Jeg er lige kommet hjem fra fire dage på ”Ung uge” på Haderslev Næs Bibelcamping, og jeg er berørt over det, jeg har set.
700 unge samlet. Det er ca. halvdelen af landsmødet sidste år!
Mange LMU-ere, nogle unge fra andre kristne miljøer og – siger folk med bedre overblik end jeg – en del, som ikke kommer (fast) til kristne arrangementer. Vi når udenfor reservatet med dette arrangement.
Alle disse er samlet til et program med forkyndelse og bibelundervisning, lovsang og bøn, leg og sport.
Mange gode samtaler med unge mennesker, der tumler med livets store spørgsmål og vil have redelige svar.
Og så drives dette store arrangement i høj grad af frivillig arbejdskraft: Et bibelcampingudvalg og et ung-uge-udvalg, som gør et kæmpejob. Det har de gjort i forberedelsen og det gør de på pladsen.
I cafeteriaet arbejder en ældre kvinde, som er der alle tre uger. Rengøringen af hele toiletbygningen klares i denne uge alene af én ung mand – Simon.
Da jeg blev generalsekretær i 2005, tænkte jeg, at jeg måske skulle være med til at lægge bibelcamping i graven som arbejdsform. Den havde måske haft sin tid.
Jeg konstaterer bare, at det i hvert fald ikke bliver i år!
Lad os bede om Guds ånds indgreb, så dette store arrangement får positiv betydning for mange menneskers liv og evighed.
Ikke kategoriseret
Det var spændende at læse interviewet i sidste nr. af ”Tro og Mission” med de to unge LM-ere – Poul og Silas – der har været på lejr i Tyrkiet.
De blev jo vores første (kortids-)udsendinge i det land.
Der var en vinkel, der fangede mig: Vores motiv for at arbejde i det land er, at vi ønsker at dele evangeliet med en af verdens største unåede folkegrupper.
Det er og bliver vores første og vigtigste grund, til at være der.
Og hvad hører vi så, som det første fra de første udsendinge?
Vi hører om noget, vi kan lære af Tyrkiets ganske få evangeliske kristne!
For det første: Der var mere bøn i deres lejre end i lejre i Danmark. Jeg tænker på en evaluering, jeg fik efter vores landsmøde i maj: ” Herligt møde; men hvorfor spillede bønnen ikke en større rolle?”
Den sved og kaldte til eftertanke og forandring. Måske kan vores nye venner i Tyrkiet hjælpe os med det.
For det andet: Selv om de kristne i Tyrkiet er få og under nationalistisk og muslimsk pres, så prøver de at lære den nye generation af kristne, at oprindelig var Tyrkiet et kristent land. Altså: Vi har den historiske tradition med os! En parallel læring har vi brug for i et Danmark – der ikke er under nationalistisk og muslimsk – men sekulart pres.
Den erfaring Poul og Silas fik, har mange mennesker, der arbejder med at sprede evangeliet fået gennem tiderne. Vi går ud for at give; men opdager, at vi får mere med hjem selv. På en mærkelig måde giver det overskud til os selv.
Jeg drømmer om, at det må være en sætning, vi tit hører fra mennesker, der arbejder i LM, som ansatte og i fritiden:
Jeg fik mere end jeg gav!
Ikke kategoriseret
bøn, Luthersk Mission, læring
Sådan hedder en bog, der lige er kommet på LogosMedia. Skrevet af sognepræst og tidligere missionær i Kenya Per Munch.
Bogen fortæller om bønsliv i afrikanske menigheder i Kenya og Etiopien. Selvoplevet og medrivende.
Og så rejser den et spørgsmål, som jeg ikke synes, vi altid er så gode til at stille i LM:
”Hvad kan vi lære af dem?”
Vi lytter ofte til vores missionærers beretninger og læser artikler for at høre om ”vores arbejde derude”.
Fint nok.
For vi sender først og fremmest missionærer ud for at dele evangeliet med dem og hjælpe – åndeligt, diakonalt og praktisk – i de lokale kirker.
