Claus Kristensen

Livet i de varme lande byder på store og små udfordringer, og nogle af de små kan blive store, hvis de ikke bliver behandlet med rettidig omhu, som det så smukt kan formuleres.

En af udfordringerne her i Cambodja er termitter, som jo hver for sig er små, men som ved en forenet indsats kan gnave sig gennem store mængder træværk. Derfor var det med nogen bekymring at vores teamleder, Anne, opdagede, at den træfigur, hun havde købt, bar spor efter noget, der kunne være et termitangreb. Der var ikke nogen synlige termitter, men den rettidige omhu kræver nogle gange, at man handler, så snart der er risiko for, at et problem opstår.

Da det i første omgang ikke lykkedes Anne at lokalisere noget gift, som med sikkerhed kunne uskadeliggøre termitter, tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne købe noget med til hende, da jeg alligevel var ude for at handle.

Gift er ikke den oplagte gave – ikke en gang til ens chef – men der findes altså tilfælde, hvor det kan være udtryk for rettidig omhu at give sin chef gift. Det skal måske lige understreges, at man bør lade chefen selv vælge, hvor og hvordan giften skal bruges!

Et af de mere åbenlyse termitangreb

Cambodja, Generelt Cambodja

”I midten af 50’erne annoncerede den udenlandske missionsbestyrelse, at den udfasede dens økonomiske støtte til kirkerne for at opmuntre dem til at blive selvfinancierende. Denne handling blev mødt med stor fortvivlelse og modvilje fra de Cambodjanske medarbejdere og deres menigheder. I nogle få svære og udfordrende år så det ud til, at praktisk talt alle medarbejdere ville være tabt for kirken, fordi en efter en forlod deres menigheder for at søge mere indbringende arbejde andre steder. Selvom det var en smertefuld beslutning, og nogle ville sige en tidsindstillet bombe, som aldrig skulle være efterladt så længe uden at blive demonteret, stod missionsorganisationerne fast på beslutningen med det formål at skabe en stærk og sund national kirke og ikke en, som for altid ville være afhængig af udenlandske organisationer.

Det er ingen overraskelse, at alle, som var gået ind i en tjeneste, fordi de så det som en sikker og respekteret karriere, hvor de altid kunne stole på at få økonomisk støtte og andre materielle eller sociale goder fra rige udlændinge, snart blev desillusionerede af virkelighedens hårde og utaknemlige arbejde uden noget videre udbytte.”

Jeg er i gang med den mest udførlige bog om kristendommens historie i Cambodja, ”Killing Fields, Living Fields”, og ovenstående er en gengivelse af et afsnit fra den. Kristendommens første frø var spiret i Cambodja i 1923 og ca. 30 år efter, besluttede de udenlandske missionsorganisationer sig for at skære den økonomiske støtte væk for at styrke de sunde dele af kirken og sikre, at den blev en sand national selvstændig kirke. Med til historien hører at efter 15 svære år, oplevede kirken i Cambodja fra 1970 til 1975 den største høsttid nogensinde.

Efter omkring 25 år med borgerkrig og uroligheder hvor op imod 90 % af de kristne omkom, er der igen behov for udenlandsk engagement i Cambodja, men jeg må erkende, at mit håb er, at der også denne gang, inden der er gået 30 år, vil være mod og vilje hos udenlandske missionsorganisationer til at udfordre kirkerne til at blive økonomisk selvstændige. Drøftelse af missionsstrategi er en hvepserede af følelser for og meninger om hvordan og i hvor lang tid, man skal fortsætte sit engagement forskellige steder. Jeg kan ikke lade være at overveje, om de nuværende økonomiske problemer også er Guds måde at udfordre vores strategi i LM og vores oplevelse af, at der er kirker og arbejdsgrene, som er afhængige af os. Guds strategi er vel, at de – og vi – skal være afhængige af ham alene!?

På den anden side er de økonomiske problemer og strategiske overvejelser også en udfordring til os om at overveje, om vore penge (læs: de penge som Gud har betroet os) skal gå til nye køkkener, badeværelser, biler, gadgets, tøj, … – eller til at give stadig flere mennesker muligheden for at møde evangeliet.

Cambodjas marker er grønne i øjeblikket. Vi beder om at de snart vil være hvide til høst

Cambodja, Generelt Cambodja, historie

I løbet af sommeren har vi I studenterarbejdet fået vores første nationale medarbejder, Piseth. Det er et stort og spændende skridt i retningen mod at gøre arbejdet uafhængigt af udenlandsk hjælp.

I øjeblikket er vi ved at forberede et evangeliserende arrangement i forbindelse med semesterstart for nye studerende. Piseth spurgte i den forbindelse, om vi andre mente at han kunne holde den evangeliserende prædiken i den forbindelse, eller det ville være bedre at spørge fx en lokal præst. Derefter fortalte han, at da han holdt en evangeliserende andagt på vores lejr for godt et år siden, havde en af de tilstedeværende udlændinge sagt til ham, at det burde han have overladt til en teolog eller missionær, som havde større teologisk indsigt. Jeg synes, det var chokerende, at han havde fået den respons og gjorde det helt klart for ham, at han havde fuld støtte fra os andre i teamet, og at jeg absolut ikke var enig i, at man skal være teolog for at forkynde.

