Claus Kristensen

Livet i de varme lande byder på store og små udfordringer, og nogle af de små kan blive store, hvis de ikke bliver behandlet med rettidig omhu, som det så smukt kan formuleres.

En af udfordringerne her i Cambodja er termitter, som jo hver for sig er små, men som ved en forenet indsats kan gnave sig gennem store mængder træværk. Derfor var det med nogen bekymring at vores teamleder, Anne, opdagede, at den træfigur, hun havde købt, bar spor efter noget, der kunne være et termitangreb. Der var ikke nogen synlige termitter, men den rettidige omhu kræver nogle gange, at man handler, så snart der er risiko for, at et problem opstår.

Da det i første omgang ikke lykkedes Anne at lokalisere noget gift, som med sikkerhed kunne uskadeliggøre termitter, tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne købe noget med til hende, da jeg alligevel var ude for at handle.

Gift er ikke den oplagte gave – ikke en gang til ens chef – men der findes altså tilfælde, hvor det kan være udtryk for rettidig omhu at give sin chef gift. Det skal måske lige understreges, at man bør lade chefen selv vælge, hvor og hvordan giften skal bruges!

Et af de mere åbenlyse termitangreb

Cambodja, Generelt Cambodja

”I midten af 50’erne annoncerede den udenlandske missionsbestyrelse, at den udfasede dens økonomiske støtte til kirkerne for at opmuntre dem til at blive selvfinancierende. Denne handling blev mødt med stor fortvivlelse og modvilje fra de Cambodjanske medarbejdere og deres menigheder. I nogle få svære og udfordrende år så det ud til, at praktisk talt alle medarbejdere ville være tabt for kirken, fordi en efter en forlod deres menigheder for at søge mere indbringende arbejde andre steder. Selvom det var en smertefuld beslutning, og nogle ville sige en tidsindstillet bombe, som aldrig skulle være efterladt så længe uden at blive demonteret, stod missionsorganisationerne fast på beslutningen med det formål at skabe en stærk og sund national kirke og ikke en, som for altid ville være afhængig af udenlandske organisationer.

Det er ingen overraskelse, at alle, som var gået ind i en tjeneste, fordi de så det som en sikker og respekteret karriere, hvor de altid kunne stole på at få økonomisk støtte og andre materielle eller sociale goder fra rige udlændinge, snart blev desillusionerede af virkelighedens hårde og utaknemlige arbejde uden noget videre udbytte.”

Jeg er i gang med den mest udførlige bog om kristendommens historie i Cambodja, ”Killing Fields, Living Fields”, og ovenstående er en gengivelse af et afsnit fra den. Kristendommens første frø var spiret i Cambodja i 1923 og ca. 30 år efter, besluttede de udenlandske missionsorganisationer sig for at skære den økonomiske støtte væk for at styrke de sunde dele af kirken og sikre, at den blev en sand national selvstændig kirke. Med til historien hører at efter 15 svære år, oplevede kirken i Cambodja fra 1970 til 1975 den største høsttid nogensinde.

Efter omkring 25 år med borgerkrig og uroligheder hvor op imod 90 % af de kristne omkom, er der igen behov for udenlandsk engagement i Cambodja, men jeg må erkende, at mit håb er, at der også denne gang, inden der er gået 30 år, vil være mod og vilje hos udenlandske missionsorganisationer til at udfordre kirkerne til at blive økonomisk selvstændige. Drøftelse af missionsstrategi er en hvepserede af følelser for og meninger om hvordan og i hvor lang tid, man skal fortsætte sit engagement forskellige steder. Jeg kan ikke lade være at overveje, om de nuværende økonomiske problemer også er Guds måde at udfordre vores strategi i LM og vores oplevelse af, at der er kirker og arbejdsgrene, som er afhængige af os. Guds strategi er vel, at de – og vi – skal være afhængige af ham alene!?

På den anden side er de økonomiske problemer og strategiske overvejelser også en udfordring til os om at overveje, om vore penge (læs: de penge som Gud har betroet os) skal gå til nye køkkener, badeværelser, biler, gadgets, tøj, … – eller til at give stadig flere mennesker muligheden for at møde evangeliet.

