
Lamiga har travlt og nyder det.
Der var Perudag i Svaneke børneklub og selvfølgelig skulle Lamiga med, som mødte 6 glade børn. De havde lånt udstyrskufferten med ting fra Peru og prøvede nationaldragt, skoleuniform og hatte. Børnene havde deres egen indsamlings bold – en gul tennisbold, hvor der var skåret en revne i. De 6 børn nåede allerede klubbens indsamlingsmål på 1000 kr. efter 2 indsamlinger. Det er kanon flot klaret. En stor tak til de flittige børn og deres ledere.
Lamiga kostume kan bookes. Se http://www.lm-kids.dk/lamiga-kostume/

Nu sælges søde Lamiga bamser, så alle LM Kids børn hver især kan få deres egen. Hvad med at lade LM kredsen sponsorere en bamse til hvert barn? Herved drives mission dobbelt – i LM kids klubber for børnene – og i LM hvor overskuddet går til arbejdet i Peru. Der er 2000 bamser i alt- tænk al den mission man kan være med at støtte via disse bamser.
Lamiga bamser kan købes. Se http://www.lm-kids.dk/lamiga-bamse/
Ikke kategoriseret
Sommeren 2010 rejser LMU til Kirgisistan. Fra 19.-30. juli får 16 heldige deltagere muligheden for at opleve et ekstraordinært land og folk i Centralasien.
Turens opdrejningspunkt vil være LMU-projektets arbejde med Børnekrisecentret Svetly Put.
Her får turens deltagere mulighed for at indgå i arbejdet på Børnekrisecentret. Centret er en døgninstitution med plads til 40-50 børn og har 27 ansatte. Ydermere er over 300 børn i forbindelse med centret hvert år.
Arbejdet på SvetlyPut vil bl.a. gå ud på at arrangere aktiviteter for børnene, såsom fodbold og bjergture, samt medvirke på en børnelejr ved verdens næststørste og højeste beliggende sø.
Desuden vil turen gå til Jalalabad i den frodige Fergana-dal, hvor der finder en IFES studenterlejr sted. Der vil således også være rig mulighed for at stifte bekendskab med unge kirgisere.
Ved ønsket tilmelding skal du kontakte Simon Fredsted Nørrelykke på simonnoerrelykke@gmail.com.
Tilmelding inden 21. maj 2010.
Tilmeldingsgebyr er 1.800 kr.
Ikke kategoriseret
LMU besøg fra Kiabakari.
Kiabakari missionsprojekt er årsag til at LMU har haft besøg af Charles (bibelskoleleder) og Simeon (evangelist) i oktober.
Ved deres mange besøg rundt i LMU kredse, friskole, efterskole, højskole, lejre lød der et stærk kald – Der er brug for jer. De skulle til Danmark, for at vi kan komme tæt på, at Gud stadig vil mission. Der er mennesker i Mara, som aldrig har hørt evangeliet. Rører det os eller er vi ligeglade? Det er Charles og Simeon ikke, de har mødt Gud og følger hans kald til at tjene. Det giver velsignelse, men også store anstrengelser: At skulle gå 40 km for at besøge en menighed, at have mange opgaver med eleverne på bibelskolen. Bed for dem.
Må deres syn på Gud og sig selv blive et stærk kald ind i vores liv.
LMU besøg i Kiabakari.
Lige nu er otte friske LMUére 3 uger i Tanzania.
De har gaver med fra LMU´s landsindsamling: Bærbare computere som bliver installeret, 50 myggenet og madrasser samt nogle cykler. LMU har givet to elever skolepenge, så det blev muligt for dem at være på skolen. De 8 LMUére er med i elevernes hverdag, lærer dem at kende og oplever vigtigheden af bibelskolens eksistens. De underviser i PC brug. Derudover besøger de LMs arbejde andre steder i landet. Mon ikke det bliver til en løve, giraf og nogle bøfler på nært hold, når de skal ud og overnatte i Serengeti Nationalpark? Men ingen panik- de skal nok klare sig☺
Jeg glæder mig til at mødes med dem til Mission 09 i Hillerød og opleve dem lige efter, at de er landet i Danmark. Jeg tror, de har fået oplevelser for livet.

Simeon og Charles

Elever på Kiabakari Bibelskole
Ikke kategoriseret LMU
Velkommen- bienvenidos- med et kys på kinden og et stort smil fra kristne i den lutherske kirke møder os. Glade børn med store smil og tid til en hilsen.


Gæstfrihed trods stort arbejdspres
Livet for Peruanerne er slidsomt arbejde og en stor vilje til at udfylde sin plads. Her bliver jeg lille, når jeg møder mennesker, der arbejder fra tidlig morgen til sent aften uden at give op.
Trods disse livsvilkår er der stort overskud til at være gæstfri.
Det er ikke kun hos perurianerne vi møder dette. Både de norske-, danske missionærer og volontører har fanget visdommen i at hilse velkommen på Peruansk og være gæstfri.