Men i det fokus overser vi let det overskud, der kommer tilbage til os: Inspiration til vores liv med Gud, udfordringer til mission i Danmark og hjælp til nye måder at arbejde på.
De spørgsmål sætter denne bog på dagsordenen.
Og måske kan den hjælpe os til at lytte til vores missionærer på en ny måde.
Ikke kategoriseret
Jeg var til møde i LM i Gilleleje i søndags.
Der var i programmet annonceret kollekt til kredsen. Derfor fik kassereren – Torben Jensen – ordet.
Hans budskab var som følger: ”I er naturligvis velkomne til at give til kredsen. Men vi har sådan set de penge, vi har brug for lige nu. Så måske er der andre kasser, der har større behov…”
Den kollekttale gør indtryk. For vores tale om gavmildhed og givertjeneste bliver ofte af naturlige årsager koncentreret om vore egne slunkne kasser. Torben Jensen fokuserede i sin tale på den kristne dyd gavmildhed og ikke bare på den kasse, han selv har ansvar for.
Det samme vil vi i LM øve os på i 2010.
Vi vil sammen med fem andre organisationer gøre 2010 til ”Giv dig rig-år”. Det skal ikke først og fremmest handle om landskassen mv. Men om en gavmild livsstil, der kan gavne andre mennesker. Og som kan glæde os selv, for – som Jesus sagde – ”det er saligere at give end at få.”
Det vil I høre meget mere om i de næste måneder…
Ikke kategoriseret
I går hørte jeg en LM-er fortælle om det, han kaldte ”mit livs samtale”.
Fredag aften var han kørt hjem fra julefrokost i taxa med en muslimsk chauffør.
Via en snak om finanskrisen var de kommet til at tale om religion, og passageren havde fået lov til at fortælle chaufføren om Jesus.
Kommet frem til adressen blev taxametret slukket, og de to blev siddende tre kvarter og talte om evangeliet. Da de skiltes, sagde chaufføren: ”Det var vist Guds vilje, at vi to skulle mødes i aften.”
Mens jeg hørte den historie, tænkte jeg: Den samtale får næppe så meget som en fodnote i en kirkehistorie eller et jubilæumsskrift; men den er ikke desto mindre det virkeligt vigtige i missionsarbejde.
I dag skal jeg til møde med ledere fra syv andre kirkelige organisationer. Vigtigt nok. Men det møde giver kun mening, hvis det på bundlinien gavner folk som de to i taxaen fredag aften.
PS: For øvrigt mener jeg stadig at 24:12, er et fremragende redskab for os, der ikke er så gode til det der daglige vidnesbyrd.
Ikke kategoriseret
Jeg har glædet mig til at 24:12 udkommer.
Den personlige baggrund er, at jeg ikke er god til det der med at snakke med ikke-kristne bekendte om evangeliet.
Det har måske lidt at gøre med mit erhverv. Jeg suges ind i en centrifuge af kristne kontakter og de fylder min dag.
Men det har meget at gøre med min personlighed. En sær form for generthed på det personlige plan. Det går meget bedre, hvis man stikker en mikrofon i snuden på mig!
Men 24:12 har givet mig en god undskyldning. Sidste år fik jeg givet den til fem mennesker i mit netværk som julehilsen. Folk som ikke kommer til gudstjenester eller kristne møder. Og i to tilfælde fik vi en god snak om bladet.
Det vil jeg prøve igen i år.
Og jeg tror, at der er andre end mig, der har brug for en undskyldning og en anledning for at få det gjort.
Ikke kategoriseret
TV2 fortalte forleden at en baby i Puerto Rico var blevet dræbt i sin mors mave.
Den forfærdelige begivenhed fandt sted under et skuddrama i en bar. Moderen overlevede hårdt såret.
Det er rædselsfuldt at tænke på!
Men det er da ikke nogen nyhed i Danmark! Det sker 10-15.000 gange om året på danske sygehuse. Aborter udført af læger og sygeplejersker, som bagefter går hjem og lever som kærlige familiemennesker.