Cambodjas marker er grønne i øjeblikket. Vi beder om at de snart vil være hvide til høst

Cambodja, Generelt Cambodja, historie

Vand, vand, vand og atter ...

Vand fylder meget i bevidstheden her i Cambodja i øjeblikket.

På den negative side fordi oversvømmelser har kostet mennesker livet. Andre har mistet hjem og ejendele og mange har mistet rishøsten, som de skulle leve af det næste år.

På den mere positive side, fordi vi nærmer os årets ”Vandfestival”, som markerer regntidens afslutning. Den traditionelle kaproning er dog aflyst på grund af oversvømmelserne, så festlighederne bliver væsentligt reduceret i år.

Der blev gået til vandlegene med stor entusiasme

I studenterarbejdet var vand også temaet for vort evangeliserende arrangement lørdag 29. oktober. Der var bl.a. forskellige konkurrencer, hvor vand indgik på en eller anden måde, og den evangeliserende prædiken tog udgangspunkt i Jesu ord til den samaritanske kvinde i Joh 4 om levende vand. Efterfølgende var der fællesspisning – mange studerende lever på et eksistensminimum, og et gratis måltid mad har stor betydning for dem.

Der kom 50, som ikke normalt deltager i studenterarbejdet, og omkring halvdelen var ikke kristne. Efter maden fik de udleveret en responsformular. Fire tilkendegav, at de ønsker at være kristne, og otte ønsker at deltage i en bibelstudiegruppe. Den ene af de fire skulle på arbejde umiddelbart efter, men de tre andre blev, og Piseth, vores nationale medarbejder, ledte dem i en bøn til omvendelse. Efterfølgende blev det aftalt hvem af vore studerende, der ville følges med dem i kirke næste dag.

a

Tak Gud for at vi i studenterarbejdet får lov til at være hans redskaber. Bed for de nye kristne at Gud vil bevare og styrke deres tro, og om at han vil bevare interessen og skabe troen hos de, som har udtrykt ønske om at deltage i bibelstudie.

Et herligt udsnit af Cambodjas fremtid

Arbejdet i Cambodja, Cambodja, Studenterarbejde Cambodja, Studenterarbejde, Vand

I løbet af sommeren har vi I studenterarbejdet fået vores første nationale medarbejder, Piseth. Det er et stort og spændende skridt i retningen mod at gøre arbejdet uafhængigt af udenlandsk hjælp.

I øjeblikket er vi ved at forberede et evangeliserende arrangement i forbindelse med semesterstart for nye studerende. Piseth spurgte i den forbindelse, om vi andre mente at han kunne holde den evangeliserende prædiken i den forbindelse, eller det ville være bedre at spørge fx en lokal præst. Derefter fortalte han, at da han holdt en evangeliserende andagt på vores lejr for godt et år siden, havde en af de tilstedeværende udlændinge sagt til ham, at det burde han have overladt til en teolog eller missionær, som havde større teologisk indsigt. Jeg synes, det var chokerende, at han havde fået den respons og gjorde det helt klart for ham, at han havde fuld støtte fra os andre i teamet, og at jeg absolut ikke var enig i, at man skal være teolog for at forkynde.

Vi kan måske være hurtige til at ryste på hovedet af den tankegang, som siger, at man ud over at være kristen skal have en særlig teologisk indsigt for at holde en andagt eller prædiken, men efterfølgende kunne jeg ikke lade være med at tænke, at det er muligt at finde en tendens i samme retning i LM. Skal man være teolog for at være prædikant, er det nemmere at blive kaldet prædikant, hvis man er teolog (er grunden til, at der ikke er nogen kaldede prædikanter under 30, at de først skal være færdige med at læse teologi?), skal man være teolog for at blive lærer på LMH, skal man være teolog for at blive præst i en frimenighed?

Misforstå mig ret. Jeg har absolut intet mod teologer, men jeg er helt overbevist om, at vi også har brug for prædikanter, LMH-lærere, frimenighedspræster m.m. med en anden og måske mere praktisk tilgang til Bibelens budskab og med livserfaringer i baggagen, som ikke-teologer kan relatere til deres hverdag.