Vi kan måske være hurtige til at ryste på hovedet af den tankegang, som siger, at man ud over at være kristen skal have en særlig teologisk indsigt for at holde en andagt eller prædiken, men efterfølgende kunne jeg ikke lade være med at tænke, at det er muligt at finde en tendens i samme retning i LM. Skal man være teolog for at være prædikant, er det nemmere at blive kaldet prædikant, hvis man er teolog (er grunden til, at der ikke er nogen kaldede prædikanter under 30, at de først skal være færdige med at læse teologi?), skal man være teolog for at blive lærer på LMH, skal man være teolog for at blive præst i en frimenighed?

Misforstå mig ret. Jeg har absolut intet mod teologer, men jeg er helt overbevist om, at vi også har brug for prædikanter, LMH-lærere, frimenighedspræster m.m. med en anden og måske mere praktisk tilgang til Bibelens budskab og med livserfaringer i baggagen, som ikke-teologer kan relatere til deres hverdag.

Vær meget gerne med til at takke og bede for Piseth i hans nye opgave i studenterarbejdet.

Arbejdet i Cambodja, Generelt, Studenterarbejde Cambodja

Sidste uge gav rigtig megen regn her i Cambodja. Især mandag regnede det kraftigt det meste af dagen og flere steder end normalt begyndte at blive oversvømmet også i nærheden af mit hus. Jeg begyndte så småt at overveje risikoen for, at der kunne komme vand ind i stueetagen. I løbet af dagen læste jeg Es 54, hvor Gud blandt andet refererer til løftet om, at der aldrig skal komme en global oversvømmelse som på Noas tid. Ganske betryggende når vandet begynder at stige men kan det også betragtes som et løfte om, at jeg ikke vil få vand i stuen, når der nu allerede er en del mennesker hvis stuer står under vand? Den kraftige regn stoppede inden vandet kom ind i min stue og jeg slap for oversvømmelse.

Min motorcykel ved floden før vandet steg

I dag var jeg ude for at køre en tur på min motorcykel. Jeg havde hørt, at der skulle være oversvømmelse syd for Phnom Penh og kørte ud for at kikke på det. Jeg kørte en lille rundtur og endte med at have den oversvømmede vej mellem mig og byen, men politiet, som havde spærret vejen for biler, vinkede mig frem og sagde, at det ikke var noget problem på motorcykel. Halvejs igennem begyndte motoren dog at sætte ud, og jeg måtte trække resten af vejen. Da jeg kom igennem, kneb det fortsat at få den til at køre ordentligt. En ung mand på motorcykel og med et stort kamera stoppede for at hjælpe. Efter at have tørret tændrør og – kabel kom der gang i motoren igen og jeg kunne fortsætte hjemad. Undervejs fortalte den unge mand, at han arbejde for en avis og var sendt ud, fordi man netop havde fundet en dreng, som var druknet i nærheden af den oversvømmede vej. Pludselig blev de problemer, som vandet havde givet mig, meget små og ubetydelige.

Cambodja, Generelt Cambodja, trafik

- når termometeret på skrivebordet viser 37,5 og luftfugtigheden er over 80%

- når vinden fra blæserne i huset ikke køler men bare føles varm

- når borde, døre, vægge m.m. føles varme når man rører dem

- når man sidder og sveder over ingenting

- når fartvinden på motorcyklen føles som en føntørrer

- når selv de lokale klager over, at det er varmt og søger tilflugt i et indkøbscenter for at få lidt glæde af deres aircondition

Måske har I gættet, at det er varmt i Cambodja for tiden. Egentlig burde regntiden være begyndt og temperaturen være faldet med 5-10 grader, men regnen lader vente på sig. For mig går det først og fremmest ud over energiniveauet, som varmen tærer på. Det er straks værre for landmændene her i Cambodja. De skulle være godt i gang med at forberede rismarkerne, men er nødt til at vente til regnen kommer. Maj måned giver normalt megen regn, men vejrudsigten lover fortsat ikke de store regnmængder, så I må meget gerne være med til at bede om, at regntiden snart begynder ikke mindst af hensyn til landmændene og deres afgrøder.

Jeg er ikke meget for at erkende det, men i øjeblikket tager varmen en stor del af nydelsen ved at køre på motorcyklen

Cambodja, Generelt Cambodja

Efter en enstemmig opfordring ligger der nu en genvej til mit picasa webalbum under links til højre på bloggen.

Generelt Cambodja

Jeg tør ikke love, at jeg skriver her på bloggen, hver gang der er nye billeder, men jeg skal prøve at gøre opmærksom på det en gang imellem.

Ellers er den store regntid begyndt her. I går og i dag har det regnet ret kraftigt om eftermiddagen, og vejen hvor jeg bor, står under vand. Indtil nu har jeg været i stand til at komme til og fra huset, men det er nok ved at nærme sig grænsen for, hvad bilen kan klare, så det bliver spændende at se hvor meget mere regn, der kommer de næste dage, og om kloaksystemet begynder at kunne tage vandet – hvis der da er et kloaksystem!?

Børnene synes det er sjovt med alt vandet - gad vide om der er noget, som hedder at være regnet inde?

Generelt Cambodja

Så er jeg også kommet med på blogvognen. “Skik følge eller land fly” siger et ordsprog, men i dette tilfælde er det snarere det sidste, som er årsag til det første. Den væsentligste grund, til at jeg nu har en blog, er nemlig, at jeg fra 21. juni 2009 efter planen befinder mig i Cambodja, hvor jeg skal arbejde for LM blandt studerende på et kollegie og danske volontører.

Generelt Cambodja