Claus Kristensen

Sidste uge gav rigtig megen regn her i Cambodja. Især mandag regnede det kraftigt det meste af dagen og flere steder end normalt begyndte at blive oversvømmet også i nærheden af mit hus. Jeg begyndte så småt at overveje risikoen for, at der kunne komme vand ind i stueetagen. I løbet af dagen læste jeg Es 54, hvor Gud blandt andet refererer til løftet om, at der aldrig skal komme en global oversvømmelse som på Noas tid. Ganske betryggende når vandet begynder at stige men kan det også betragtes som et løfte om, at jeg ikke vil få vand i stuen, når der nu allerede er en del mennesker hvis stuer står under vand? Den kraftige regn stoppede inden vandet kom ind i min stue og jeg slap for oversvømmelse.

Min motorcykel ved floden før vandet steg

I dag var jeg ude for at køre en tur på min motorcykel. Jeg havde hørt, at der skulle være oversvømmelse syd for Phnom Penh og kørte ud for at kikke på det. Jeg kørte en lille rundtur og endte med at have den oversvømmede vej mellem mig og byen, men politiet, som havde spærret vejen for biler, vinkede mig frem og sagde, at det ikke var noget problem på motorcykel. Halvejs igennem begyndte motoren dog at sætte ud, og jeg måtte trække resten af vejen. Da jeg kom igennem, kneb det fortsat at få den til at køre ordentligt. En ung mand på motorcykel og med et stort kamera stoppede for at hjælpe. Efter at have tørret tændrør og – kabel kom der gang i motoren igen og jeg kunne fortsætte hjemad. Undervejs fortalte den unge mand, at han arbejde for en avis og var sendt ud, fordi man netop havde fundet en dreng, som var druknet i nærheden af den oversvømmede vej. Pludselig blev de problemer, som vandet havde givet mig, meget små og ubetydelige.

Cambodja, Generelt Cambodja, trafik

Sidste lørdag var jeg med min sprogskole en tur nede ved flodbredden for at se lidt på Phnom Penhs aftenliv. Vi mødtes på skolen, og da vi skulle af sted, foreslog de at køre på motorcykel, fordi det ville tage længere tid i bil. Det var jo svært at argumentere mod, når jeg netop havde brugt dobbelt så lang tid på at køre til skolen som normalt. Jeg sagde derfor, at det eneste problem var, at jeg ikke havde nogen styrthjelm med, hvilket blev mødt med højlydt latter. Her i Cambodja kører de fleste kun med styrthjelm, fordi de ikke har lyst til at blive stoppet af politiet så om aftenen, når trafikpolitiet er gået hjem, er det altså fuldstændigt overflødigt at bruge hjelmen.

Jeg prøvede at forklare dem lidt om risikoen ved at køre motorcykel uden hjelm, men de mente vist, at det kun betyder noget, hvis man kører meget stærkt. Efter vi kom tilbage til skolen, hørte jeg lærerne snakke om og grine af, at jeg var bange for at køre på motorcykel. Her i Cambodja morer man sig ofte helt åbenlyst over det, man opfatter som andres dumhed, uden at der er noget ondskabsfuldt i det, og så har man altså langt fra den samme opfattelse af trafiksikkerhed, som vi er vant til i Danmark.

At bruge styrthjelm eller ikke at bruge styrthjelm. Det er spørgsmålet - eller er det?

Jeg tror, det bliver svært at forklare dem, at jeg ikke er bange for at køre på motorcykel, men at jeg bare vil synes, det er rigtig dumt, hvis jeg en dag ligger med alvorlige skader i hovedet og ved, at det kunne være undgået, hvis jeg havde kørt med hjelm.

Spørgsmålet er jo så, i hvor høj grad vi kan og bør sikre os her i livet. Jeg kan jo godt tænke, at min danske opfattelse af trafiksikkerhed er velbegrundet og skyldes vores overlegne viden, men er den også et udtryk for, at vi i virkeligheden mener, at vi er overladt til vores egen formåen, når det handler om at sikre os her i livet?

Hvis vi mener at det, som sikrer os et godt liv, er en god uddannelse, nogle gode forsikringer, vores sunde fornuft osv. og det , som sikrer os et langt liv og en god alderdom, er en sund livsstil og en god pensionsordning, er det så i virkeligheden et udtryk for, at vi tror mere på vores egen formåen end på Guds omsorg? Vi har jo fået vores forstand for at bruge den, men ikke for at sætte den i Guds sted.

Cambodja Cambodja, trafik

Det er nok svært i et ikke alt for langt indlæg at give et indtryk af, hvor komplekst Cambodja kan synes at være, men jeg vil give nogle små glimt fra min første halvanden uge, som forhåbentlig kan vise lidt af det.

Jeg har været på et par af de lokale markeder – af den slags hvor man fra små boder sælger frugt, grønt samt fisk og kød uden hensyntagen til danske begreber om, at man ikke skal blande råt kød og grønt sammen.

Jeg har også været i et par supermarkeder og butikscentre og set det mest avancerede kassesystem, hvor der kommer et billede af varerne op på en faldskærm efterhånden, som de bliver scannet ind. Det er vist ikke set i Danmark endnu!?

I dag var jeg en tur ude i provinsen for at se et projekt, som hjælper en fattig landsby med at udvide deres landbrugsproduktion til mere end bare ris for på den måde at give dem en bedre økonomi og bedre fremtidsudsigter. På vej derud skulle vi hente en som hjalp med projektet og efter at have kørt knap en kilometer ind ad, hvad man med meget positive øjne kunne betragte som en villavej med fartdæmpning og flodudsigt (læs hullet jordvej), kom vi til hans hus, og i noget der var en kombination af en garage og dagligstue, stod der en Toyota Celica (sportsvogn – for dem som ikke er så bilkyndige) fra midten af 1990′erne!

Trafikken og vejforholdene lægger for mig at se ikke op til at køre sportsvogn. Det er lykkedes mig at komme over 30 km/t her i Phnom Penh, men det er også kun på de mindre befærdede veje og udenfor myldretiden, at det opleves forsvarligt.

Cambodja Cambodja, kultur, trafik