Vær meget gerne med til at takke og bede for Piseth i hans nye opgave i studenterarbejdet.

Arbejdet i Cambodja, Generelt, Studenterarbejde Cambodja

Sidste uge gav rigtig megen regn her i Cambodja. Især mandag regnede det kraftigt det meste af dagen og flere steder end normalt begyndte at blive oversvømmet også i nærheden af mit hus. Jeg begyndte så småt at overveje risikoen for, at der kunne komme vand ind i stueetagen. I løbet af dagen læste jeg Es 54, hvor Gud blandt andet refererer til løftet om, at der aldrig skal komme en global oversvømmelse som på Noas tid. Ganske betryggende når vandet begynder at stige men kan det også betragtes som et løfte om, at jeg ikke vil få vand i stuen, når der nu allerede er en del mennesker hvis stuer står under vand? Den kraftige regn stoppede inden vandet kom ind i min stue og jeg slap for oversvømmelse.

Min motorcykel ved floden før vandet steg

I dag var jeg ude for at køre en tur på min motorcykel. Jeg havde hørt, at der skulle være oversvømmelse syd for Phnom Penh og kørte ud for at kikke på det. Jeg kørte en lille rundtur og endte med at have den oversvømmede vej mellem mig og byen, men politiet, som havde spærret vejen for biler, vinkede mig frem og sagde, at det ikke var noget problem på motorcykel. Halvejs igennem begyndte motoren dog at sætte ud, og jeg måtte trække resten af vejen. Da jeg kom igennem, kneb det fortsat at få den til at køre ordentligt. En ung mand på motorcykel og med et stort kamera stoppede for at hjælpe. Efter at have tørret tændrør og – kabel kom der gang i motoren igen og jeg kunne fortsætte hjemad. Undervejs fortalte den unge mand, at han arbejde for en avis og var sendt ud, fordi man netop havde fundet en dreng, som var druknet i nærheden af den oversvømmede vej. Pludselig blev de problemer, som vandet havde givet mig, meget små og ubetydelige.

Cambodja, Generelt Cambodja, trafik

- når termometeret på skrivebordet viser 37,5 og luftfugtigheden er over 80%

- når vinden fra blæserne i huset ikke køler men bare føles varm

- når borde, døre, vægge m.m. føles varme når man rører dem

- når man sidder og sveder over ingenting

- når fartvinden på motorcyklen føles som en føntørrer

- når selv de lokale klager over, at det er varmt og søger tilflugt i et indkøbscenter for at få lidt glæde af deres aircondition

Måske har I gættet, at det er varmt i Cambodja for tiden. Egentlig burde regntiden være begyndt og temperaturen være faldet med 5-10 grader, men regnen lader vente på sig. For mig går det først og fremmest ud over energiniveauet, som varmen tærer på. Det er straks værre for landmændene her i Cambodja. De skulle være godt i gang med at forberede rismarkerne, men er nødt til at vente til regnen kommer. Maj måned giver normalt megen regn, men vejrudsigten lover fortsat ikke de store regnmængder, så I må meget gerne være med til at bede om, at regntiden snart begynder ikke mindst af hensyn til landmændene og deres afgrøder.

Jeg er ikke meget for at erkende det, men i øjeblikket tager varmen en stor del af nydelsen ved at køre på motorcyklen

Cambodja, Generelt Cambodja

Glædelig påske!

Her i Cambodja er der ikke megen fokus på påsken. Det skyldes selvfølgelig først og fremmest at landets hovedreligion er buddhisme, men det er også ret begrænset, hvor meget de kristne her fejrer påsken. Der er nu alligevel sket en del ting for mit vedkommende.

