Arkiv

Arkiv for kategorien ‘Ferie’

Besøg i Noahs Ark

18. august 2010

Det vil formodentlig komme som en stor overraskelse for en del, at Noahs Ark ikke er at finde på Ararats Bjerg, men på en lille ø i Hong Kong! Før nogle ark-entusiaster får morgen-, middags- eller aftenkaffen galt i halsen og begynder at beskylde mig for vranglære, skal jeg nok skynde mig at understrege, at jeg ikke taler om den ægte, oprindelige Noahs Ark, men verdens vist nok eneste kopi i fuld størrelse.

Noahs Ark, Hong Kong. Dyrene er i fuld størrelse og på trods af den sidste tids megen regn rundt omkring fortsat på vej ud!

Noahs Ark, Hong Kong. Dyrene er i fuld størrelse og på trods af den sidste tids megen regn rundt omkring fortsat på vej ud!

Anledningen til mit besøg i arken var, at den første weekend i august husede en konference for færdiguddannede universitetskandidater og stabsmedlemmer fra de respektive kristne studenterorganisationer i hele Østasien. Jeg var med som repræsentant for vores studenterarbejde i Cambodja sammen med to af de kandidater, som fortsat deltager i arbejdet.

Det var en meget spændende og givende konference. En ting var selvfølgelig at se og bo i en full-size Noahs Ark og få et indtryk af, hvor stor den har været. En anden og væsentligere del var den inspirerende og udfordrende undervisning og forkyndelse til at være kristen og kirke i hverdagen og på arbejdspladsen. Jeg vil dele noget af inspirationen og udfordringerne på LM’s debatforum. Jeg håber så, at der er nogle, som der vil lade sig udfordre af det, og vil meget gerne have respons.

De  to cambodjanske deltagere var frimodige nok til at synge en sang på  khmer for forsamlingen

De to cambodjanske deltagere var frimodige nok til at synge en sang på khmer for forsamlingen

Det var godt at møde repræsentanter fra de andre kristne studenterorganisationer her i regionen, hvor langt de fleste har været i gang længere end her i Cambodja. De to andre deltagere fra Cambodja gav også udtryk for, at de havde fået meget at tænke over, og nogle af de andre deltagere fortalte, at det gjorde stort indtryk at møde dem og høre om vores arbejde, så jeg oplever, at vi fik placeret det Cambodjanske studenterarbejde i deres bevidsthed og på deres forbønsliste, hvilket for mig også var en del af formålet med at deltage.

Efterfølgende tilbragte jeg halvanden uges ferie i Hong Kong og boede på Areopagos’ center i udkanten af byen, hvor der bl.a. har været en del danske volontører i tidens løb. Det var nu meget rart at opleve en vestlig præget storby for første gang i et år og dejligt med mulighed for at vandre rundt på centrets lille bjerg og i de tilstødende bjerge og skov – det savner jeg her i Phnom Penh.

forsøgstekst som skal være meget lang for at gøre nogen forskel i dette indlæg og forhåbentlig få billederne til at stå pænere

Tao Fong Shan - Areopagos' center i Hong Kong

Tao Fong Shan - Areopagos' center i Hong Kong

Needle Hill - omkring 4 km, 400 højdemeter og 1½ times vandretur fra Tao Fong Shan

Needle Hill - omkring 4 km, 400 højdemeter og 1½ times vandretur fra Tao Fong Shan

Hong Kongs centrale skyline

Hong Kongs centrale skyline

Ferie, Studenterarbejde

Godt Nytår – og god tur

4. januar 2010

Det har jo også været nytår her i Cambodja selvom de fleste cambodjanere, som fejrer nytår, nok mest gør det af hensyn til turister og fastboende udlændinge. Cambodja har nemlig sit eget nytår, som falder i midten af april.

Fyrværkeri over stranden ved Sihanoukville - Godt Nytår!

Fyrværkeri over stranden ved Sihanoukville - Godt Nytår!

I forbindelse med nytåret var jeg sammen med tre andre fra LM-flokken taget en tur til kysten for at slappe af og komme lidt væk fra storbyens larm – det er næsten umuligt at finde et sted her i Phnom Penh, hvor der ikke bliver bygget, er trafiklarm, ligger en restaurant eller hvad det nu kan være.

Nytårsaften tilbragte vi på en restaurant med udsigt til fyrværkeriet på den største strand i Cambodjas største badeby, Sihanoukville, og det meste af ferien i øvrigt blev tilbragt på eller tæt ved stranden – absolut mere efter min smag end dansk vintervejr!

Stranden i dagslys

Stranden i dagslys

De følgende dage var vi i Kep – en lille krabbefiskerlandsby, som i 1960’erne var en populær ferieby med talrige luksussommerhuse. Under De Røde Khmerer blev byen ødelagt og forladt. Først nu er den ved at blive genopbygget, og man kan fortsat se mange ruiner og forfaldne huse.

På vejen hjem var vi også forbi nogle huler – en række gange, som fører ind til en central lysbrønd i midten af et lille bjerg.  Som så mange andre steder med spektakulær natur her i Cambodja, er der en buddhistisk helligdom på stedet og mange af klippeformationerne, fik vi beskrevet som forskellige dyr med hver sin mytologiske forklaring.

Lysbrønden midt i hulesystemet

Lysbrønden midt i hulesystemet

Det er to faktorer som sætter sit præg på det meste her i Cambodja. Tiden under De Røde Khmerer og buddhismen som ofte er blandet med frygt for onde ånder.

Cambodja, Ferie , , ,

Claus Kristensen, Studenterarbejde og volontørkontakt i Cambodja