Det virkeligt vigtige.
I går hørte jeg en LM-er fortælle om det, han kaldte ”mit livs samtale”.
Fredag aften var han kørt hjem fra julefrokost i taxa med en muslimsk chauffør.
Via en snak om finanskrisen var de kommet til at tale om religion, og passageren havde fået lov til at fortælle chaufføren om Jesus.
Kommet frem til adressen blev taxametret slukket, og de to blev siddende tre kvarter og talte om evangeliet. Da de skiltes, sagde chaufføren: ”Det var vist Guds vilje, at vi to skulle mødes i aften.”
Mens jeg hørte den historie, tænkte jeg: Den samtale får næppe så meget som en fodnote i en kirkehistorie eller et jubilæumsskrift; men den er ikke desto mindre det virkeligt vigtige i missionsarbejde.
I dag skal jeg til møde med ledere fra syv andre kirkelige organisationer. Vigtigt nok. Men det møde giver kun mening, hvis det på bundlinien gavner folk som de to i taxaen fredag aften.
PS: For øvrigt mener jeg stadig at 24:12, er et fremragende redskab for os, der ikke er så gode til det der daglige vidnesbyrd.
