Claus Kristensen

Det har jo også været nytår her i Cambodja selvom de fleste cambodjanere, som fejrer nytår, nok mest gør det af hensyn til turister og fastboende udlændinge. Cambodja har nemlig sit eget nytår, som falder i midten af april.

Fyrværkeri over stranden ved Sihanoukville - Godt Nytår!

I forbindelse med nytåret var jeg sammen med tre andre fra LM-flokken taget en tur til kysten for at slappe af og komme lidt væk fra storbyens larm – det er næsten umuligt at finde et sted her i Phnom Penh, hvor der ikke bliver bygget, er trafiklarm, ligger en restaurant eller hvad det nu kan være.

Nytårsaften tilbragte vi på en restaurant med udsigt til fyrværkeriet på den største strand i Cambodjas største badeby, Sihanoukville, og det meste af ferien i øvrigt blev tilbragt på eller tæt ved stranden – absolut mere efter min smag end dansk vintervejr!

Stranden i dagslys

De følgende dage var vi i Kep – en lille krabbefiskerlandsby, som i 1960’erne var en populær ferieby med talrige luksussommerhuse. Under De Røde Khmerer blev byen ødelagt og forladt. Først nu er den ved at blive genopbygget, og man kan fortsat se mange ruiner og forfaldne huse.

På vejen hjem var vi også forbi nogle huler – en række gange, som fører ind til en central lysbrønd i midten af et lille bjerg.  Som så mange andre steder med spektakulær natur her i Cambodja, er der en buddhistisk helligdom på stedet og mange af klippeformationerne, fik vi beskrevet som forskellige dyr med hver sin mytologiske forklaring.

Lysbrønden midt i hulesystemet

Det er to faktorer som sætter sit præg på det meste her i Cambodja. Tiden under De Røde Khmerer og buddhismen som ofte er blandet med frygt for onde ånder.

Cambodja, Ferie Cambodja, historie, kultur, religion

 

Det er højtid i Cambodja i øjeblikket. Som overskriften antyder hedder den Pjum Ban og den varer 15 dage. Den vigtigste af dagene falder i år på lørdag 16. september, og derfor er der fridag fredag og for nogles vedkommende også mandag. Pjum Ban drejer sig blandt andet om at ære forfædrene. Det sker først og fremmest ved, at mange går til den lokale Wat (pagode – buddhistisk tempel) og giver mad og penge til munkene, som så skal formidle det videre til forfædrene.

 

 

En munk giver sin velsignelse

I forbindelse med den store regntid som netop er begyndt, er der tre måneder, hvor munkene ikke som normalt går rundt i gaderne og tager imod mad fra folk til gengæld for en velsignelse. Derfor har madgaverne i forbindelse med Pjum Ban også den funktion, at munkene får den mad de behøver.

Sidste uge var jeg på tur med sprogskolen til en Wat for at få lidt kulturel indsigt og snakke lidt med munkene. Jeg snakkede blandt andet med én, som havde været munk i 20 år af de omkring 35 år, han havde levet. Problemet var bare, at der findes et specielt ”munkesprog”, som er forskelligt fra hverdagssproget, og her er mit ordforråd yderst begrænset.

Ved Wat’en kunne man også købe små fugle. Tanken er at man overfører skyld eller problemer til fuglen, slipper den løs og når den dør, forsvinder skylden eller problemerne med den.

Kvinder drysser jord i bunker for at få et langt liv

Et andet sted gik folk og dryssede jord og penge i små bunker samt tændte røgelsespinde på dem. Her er symbolikken, at som der er utallige jordpartikler, håber man på at få et langt liv.

De to sidste ting fik mig til at tænke på Jesu ord om, at ikke én spurv er glemt af Gud, at vi er mere værd end mange spurve og at Gud endda kender antallet af hår på vores hoved. Lad os bede om at endnu flere også i Cambodja må kende Gud, hans omsorg for dem og ham som virkelig kan fjerne vores skyld.

Cambodja Cambodja, kultur, religion