De sørgelige rester af træhusene. Nogle har allerede lavet primitive erstatninger

Fredag var jeg med nogle andre fra studenterarbejdet ude med lidt hjælp til mennesker, som har mistet deres bolig og de fleste af deres ejendele i en brand for nylig. Mange af de fattige bydele her i Phnom Penh består af træskure, og når der opstår brand, spreder det sig med voldsom fart. I dette tilfælde var det gået ud over beboerne i et kvarter i nærheden af det hus, hvor vi samles i forbindelse med studenterarbejdet, og flere hundrede mennesker blev hjemløse i den forbindelse. Det er selvfølgelig en tragedie for de mange ofre men også en god anledning til at udfordre de studerende til at gøre en konkret indsats for nødlidende mennesker i lokalsamfundet og samtidig vise de hjemløse, at vi som kristne ønsker at hjælpe dem.

Trods et hårdt liv er der ikke langt mellem smilene. Her venter de tålmodigt på at få deres lille del af hjælpen.

Det var imponerende at se, hvor godt uddelingen blev organiseret. Der blev gjort meget ud af at sikre, at alle fik deres andel, og at det kun var dem, som havde mistet deres ejendele, der fik noget.

Lørdag var jeg som normalt sammen med de studerende, men i anledningen af påsken bestod en del af programmet af en gennemgang af påskens budskab med inspiration fra det jødiske påskemåltid. Flere gav efterfølgende udtryk for at det havde hjulpet dem til at forstå mere af påskens budskab og sammenhængen mellem jødernes fejring af udfrielsen fra Egypten og vores fejring af Jesu død og opstandelse.

Påskemåltid med de studerende

En af de ting, jeg selv er blevet opmærksom på denne påske, er, at det bæger vin, som Jesus brugte, da han indstiftede nadveren efter deres måltid i det jødiske påskemåltid, er det tredje bæger, som også i den sammenhæng kaldes velsignelsens bæger. Præcis den betegnelse bruger Paulus, når han i 1 Kor 10,16 omtaler nadveren. Det er altså ikke en tilfældig betegnelse, Paulus bruger, den er hentet direkte fra det måltid Jesus fejrede med disciplene, og som jøden Paulus selv har fejret år efter år. Og det er jo en uendelig stor velsignelse, at vi kan holde nadver og fejre påske og ikke bare mindes en god og stor mand, hvis liv blev alt for kort men mindes og mindes om, at hans død og opstandelse kan blive til evig velsignelse, fordi vi ved troen på ham har del i hans evige liv. Med det vil jeg ønske jer alle en velsignet påskefejring – også resten af året!

Arbejdet i Cambodja, Cambodja Cambodja

Det har jo også været nytår her i Cambodja selvom de fleste cambodjanere, som fejrer nytår, nok mest gør det af hensyn til turister og fastboende udlændinge. Cambodja har nemlig sit eget nytår, som falder i midten af april.

Fyrværkeri over stranden ved Sihanoukville - Godt Nytår!

I forbindelse med nytåret var jeg sammen med tre andre fra LM-flokken taget en tur til kysten for at slappe af og komme lidt væk fra storbyens larm – det er næsten umuligt at finde et sted her i Phnom Penh, hvor der ikke bliver bygget, er trafiklarm, ligger en restaurant eller hvad det nu kan være.

Nytårsaften tilbragte vi på en restaurant med udsigt til fyrværkeriet på den største strand i Cambodjas største badeby, Sihanoukville, og det meste af ferien i øvrigt blev tilbragt på eller tæt ved stranden – absolut mere efter min smag end dansk vintervejr!

Stranden i dagslys

De følgende dage var vi i Kep – en lille krabbefiskerlandsby, som i 1960’erne var en populær ferieby med talrige luksussommerhuse. Under De Røde Khmerer blev byen ødelagt og forladt. Først nu er den ved at blive genopbygget, og man kan fortsat se mange ruiner og forfaldne huse.

På vejen hjem var vi også forbi nogle huler – en række gange, som fører ind til en central lysbrønd i midten af et lille bjerg.  Som så mange andre steder med spektakulær natur her i Cambodja, er der en buddhistisk helligdom på stedet og mange af klippeformationerne, fik vi beskrevet som forskellige dyr med hver sin mytologiske forklaring.

Lysbrønden midt i hulesystemet

Det er to faktorer som sætter sit præg på det meste her i Cambodja. Tiden under De Røde Khmerer og buddhismen som ofte er blandet med frygt for onde ånder.

