Claus Kristensen

Vand, vand, vand og atter ...

Vand fylder meget i bevidstheden her i Cambodja i øjeblikket.

På den negative side fordi oversvømmelser har kostet mennesker livet. Andre har mistet hjem og ejendele og mange har mistet rishøsten, som de skulle leve af det næste år.

På den mere positive side, fordi vi nærmer os årets ”Vandfestival”, som markerer regntidens afslutning. Den traditionelle kaproning er dog aflyst på grund af oversvømmelserne, så festlighederne bliver væsentligt reduceret i år.

Der blev gået til vandlegene med stor entusiasme

I studenterarbejdet var vand også temaet for vort evangeliserende arrangement lørdag 29. oktober. Der var bl.a. forskellige konkurrencer, hvor vand indgik på en eller anden måde, og den evangeliserende prædiken tog udgangspunkt i Jesu ord til den samaritanske kvinde i Joh 4 om levende vand. Efterfølgende var der fællesspisning – mange studerende lever på et eksistensminimum, og et gratis måltid mad har stor betydning for dem.

Der kom 50, som ikke normalt deltager i studenterarbejdet, og omkring halvdelen var ikke kristne. Efter maden fik de udleveret en responsformular. Fire tilkendegav, at de ønsker at være kristne, og otte ønsker at deltage i en bibelstudiegruppe. Den ene af de fire skulle på arbejde umiddelbart efter, men de tre andre blev, og Piseth, vores nationale medarbejder, ledte dem i en bøn til omvendelse. Efterfølgende blev det aftalt hvem af vore studerende, der ville følges med dem i kirke næste dag.

a

Tak Gud for at vi i studenterarbejdet får lov til at være hans redskaber. Bed for de nye kristne at Gud vil bevare og styrke deres tro, og om at han vil bevare interessen og skabe troen hos de, som har udtrykt ønske om at deltage i bibelstudie.

Et herligt udsnit af Cambodjas fremtid

Arbejdet i Cambodja, Cambodja, Studenterarbejde Cambodja, Studenterarbejde, Vand

I løbet af sommeren har vi I studenterarbejdet fået vores første nationale medarbejder, Piseth. Det er et stort og spændende skridt i retningen mod at gøre arbejdet uafhængigt af udenlandsk hjælp.

I øjeblikket er vi ved at forberede et evangeliserende arrangement i forbindelse med semesterstart for nye studerende. Piseth spurgte i den forbindelse, om vi andre mente at han kunne holde den evangeliserende prædiken i den forbindelse, eller det ville være bedre at spørge fx en lokal præst. Derefter fortalte han, at da han holdt en evangeliserende andagt på vores lejr for godt et år siden, havde en af de tilstedeværende udlændinge sagt til ham, at det burde han have overladt til en teolog eller missionær, som havde større teologisk indsigt. Jeg synes, det var chokerende, at han havde fået den respons og gjorde det helt klart for ham, at han havde fuld støtte fra os andre i teamet, og at jeg absolut ikke var enig i, at man skal være teolog for at forkynde.

Vi kan måske være hurtige til at ryste på hovedet af den tankegang, som siger, at man ud over at være kristen skal have en særlig teologisk indsigt for at holde en andagt eller prædiken, men efterfølgende kunne jeg ikke lade være med at tænke, at det er muligt at finde en tendens i samme retning i LM. Skal man være teolog for at være prædikant, er det nemmere at blive kaldet prædikant, hvis man er teolog (er grunden til, at der ikke er nogen kaldede prædikanter under 30, at de først skal være færdige med at læse teologi?), skal man være teolog for at blive lærer på LMH, skal man være teolog for at blive præst i en frimenighed?

Misforstå mig ret. Jeg har absolut intet mod teologer, men jeg er helt overbevist om, at vi også har brug for prædikanter, LMH-lærere, frimenighedspræster m.m. med en anden og måske mere praktisk tilgang til Bibelens budskab og med livserfaringer i baggagen, som ikke-teologer kan relatere til deres hverdag.

Vær meget gerne med til at takke og bede for Piseth i hans nye opgave i studenterarbejdet.

