Velankommet til overvældende indtryk!
28 timers rejse og 40 graders forskel!
Nu sidder jeg her så – i 30 graders varme langt væk fra sne og frost! Og når man har taget turen alene herover, så er der virkelig langt! Jeg forlod Virksund søndag nat i bidende kulde, og i Frankfurt blev flyet 2 timer forsinket; allerede inden vi havde forladt startbanen. Det var ikke helt efter mit hoved; og billet! Jeg skulle gerne have været i Taipei til tiden, da der ikke var mere end halvanden time mellem ankomst og afgang; og derfor faktisk kun 30 min mellem landing og bording! Men men men – alt kan ikke gå efter planen, når vejret ikke helt tager højde for flyafgange. Så en smule nervøs bevægede jeg mig ud på landjorden i Taiwan; spændt på, om jeg skulle vente utallige timer før næste afgang til Phnom Penh. Jeg havde ingen grund til bekymring, for før jeg kom ret langt i ankomsthallen, stod der en ansat, der guidede mig og to andre passagerer hele vejen igennem lufthavnen til et andet flyselskab, som havde en afgang en time efter.
I mellemtiden forsøgte jeg at få sendt besked til Cambodia om, at de ikke skulle forvente at se mig i lufthavnen før middagstid, men desværre nåede jeg ikke at få kontakt, før flyveren lettede, så de stod forgæves og ventede på og blev en anelse bekymrede, da jeg ikke dukkede op med den planlagte afgang.
Men frem kom jeg og blev modtaget af en overvældende sommervarme, som bestemt ikke var særlig behagelig i forhold til min påklædning! Uden problemer fik jeg et visum – noget af det, som ellers havde bekymret mig en anelse hjemmefra? I mit planlægningsvirvar var det ikke særlig betryggende, at jeg først havde mulighed for at udfylde skemaerne i flyveren og derefter ansøge i lufthavnen, men nu har jeg altså uden problemer fået lov til at opholde mig her i den næste måned, så mon ikke også forlængelsen forløber uden problemer!
Det første døgns tid!
Victoria havde tålmodigt stået i lufthavnen og ventet på mig, og da Charlotte og Elias ankom, gik turen igennem Phnom Penhs gader – mit første kulturchok!! Aldrig nogensinde i hele mit liv har jeg oplevet noget lignende; og det selv om jeg har været i Grønland!!! Knallerter, cykler, biler og fodgængere i et stort virvar, hvor der øjensynligt ikke eksisterer nogle regler! Der går lige nogle dage, før jeg er overbevist om, at den form for trafik er tryg.
Eftermiddagen brugte jeg hos Nanja og Troels til at få slappet af, inden vi alle mødtes på Titanic til en lækker og hyggelig aftensmad.
Min lejlighed er ikke helt klar til indflytning endnu, så jeg har overnattet hos Barbara og Eva; Eva har familiebesøg, og jeg har derfor kunnet låne hendes værelse! Og når min lejlighed først er klar, skal jeg ikke flytte så langt, da jeg er så heldig at have fået lejligheden etagen over dem; dejligt og betryggende at de er i nærheden!
I dag har jeg været med Annelise rundt i byen og se indkøbsmuligheder! Man kan få lige alt, hvad hjertet begærer – der er ingen tvivl om, at jeg om 5 måneder bliver nødt til at smide noget tøj ud, så jeg kan udnytte mine 20 kg til andet end min sommergarderobe! 
Alting her er overvældende anderledes! Klimaet, trafikken, priserne osv. osv. Jeg har langt fra været her lang tid nok til, at jeg kan sætte ord på alle forskelle og indtryk. Gang på gang må jeg minde mig selv om, at jeg rent faktisk opholder mig i en hovedstad, og at den lokale befolkning faktisk ikke synes, det er mærkeligt, at trafikken er kaotisk! Men én ting er jeg ret sikker på, og det er, at jeg kommer til at trives her!
