Arkiv

Arkiv for december, 2009

En usædvanlig kollekttale

22. december 2009

Jeg var til møde i LM i Gilleleje i søndags.
Der var i programmet annonceret kollekt til kredsen. Derfor fik kassereren – Torben Jensen – ordet.
Hans budskab var som følger: ”I er naturligvis velkomne til at give til kredsen. Men vi har sådan set de penge, vi har brug for lige nu. Så måske er der andre kasser, der har større behov…”

Den kollekttale gør indtryk. For vores tale om gavmildhed og givertjeneste bliver ofte af naturlige årsager koncentreret om vore egne slunkne kasser. Torben Jensen fokuserede i sin tale på den kristne dyd gavmildhed og ikke bare på den kasse, han selv har ansvar for.

Det samme vil vi i LM øve os på i 2010.
Vi vil sammen med fem andre organisationer gøre 2010 til ”Giv dig rig-år”. Det skal ikke først og fremmest handle om landskassen mv. Men om en gavmild livsstil, der kan gavne andre mennesker. Og som kan glæde os selv, for – som Jesus sagde – ”det er saligere at give end at få.”
Det vil I høre meget mere om i de næste måneder…

Ikke kategoriseret

Jens Ole Christensen, Generalsekretær