Arbejdet i Cambodja, Generelt, Studenterarbejde Cambodja

For ca. 1½ måned siden fortalte konen i det indonesiske ægtepar, som leder det studenterarbejde, jeg er med i, at hun havde haft en drøm. I drømmen var hun i et rum sammen med sin familie og udenfor rummet på hver side, stod en mørk skikkelse. De mørke skikkelser truede familien, og til sidst sagde den ene, at deres mål var at ødelægge det kristne studenterarbejde, og at de nu næsten havde nået dette mål.

Studenterarbejdet har været ramt af forskellige problemer. Hende, som havde drømmen, har været sygemeldt med depression, men er langsomt ved at være klar til at deltage i arbejdet igen, et andet teammedlem er på fremskudt orlov/sygeorlov i USA og kommer nok tidligst tilbage i begyndelsen af næste år, i august blev manden i lederteamet syg med denguefeber og evakueret til Bangkok en uges tid og har efterfølgende måttet arbejde for nedsat kraft. Sidst har faderen til konen i lederparret fået en hjerneblødning, og de er taget til Indonesien for at være sammen med familien. Han skal opereres, og lægerne giver ham 50 % chance for at overleve.

Der kan være forskellige holdninger til hvordan (eller om), man skal fortolke drømme og hvornår, man kan tale om åndskamp, men uanset hvad du mener, vil jeg opfordre dig til at bede for faderen og hans operation og for studenterarbejdet her i Cambodja. Samtidig kan du takke for, at intet kan rive os ud af hans hånd, og intet/ingen har magt til at hindre ham i at gennemføre hans planer.

Arbejdet i Cambodja, Studenterarbejde

Glædelig påske!

Her i Cambodja er der ikke megen fokus på påsken. Det skyldes selvfølgelig først og fremmest at landets hovedreligion er buddhisme, men det er også ret begrænset, hvor meget de kristne her fejrer påsken. Der er nu alligevel sket en del ting for mit vedkommende.

De sørgelige rester af træhusene. Nogle har allerede lavet primitive erstatninger

Fredag var jeg med nogle andre fra studenterarbejdet ude med lidt hjælp til mennesker, som har mistet deres bolig og de fleste af deres ejendele i en brand for nylig. Mange af de fattige bydele her i Phnom Penh består af træskure, og når der opstår brand, spreder det sig med voldsom fart. I dette tilfælde var det gået ud over beboerne i et kvarter i nærheden af det hus, hvor vi samles i forbindelse med studenterarbejdet, og flere hundrede mennesker blev hjemløse i den forbindelse. Det er selvfølgelig en tragedie for de mange ofre men også en god anledning til at udfordre de studerende til at gøre en konkret indsats for nødlidende mennesker i lokalsamfundet og samtidig vise de hjemløse, at vi som kristne ønsker at hjælpe dem.

Trods et hårdt liv er der ikke langt mellem smilene. Her venter de tålmodigt på at få deres lille del af hjælpen.

Det var imponerende at se, hvor godt uddelingen blev organiseret. Der blev gjort meget ud af at sikre, at alle fik deres andel, og at det kun var dem, som havde mistet deres ejendele, der fik noget.

Lørdag var jeg som normalt sammen med de studerende, men i anledningen af påsken bestod en del af programmet af en gennemgang af påskens budskab med inspiration fra det jødiske påskemåltid. Flere gav efterfølgende udtryk for at det havde hjulpet dem til at forstå mere af påskens budskab og sammenhængen mellem jødernes fejring af udfrielsen fra Egypten og vores fejring af Jesu død og opstandelse.

Påskemåltid med de studerende

En af de ting, jeg selv er blevet opmærksom på denne påske, er, at det bæger vin, som Jesus brugte, da han indstiftede nadveren efter deres måltid i det jødiske påskemåltid, er det tredje bæger, som også i den sammenhæng kaldes velsignelsens bæger. Præcis den betegnelse bruger Paulus, når han i 1 Kor 10,16 omtaler nadveren. Det er altså ikke en tilfældig betegnelse, Paulus bruger, den er hentet direkte fra det måltid Jesus fejrede med disciplene, og som jøden Paulus selv har fejret år efter år. Og det er jo en uendelig stor velsignelse, at vi kan holde nadver og fejre påske og ikke bare mindes en god og stor mand, hvis liv blev alt for kort men mindes og mindes om, at hans død og opstandelse kan blive til evig velsignelse, fordi vi ved troen på ham har del i hans evige liv. Med det vil jeg ønske jer alle en velsignet påskefejring – også resten af året!