Cambodja, Ferie Cambodja, historie, kultur, religion

Overskriften kan måske give anledning nogle mærkværdige forestillinger om cambodjanernes (eller khmererne som de kalder sig selv) standard for hygiejne, og derfor skal jeg med det samme understrege, at de altså ikke bruger komaver som håndklæder! Når der så alligevel er et lighedstegn, er det, fordi khmer-ordet for et frottéhåndklæde ordret kan oversættes ”komave-håndklæde”. Jeg har set en komave, men det er nu ikke det første, jeg kommer til at tænke på, når jeg ser et frottéhåndklæde. Sammenhængen på khmer viser, hvor meget kulturen har indflydelse på sproget. Cambodja er fortsat i høj grad et landbrugsland, og min hjemmelærer, som også underviser på universitetet, kan fortælle om en barndom og ungdom med hårdt arbejde ved familiens landbrug.

Jeg skal spare jer for en komave, og et frottéhåndklæde er jo ikke videre seværdigt, så her er en ko (eller rettere okse) udefra samt nogle rismarker.

Der er flere andre, måske lidt mindre (for os) særprægede kulturelle fodspor i sproget. Dagens måltider hedder fx morgenris, middagsris og aftenris. Et udtryk for hvor stor betydning ris har som gennemgående ingrediens i khmerernes måltider. Disse sproglige sammenhænge betyder, at jeg samtidig med sprogstudierne får en indsigt i landet og folkets kultur og baggrund.

Cambodja Cambodja, khmer, kultur, sprog

Sidste lørdag var jeg med min sprogskole en tur nede ved flodbredden for at se lidt på Phnom Penhs aftenliv. Vi mødtes på skolen, og da vi skulle af sted, foreslog de at køre på motorcykel, fordi det ville tage længere tid i bil. Det var jo svært at argumentere mod, når jeg netop havde brugt dobbelt så lang tid på at køre til skolen som normalt. Jeg sagde derfor, at det eneste problem var, at jeg ikke havde nogen styrthjelm med, hvilket blev mødt med højlydt latter. Her i Cambodja kører de fleste kun med styrthjelm, fordi de ikke har lyst til at blive stoppet af politiet så om aftenen, når trafikpolitiet er gået hjem, er det altså fuldstændigt overflødigt at bruge hjelmen.

Jeg prøvede at forklare dem lidt om risikoen ved at køre motorcykel uden hjelm, men de mente vist, at det kun betyder noget, hvis man kører meget stærkt. Efter vi kom tilbage til skolen, hørte jeg lærerne snakke om og grine af, at jeg var bange for at køre på motorcykel. Her i Cambodja morer man sig ofte helt åbenlyst over det, man opfatter som andres dumhed, uden at der er noget ondskabsfuldt i det, og så har man altså langt fra den samme opfattelse af trafiksikkerhed, som vi er vant til i Danmark.

At bruge styrthjelm eller ikke at bruge styrthjelm. Det er spørgsmålet - eller er det?

Jeg tror, det bliver svært at forklare dem, at jeg ikke er bange for at køre på motorcykel, men at jeg bare vil synes, det er rigtig dumt, hvis jeg en dag ligger med alvorlige skader i hovedet og ved, at det kunne være undgået, hvis jeg havde kørt med hjelm.

Spørgsmålet er jo så, i hvor høj grad vi kan og bør sikre os her i livet. Jeg kan jo godt tænke, at min danske opfattelse af trafiksikkerhed er velbegrundet og skyldes vores overlegne viden, men er den også et udtryk for, at vi i virkeligheden mener, at vi er overladt til vores egen formåen, når det handler om at sikre os her i livet?

Hvis vi mener at det, som sikrer os et godt liv, er en god uddannelse, nogle gode forsikringer, vores sunde fornuft osv. og det , som sikrer os et langt liv og en god alderdom, er en sund livsstil og en god pensionsordning, er det så i virkeligheden et udtryk for, at vi tror mere på vores egen formåen end på Guds omsorg? Vi har jo fået vores forstand for at bruge den, men ikke for at sætte den i Guds sted.

Cambodja Cambodja, trafik