Og de færreste af os har en søvnløs nat af den grund…
Ikke kategoriseret
Forleden læste jeg i Kristeligt Dagblad, at Flemming Burgdorf blev 60 år.
For dem der ikke ved det, er han sognepræst i Vang i Thy, formand for Dansk Bibel-institut og tidligere feltpræst.
Og så kom den oplysning i omtalen, som fangede mig:
Han har været prædikant i LM siden 1967.
Ud over at det vidner om en enorm trofasthed og udholdenhed (tak for det Flemming!), så afslører det også noget andet:
LM var dengang villig til at give meget unge mennesker ansvar og vise dem stor tillid. Hvis jeg ellers kan regne rigtigt, var han 18 år i 1967.
Og Flemming var ikke nogen enlig svale. Når man ser LM-historien efter får man gang på gang øje på de meget unge mennesker.
På dette punkt er jeg overbevist om, at vi har tabt noget. Vi er ganske enkelt blevet mindre risikovillige og venter længere med at kalde til lederopgaver, prædikantopgaver mm.
Der er sikkert forskellige grunde til det. Bl.a. ændrer et danske samfunds aldersfordeling sig i disse år. Vi går fra at være et unge-samfund til at være et alders-samfund. Men hvem har sagt, at LM bare skal ligne samfundet?
Kort sagt: Lad os vende tilbage til LM-traditionen og vise unge mennesker stor tillid. Og vi er i øvrigt på godt bibelsk grund, når vi gør det: ”Jeg har skrevet til jer I unge: I er stærke, Guds ord bliver i jer, og I har overvundet den Onde” (1 Joh 2,14)
Ikke kategoriseret
Nu er der sendt en udgave af Bibelen på gaden, som kan installeres på mobiltelefoner.
Og prisen er godt nok ikke høj: 75 kr. for hele Bibelen.
Hvis man kun vil have NT (eller GT) er det 40 kr.
Det må være billigste Bibel på markedet.
Der er grund til at sige tillykke til Bibelselskabet – og til alle os andre.
Jeg tror dette kan blive virkelig brugbart:
Nu er det muligt nemt at have Bibelen på sig hele tiden – ligesom de gode gamle missionsfolk ofte havde – til møder, i bussen, i pauser på arbejdet.
Mon ikke det også skulle sætte nogle af de såkaldte ”bogdroppere” i gang med at læse Bibelen igen?
Vi har brug for alle gode platforme til at sprede Guds ord. Lad os bede for dette projekt.
Ulemper?
Tja; Man kan jo ikke lige se om ham efterlønneren på fjerde række i missionshuset er meget optaget af teksten, eller om han SMS-er.
Men det er jo også kun farisæere, der går op i den slags…
God weekend
Ikke kategoriseret
To gange i den forløbne uge hørte jeg (næsten) den samme sætning: ”Vi er gode til at kritisere i LM. Vi er ikke så gode til at opmuntre.”
Den svier.
Også selv om den ikke lige passer med min egen erfaring. Faktisk synes jeg LM-erne er gode til at opmuntre generalsekretæren.
Men det opleves åbenbart anderledes andre steder i LM, og det er vigtigt at vide.
Der findes vil kun én reaktion på dette:
Lad os sætte gang i en bølge af opmuntring og taknemmelighed. Når jeg nævner de to ord sammen, skyldes det, at der næppe er noget så opmuntrende som at opdage, at nogen er glade for det, vi gør.
Derfor: Lad os se os om – i familien, nabolaget og menigheden – og få øje på dem, som vi har grund til at være taknemmelige over. For det de gør, de opgaver de påtager sig, de ideer de får, de byrder de bærer, det gode de får sagt…
Eller måske bare for at de er der.
Og så lad os huske at sige det til dem.
For eksempel er jeg lige nu taknemmelig for at David Mandix Carlsen fik den gode idé med denne blog på LM’s hjemmeside.
Ellers kunne jeg jo ikke så let komme af med dette budskab.
Ikke kategoriseret
