Claus Kristensen

Det har jo også været nytår her i Cambodja selvom de fleste cambodjanere, som fejrer nytår, nok mest gør det af hensyn til turister og fastboende udlændinge. Cambodja har nemlig sit eget nytår, som falder i midten af april.

Fyrværkeri over stranden ved Sihanoukville - Godt Nytår!

I forbindelse med nytåret var jeg sammen med tre andre fra LM-flokken taget en tur til kysten for at slappe af og komme lidt væk fra storbyens larm – det er næsten umuligt at finde et sted her i Phnom Penh, hvor der ikke bliver bygget, er trafiklarm, ligger en restaurant eller hvad det nu kan være.

Nytårsaften tilbragte vi på en restaurant med udsigt til fyrværkeriet på den største strand i Cambodjas største badeby, Sihanoukville, og det meste af ferien i øvrigt blev tilbragt på eller tæt ved stranden – absolut mere efter min smag end dansk vintervejr!

Stranden i dagslys

De følgende dage var vi i Kep – en lille krabbefiskerlandsby, som i 1960’erne var en populær ferieby med talrige luksussommerhuse. Under De Røde Khmerer blev byen ødelagt og forladt. Først nu er den ved at blive genopbygget, og man kan fortsat se mange ruiner og forfaldne huse.

På vejen hjem var vi også forbi nogle huler – en række gange, som fører ind til en central lysbrønd i midten af et lille bjerg.  Som så mange andre steder med spektakulær natur her i Cambodja, er der en buddhistisk helligdom på stedet og mange af klippeformationerne, fik vi beskrevet som forskellige dyr med hver sin mytologiske forklaring.

Lysbrønden midt i hulesystemet

Det er to faktorer som sætter sit præg på det meste her i Cambodja. Tiden under De Røde Khmerer og buddhismen som ofte er blandet med frygt for onde ånder.

Cambodja, Ferie Cambodja, historie, kultur, religion

Overskriften kan måske give anledning nogle mærkværdige forestillinger om cambodjanernes (eller khmererne som de kalder sig selv) standard for hygiejne, og derfor skal jeg med det samme understrege, at de altså ikke bruger komaver som håndklæder! Når der så alligevel er et lighedstegn, er det, fordi khmer-ordet for et frottéhåndklæde ordret kan oversættes ”komave-håndklæde”. Jeg har set en komave, men det er nu ikke det første, jeg kommer til at tænke på, når jeg ser et frottéhåndklæde. Sammenhængen på khmer viser, hvor meget kulturen har indflydelse på sproget. Cambodja er fortsat i høj grad et landbrugsland, og min hjemmelærer, som også underviser på universitetet, kan fortælle om en barndom og ungdom med hårdt arbejde ved familiens landbrug.

Jeg skal spare jer for en komave, og et frottéhåndklæde er jo ikke videre seværdigt, så her er en ko (eller rettere okse) udefra samt nogle rismarker.

Der er flere andre, måske lidt mindre (for os) særprægede kulturelle fodspor i sproget. Dagens måltider hedder fx morgenris, middagsris og aftenris. Et udtryk for hvor stor betydning ris har som gennemgående ingrediens i khmerernes måltider. Disse sproglige sammenhænge betyder, at jeg samtidig med sprogstudierne får en indsigt i landet og folkets kultur og baggrund.

Cambodja Cambodja, khmer, kultur, sprog

 

Det er højtid i Cambodja i øjeblikket. Som overskriften antyder hedder den Pjum Ban og den varer 15 dage. Den vigtigste af dagene falder i år på lørdag 16. september, og derfor er der fridag fredag og for nogles vedkommende også mandag. Pjum Ban drejer sig blandt andet om at ære forfædrene. Det sker først og fremmest ved, at mange går til den lokale Wat (pagode – buddhistisk tempel) og giver mad og penge til munkene, som så skal formidle det videre til forfædrene.

 

 

En munk giver sin velsignelse

I forbindelse med den store regntid som netop er begyndt, er der tre måneder, hvor munkene ikke som normalt går rundt i gaderne og tager imod mad fra folk til gengæld for en velsignelse. Derfor har madgaverne i forbindelse med Pjum Ban også den funktion, at munkene får den mad de behøver.

Sidste uge var jeg på tur med sprogskolen til en Wat for at få lidt kulturel indsigt og snakke lidt med munkene. Jeg snakkede blandt andet med én, som havde været munk i 20 år af de omkring 35 år, han havde levet. Problemet var bare, at der findes et specielt ”munkesprog”, som er forskelligt fra hverdagssproget, og her er mit ordforråd yderst begrænset.

Ved Wat’en kunne man også købe små fugle. Tanken er at man overfører skyld eller problemer til fuglen, slipper den løs og når den dør, forsvinder skylden eller problemerne med den.

Kvinder drysser jord i bunker for at få et langt liv

Et andet sted gik folk og dryssede jord og penge i små bunker samt tændte røgelsespinde på dem. Her er symbolikken, at som der er utallige jordpartikler, håber man på at få et langt liv.

De to sidste ting fik mig til at tænke på Jesu ord om, at ikke én spurv er glemt af Gud, at vi er mere værd end mange spurve og at Gud endda kender antallet af hår på vores hoved. Lad os bede om at endnu flere også i Cambodja må kende Gud, hans omsorg for dem og ham som virkelig kan fjerne vores skyld.

Cambodja Cambodja, kultur, religion

Det er nok svært i et ikke alt for langt indlæg at give et indtryk af, hvor komplekst Cambodja kan synes at være, men jeg vil give nogle små glimt fra min første halvanden uge, som forhåbentlig kan vise lidt af det.

Jeg har været på et par af de lokale markeder – af den slags hvor man fra små boder sælger frugt, grønt samt fisk og kød uden hensyntagen til danske begreber om, at man ikke skal blande råt kød og grønt sammen.

Jeg har også været i et par supermarkeder og butikscentre og set det mest avancerede kassesystem, hvor der kommer et billede af varerne op på en faldskærm efterhånden, som de bliver scannet ind. Det er vist ikke set i Danmark endnu!?

I dag var jeg en tur ude i provinsen for at se et projekt, som hjælper en fattig landsby med at udvide deres landbrugsproduktion til mere end bare ris for på den måde at give dem en bedre økonomi og bedre fremtidsudsigter. På vej derud skulle vi hente en som hjalp med projektet og efter at have kørt knap en kilometer ind ad, hvad man med meget positive øjne kunne betragte som en villavej med fartdæmpning og flodudsigt (læs hullet jordvej), kom vi til hans hus, og i noget der var en kombination af en garage og dagligstue, stod der en Toyota Celica (sportsvogn – for dem som ikke er så bilkyndige) fra midten af 1990′erne!

Trafikken og vejforholdene lægger for mig at se ikke op til at køre sportsvogn. Det er lykkedes mig at komme over 30 km/t her i Phnom Penh, men det er også kun på de mindre befærdede veje og udenfor myldretiden, at det opleves forsvarligt.

Cambodja Cambodja, kultur, trafik