Claus Kristensen

En munk giver sin velsignelse

I forbindelse med den store regntid som netop er begyndt, er der tre måneder, hvor munkene ikke som normalt går rundt i gaderne og tager imod mad fra folk til gengæld for en velsignelse. Derfor har madgaverne i forbindelse med Pjum Ban også den funktion, at munkene får den mad de behøver.

Sidste uge var jeg på tur med sprogskolen til en Wat for at få lidt kulturel indsigt og snakke lidt med munkene. Jeg snakkede blandt andet med én, som havde været munk i 20 år af de omkring 35 år, han havde levet. Problemet var bare, at der findes et specielt ”munkesprog”, som er forskelligt fra hverdagssproget, og her er mit ordforråd yderst begrænset.

Ved Wat’en kunne man også købe små fugle. Tanken er at man overfører skyld eller problemer til fuglen, slipper den løs og når den dør, forsvinder skylden eller problemerne med den.

Kvinder drysser jord i bunker for at få et langt liv

Et andet sted gik folk og dryssede jord og penge i små bunker samt tændte røgelsespinde på dem. Her er symbolikken, at som der er utallige jordpartikler, håber man på at få et langt liv.

De to sidste ting fik mig til at tænke på Jesu ord om, at ikke én spurv er glemt af Gud, at vi er mere værd end mange spurve og at Gud endda kender antallet af hår på vores hoved. Lad os bede om at endnu flere også i Cambodja må kende Gud, hans omsorg for dem og ham som virkelig kan fjerne vores skyld.