Shopping på markedet med Martha, Olga og Flemming fra Cusco

Volontørerne Camilla og Anna foran kirken i Cusco
Hilsen fra en varm kristen i kirken i Cusco
”Jesus min bedste ven”. Efter den sang rejste en mand sig op og sagde at den har betydet meget for ham. Jesus er hans bedste ven, når andre venner svigter og i den sidste stund.
Det og meget mere mødte vi de 14 dage i Peru i forbindelse med forberedelse af LM Kids Missionsprojekt 2010-2011.
Ikke kategoriseret Tilføj ny tag
Mathias og Daniel blev de 2 heldige vindere af en Ipod nano på Haderslev Næs.
Man skulle som minimum binde sig for 50 kr. pr. måned for at være med i lodtrækningen.
At møde Fastgiveteamet Kasper Brandt og Christoffer Kirstein kunne ikke gå ubemærket hen.
Det resulterede i en del nye fastgivere til missionsprojektet Kiabakari. LMU har allerede en pæn flok fastgivere. Tak til alle jer, der bærer med i missionsprojektet og LMU´s arbejde.

Jeg fik en snak med de to heldige vindere efter lodtrækningen.

Mathias Richard Hansen fortæller, hvad der fik ham til at blive fastgiver:
”Jeg har ikke så mange penge, men alligevel har jeg råd, og det går til nogle, der har mere brug for pengene end jeg”
Daniel Engell fortsætter: ”Det er et nyt projekt. Jeg er i forvejen fastgiver til KFS, men efter sommerferien får jeg et arbejder og har dermed råd til det. Jeg vil gerne være med til, at der bliver fokus på at give til mission i LMU. Jeg er selv kasserer i LMU. Og så vil jeg bevise over for en god kammerat, at det betaler sig at gøre gode gerninger”.
Efter disse dejlige ord oplever jeg mig rig – rig i mødet med disse og mange andre unge, der vil tjene Gud også ved at give penge til mission.
Ikke kategoriseret
Hvor langt må solen trænge ind?
Smukt – sejt – sundt?
I denne uge – en pige, tilfældig mødt på gaden, strålede som solen:
Jeg glæder mig til i morgen – for så skal jeg på lejr. Er det spejderlejr? – nej på Solbakken, en kristen lejr. – Jeg har ikke været der, men det har min fætter.
Jeg kendte hende ikke. Hun havde ingen kontakt med kristne.
MEN
Pigen er det smukkeste, sejeste og sundeste denne sommer. Var farven lækker solbrun eller flot hvid? Jeg ved det ikke. Men – dét hun sagde med øjne og hjerte, havde en farvende virkning.
Jeg tænkte: Det er Mission.
Hun og børn i massevis mødes på LM´s lejre og på Bibelcampings i disse uger. Børn, der ikke er opvokset med at vide, at Jesus er deres bedste ven.
Mission er børn på vores lejre – Gud vil det.
Måske er du frivillig hjælper på lejre/bibelcamping? Så lykke til.
Måske skal du være forbeder for børnene og deres ledere?
Hvor langt må det trænge ind? Det er ikke længere et spørgsmål for mig. Pigen er Guds gave – hun trænger helt ind.
Ikke kategoriseret
DU – Prik nogle UNGE på skulderen – Spørg om de ikke skal med på LMU´s Tanzania – Tur d. 21. oktober til d. 15. november 2009.
DU er med til at give dem nogle spændende og unikke oplevelser.
DU er med til at give UNGE mission ind over deres liv.
DU er med til at rejsen kan lykkes. Vi har brug for flere tilmeldte.
GUD velsigne dig i opgaven med at opfordre UNGE til at være med på rejsen.
TAK for hjælpen og så må du slappe af
GOD FERIE.
LÆS om rejsen
http://www.lmu.dk/tanzaniatur
Ikke kategoriseret
Mere festligt og livsbekræftigende kan det ikke være. Udsendelsesfest, hvor man mærker, at det er – Bedste med “slaw” i. Det var netop, hvad jeg oplevede i går, da jeg var til Indvielses- og Udsendelsesfest i Århus for Eva-Lene og Niels Peter Nielsen. De er Bedsteforældre og glæder sig over deres børn, svigerbørn og børnebørn.
Men om kort tid d.2. juli rejser de til Tanzania for at arbejde i Dar es Salaam. For Eva-Lenes vedkommende er det et program med at besøge handicappede børn i deres hjem og sætter et træningsprogram i gang for dem. Det vil sige, at Eva-Lene får dagen fyldt med børn.For Niels Peter bliver det opgaver ved Soma Biblia med at sælge bøger og være servicemedarbejder på stedet. Han er ekspert i biler og har det også på sit program. Så hans hverdag bliver bøger og biler.