Arbejdet i Cambodja, Cambodja Cambodja

De fleste vil jo nok genkende overskriften som et citat fra H. C. Andersens eventyr om lille Claus og store Claus. Nu er jeg oftest blevet kaldt “store Claus” – hvilket set i lyset af eventyret ikke er særligt flatterende! Men i øjeblikket føler jeg mig nu mest som “lille Claus”.

Det er egentlig ikke så meget, fordi jeg føler mig meget lille i forhold til udfordringen med at lære khmer. Måske er jeg lidt for inkarneret optimist, eller måske synes jeg, at det går lidt for godt til for alvor at føle, at det er en uoverkommelig opgave.

Når jeg føler mig som “lille Claus”, er det fordi jeg bor i et hus, har en hund og kører i en bil, men ingen af delene er mine! De næste fem måneder bor jeg i Annelise og Axels hus mens de er på orlov i Danmark samt passer deres hund, og bilen, jeg kører i, er en firmabil, som tilhører LM.

-

Villa, vogn - desværre ikke Volvo og vovse

-

Som nævnt synes jeg, det går udmærket med sprogstudierne. Jeg går i skole to timer om formiddagen, fem dage om ugen med eneundervisning og en time om eftermiddagen tre dage om ugen, kommer der en lærer her til “mit” hus.

Arbejdet i Cambodja Cambodja

Nu er hverdagen ved at indfinde sig for mit vedkommende her i Phnom Penh. Efter et par uger som har været præget af en god velkomst og introduktion ikke mindst fra mine nye kollegaer men også fra andre missionærer i den paraplyorganisation, som LM arbejder sammen med og fra de cambodjanere, jeg indtil videre har truffet.

I lørdags var jeg med til et møde for folk, som arbejder med kristne kollegier her i Phnom Penh og fik der et lille indblik i et af de områder, som jeg kommer til at beskæftige mig med i mit arbejde. Det var et godt møde, som gav mig en positiv forventning til mulighederne for at finde nogle kompetente og engagerede folk at arbejde sammen med.

Ellers står hverdagen for mit vedkommende på sprogstudier et godt stykke tid fremover. De første dage er gået ok med en blanding af frustration over, hvor lang tid det tager før tingene sidder fast og små aha- og succes-oplevelser. Jeg har ikke kunnet lade være med at spekulere på, om ikke Bibelens tale om, at vi skal blive som børn, også betyder, at når vores bøn til Gud nogle gange kan synes at være en gang knap forståelige sætninger, så ønsker han fortsat, at vi med frimodighed skal tale med ham, om alt hvad vi forstår og ikke forstår.

PS! Hvis nogen ønsker at modtage mine nyhedsmails, kan I gå ind under fanebladet “Nyhedsbreve” og der oprette en kommentar med angivelse af jeres mail-adresse, så bliver I tilføjet modtagerlisten.

Arbejdet i Cambodja Cambodja

Dette er første indlæg på bloggen skrevet fra Phnom Penh i Cambodja. Jeg kom her til omkring kl. 9 om formiddagen lokal tid (svarende til kl. 4 om natten i Danmark) efter en uproblematisk flytur via Bangkok. Nu er der gået de første tolv timer, og jeg sidder i mine kollegaer Annelise og Axel’s hus. Dagen er gået med at møde kollega-flokken, få indhentet lidt af den tabte nattesøvn og ellers få de første indtryk af Phnom Penh ind på nethinden. Nogle stikord er: Et venligt og behageligt folk (selv i pas- og visumkontrollen), en kaotisk men hensynsfuld trafik (som dog er lidt mindre kaotisk, end jeg havde forberedt mig på), en dejlig varme hvor jeg lige skal indstille mig på fugtigheden, en hjertelig velkomst fra kollegaerne.

Det er godt at være her. Jeg var ved at være lidt træt af selv at sige eller høre andre sige, hvor spændende det ville blive – ikke fordi jeg ikke forventer, at det bliver spændende, men fordi jeg var klar til at opleve, hvor spændende det i virkeligheden bliver og ikke kun tale om det.

I morgen begynder jeg så småt på et introforløb, som skal give mig et indblik i folket, landet, byen og det arbejde, som jeg efterhånden skal i gang med, når jeg har været igennem noget sprogskole.

Arbejdet i Cambodja Cambodja