men ”pole” (synd for dig) er et godt ord. Vi siger ”pole sane” (synd for dig mange) til hinanden og prøver så igen at lære det næste ord.
I skrivende stund er vi dog nået til et lidt stærkere ord, nemlig ”shida” (problemer). Siden før vi kom hertil har strømmen været meget ustabil, hvilket betyder mange timer uden strøm. I dag gik strømmen kl. ca. 10.30 og nu kl. 19.00 er der stadig ikke kommet strøm. Normal vil vi bruge generatoren i nogle timer for at kunne køle køleskab ned og få vand pumpet i vandbeholderen, ligesom Soma Biblia er afhængige af strøm om dagen for at kunne arbejde på kontoret, problemet er bare at vores gamle trofaste generator er kørt definitivt defekt, så nu har vi altså igen vand eller strøm, – men 3 beskidte og svedige børn, som gerne skal i seng, det har vi. Det er så nu man bruger ordene ”shida sane, sane”(problemer mange, mange).
I aftes havde vi møde i DLM, hver tirsdag er der dansk møde for missionærerne i Dar, emnet var ”Jeg kommer snart” af Daniel Burgdorf holdt på BC Haderslev næs i sommers (hent den på lyset og livet.dk). Vi sad lige og snakkede om, at lige nu føler vi os langt væk fra den himmel som venter os. For en ting er sikkert, når vi når den nye jord, vil vi aldrig komme til at mangle hverken strøm eller vand, da vil alt være ”salama sane, sane, sane” (fredfyldt meget, meget, meget)
Ikke kategoriseret
I skrivende stund har vi nu været i TZ i lidt mere end 2 døgn. Vi ved nu hvordan det lugter og hvor varmt det er. Men her og nu vil vi vende blikket tilbage til sidste søndag (9/1) og vores udsendelsesfest.
Tak for en herlig eftermiddag, tænk at kunne blive indviet som missionær til sådan et ”brag” af en fest. Flere fra LM’s sekretariat og LandsStyrelsen var mødt op. På sekretariatet sidder der mange personer som har hjulpet os på en helt fantastisk måde og vi føler på mange måder at det også var en fest for dem og for LM’s internationale arbejde. Når / hvis I snakker med dem på sekretariatet i Hillerød, så giv dem et opmuntrende ord, de fortjener det.
Ellers havde Sdj-Fyn afdelingens med missionssekretær Hanne Agerbo i spidsen stået for at lave en god dag for os. Der var tænkt på børnene med bl.a. besøg af hunden Olle og skumfidusen ligesom der var særskilt program til børnene mens der var hilsener. Vi lidt ældre fik også mange gode indslag gennem sang og ord. På toppen af denne enorme kransekage var så selve vores indvielse til arbejdet, samt en god prædiken ved Daniel Burgdorf, hvor omdrejningspunktet var ordene: Guds almagt. Vor kontakt kredse havde stået for udsmykning i Tanzania farver og der var både boller og othellolagkage til kaffen.
Tak til alle som på hver deres måde lagde en indsat i at lave denne gode dag, for os og IMA (LM’s International Missions Afdeling).
Tak til hver eneste af jer godt 500 som dukkede op på dagen. Det er en enorm opmuntring at stå på scenen og se ud over så mange mennesker. Tak til jer som kom efter afslutningen og ”gav hånd”, det var overvældende men varmede rigtig meget.
Ikke kategoriseret
Der er nu 2 dage til vores udsendelsesfest. Det virker næsten helt uvirkeligt. Tænk at kunne se frem til en dag, hvor der møder flere hundrede mennesker op for at deltage i vores indsættelse som missionærer i Tanzania.
Gennem det sidste års tid har vi fået mange opmuntrende ord og mødt mange som har fulgt os. Når vi som familie har taget et for os stort skridt ud i det ”uvisse” er støtten fra andre af stor betydning, den giver mod og frimodighed. Samtidig er det meget stærkt at så mange tænker på os og sikkert endnu flere beder. Vi glædes utroligt meget over det, men samtidig er det næsten ubegribeligt og det skaber en stor ydmyghed.
Nu ser vi frem til at være sammen med mange af jer på søndag og har hørt at der bydes på føde til både sjæl og legeme
Vi ses på søndag.
Ikke kategoriseret
“The night cometh when no man can work” Joh 9,4 King James version, eller på dansk: ”Der kommer en nat, da ingen kan arbejde.” Denne korte sætning står på døren ind til en kirke som ligger skråt overfor vores hus her i Brighton. Ordene har givet mig (Robert) meget stof til eftertanke i den tid vi har været her, nok specielt fordi denne store og prægtige kirken er lukket og nu bare står og forfalder.
F.eks. i dag har vi været til vores afsluttende FCE eksamen i Engelsk. Her skulle vi være klar på klokkeslættet og skulle yde vores bedste for at lave et godt resultat. Så snart tiden for de enkelte opgaver var gået, skulle vi lægge blyanten fra os, ikke noget med et ekstra halvt minut til at fuldføre eller tilføje noget til opgaven.
Modsat i torsdags, hvor vi havde en ”end of term” test, en test som på mange måder lignede FCE eksamen, men dog lettere. Her fik vi dog lidt ekstra tid til at lave opgaverne færdige hvis det var nødvendigt.
Jeg tror ofte vi som kristne tænker som vi gjorde til ”end of term” testen, ”det skal nok gå det hele og vi får nok lidt ekstra kredit”. Men Jesus siger ordene klart til sine disciple: ”Natten kommer, hvor ingen kan arbejde”.
Årene gik i kirken overfor vores hus, færre og færre kom og til sidst måtte kirken lukke. Må vi have det med i vore tanker også her op til jul, så vi ikke forpasser chancen for at bringe evangeliet til vor næste.
Ikke kategoriseret