Det er Gud og mennesker, der har kaldet og som nu sender disse dejlige Bedste ud til Tanzania. Deres udfordring bliver at skulle undvære børn, svigerbørn og børnebørn.
Derfor må vi fortsat være med dem. Her vil jeg opfordre til, at vi bruger de 4 Bér for dem.
Bed med de 4 Bér:
Bedste(forældre)
Børn
Bøger
Biler
God rejse og Guds velsignelse over jeres arbejde i Dar es Salaam, Eva-Lene og Niels Peter.
Ikke kategoriseret
Tag chancen – vær med og få årets store oplevelse!
Elsker du at komme ud at se verden, opleve og lære nyt i et godt fællesskab – så står der Tanzania-tur på programmet.
En rejse fra d. 21.oktober til 15. november 2009 til LMU´s missionsprojekt Kiabakari. Tilmeldingsfristen er senest d. 12. juni.
Rejsen er beskrevet på hjemmesiden
http://www.lmu.dk/tanzaniatur
I løbet af 3 uger kommer du til at opleve Tanzania på tætteste hold. Du kommer bl.a. til at bo på en bibelskole i en uges tid, hvor du blive en del af hverdagen der, sammen med elever og lærere. Du kommer til at arbejde med konkrete praktiske opgaver på skolen og i menighederne omkring. Du kommer til at lære dine medrejsende LMU’ere godt at kende, og skabe gode relationer mellem LMU og bibelskolen.
Der bliver også lejlighed til at se andet af LM’s internationale arbejde i Mwanza og Dar es Salaam, møde missionærer og volontører og se deres arbejde på tætteste hold og meget andet.
På rejsen kommer du tæt på det virkelige Tanzania, Du kommer med på safari, hvor du vil opleve den fantastiske natur og det enestående dyreliv i Serengeti nationalpark. Du får også mulighed for at bade i Det indiske Ocean og meget mere.
Du vil komme til at opleve og møde mennesker i deres hverdag i en fremmede kultur; møde mennesker der brænder for, at deres landsmænd skal lære Jesus at kende, og meget mere.
Turen slutter på Mission09 på LMH i Hillerød d. 13. til 15. november.
Læs mere på hjemmesiden
Henvendelse vedr. rejsen til Kim Schou Andersen – ksandersen@gmail.com
Ikke kategoriseret
I den vestlige verdensdel er der tryk på. Vi skal hele tiden forholde os til nye ting. Man kan til tider blive helt forpustet. LM´s nye missionsinitiativ er de unåede folkegrupper med muslimsk baggrund. Hvad har vi nu gang i? Kan vi ikke fortsætte, som vi altid har gjort – det kender vi?
Nej– Jeg har lige været til en europæisk konference for mission i påsken sammen med knap 3000 unge. Konferencen gav nye perspektiver. Jeg mødte en pige, der har arbejdet i Central Asien. Hun havde lært de muslimske folk at kende som åbne og imødekommende, havde mødt omsorg og varme. Nogle var begyndt at læse i Biblen. Hun gav mig vished om, at tjene i Central Asien er at møde mennesker, der vil os noget godt.
I en pause på busturen til Missionskonferencen talte jeg med to ”ny-danskere”, der var med i bussen. De kom fra Kina og var i Danmark for at studere. De kom fra en husmenighed på 400 medlemmer, brændte for deres tro på Jesus og fortalte, hvad han har gjort for dem og deres menighed. Menigheder i Kina vokser og jeg bliver velsignet af at høre om det.
Muslimer dør dagligt uden mulighed for at høre, at de er elsket og tilgivet af Jesus! Mange organisationer har fået kald til at få evangeliet ud til muslimerne. Det har LM også. Jeg er sikker på, at gennem det arbejde vil vi i LM blive til megen velsignelse og glæde for andre. Men nu har jeg også fundet ud af, at de vil blive til megen velsignelse for os.
Vedrører det dig?
Du er elsket og tilgivet af Jesus. De unåede er elsket og tilgivet af Jesus. De ved det ikke. Mission er Guds hjertesag, det han brænder for.
Din opgave lige nu er bøn – Bøn forvandler og ændrer. Prøv selv.
Bed
• Bed om at vi gennem bønnen må få varme og kærlighed til vores medmennesker, muslimerne i Central Asien.
• Bed om at Guds syn på de unåede folkegrupper må blive dit syn.
• Tak for at Jesu kærlighed og tilgivelse også gælder de muslimske folkegrupper.
• Tak for at Gud vil bruge LM i denne opgave.
Ikke kategoriseret