Claus Kristensen

Sidste lørdag var jeg med min sprogskole en tur nede ved flodbredden for at se lidt på Phnom Penhs aftenliv. Vi mødtes på skolen, og da vi skulle af sted, foreslog de at køre på motorcykel, fordi det ville tage længere tid i bil. Det var jo svært at argumentere mod, når jeg netop havde brugt dobbelt så lang tid på at køre til skolen som normalt. Jeg sagde derfor, at det eneste problem var, at jeg ikke havde nogen styrthjelm med, hvilket blev mødt med højlydt latter. Her i Cambodja kører de fleste kun med styrthjelm, fordi de ikke har lyst til at blive stoppet af politiet så om aftenen, når trafikpolitiet er gået hjem, er det altså fuldstændigt overflødigt at bruge hjelmen.

Jeg prøvede at forklare dem lidt om risikoen ved at køre motorcykel uden hjelm, men de mente vist, at det kun betyder noget, hvis man kører meget stærkt. Efter vi kom tilbage til skolen, hørte jeg lærerne snakke om og grine af, at jeg var bange for at køre på motorcykel. Her i Cambodja morer man sig ofte helt åbenlyst over det, man opfatter som andres dumhed, uden at der er noget ondskabsfuldt i det, og så har man altså langt fra den samme opfattelse af trafiksikkerhed, som vi er vant til i Danmark.

At bruge styrthjelm eller ikke at bruge styrthjelm. Det er spørgsmålet - eller er det?

Jeg tror, det bliver svært at forklare dem, at jeg ikke er bange for at køre på motorcykel, men at jeg bare vil synes, det er rigtig dumt, hvis jeg en dag ligger med alvorlige skader i hovedet og ved, at det kunne være undgået, hvis jeg havde kørt med hjelm.

Spørgsmålet er jo så, i hvor høj grad vi kan og bør sikre os her i livet. Jeg kan jo godt tænke, at min danske opfattelse af trafiksikkerhed er velbegrundet og skyldes vores overlegne viden, men er den også et udtryk for, at vi i virkeligheden mener, at vi er overladt til vores egen formåen, når det handler om at sikre os her i livet?

Hvis vi mener at det, som sikrer os et godt liv, er en god uddannelse, nogle gode forsikringer, vores sunde fornuft osv. og det , som sikrer os et langt liv og en god alderdom, er en sund livsstil og en god pensionsordning, er det så i virkeligheden et udtryk for, at vi tror mere på vores egen formåen end på Guds omsorg? Vi har jo fået vores forstand for at bruge den, men ikke for at sætte den i Guds sted.

Cambodja Cambodja, trafik

 

Det er højtid i Cambodja i øjeblikket. Som overskriften antyder hedder den Pjum Ban og den varer 15 dage. Den vigtigste af dagene falder i år på lørdag 16. september, og derfor er der fridag fredag og for nogles vedkommende også mandag. Pjum Ban drejer sig blandt andet om at ære forfædrene. Det sker først og fremmest ved, at mange går til den lokale Wat (pagode – buddhistisk tempel) og giver mad og penge til munkene, som så skal formidle det videre til forfædrene.

 

 

En munk giver sin velsignelse

I forbindelse med den store regntid som netop er begyndt, er der tre måneder, hvor munkene ikke som normalt går rundt i gaderne og tager imod mad fra folk til gengæld for en velsignelse. Derfor har madgaverne i forbindelse med Pjum Ban også den funktion, at munkene får den mad de behøver.

Sidste uge var jeg på tur med sprogskolen til en Wat for at få lidt kulturel indsigt og snakke lidt med munkene. Jeg snakkede blandt andet med én, som havde været munk i 20 år af de omkring 35 år, han havde levet. Problemet var bare, at der findes et specielt ”munkesprog”, som er forskelligt fra hverdagssproget, og her er mit ordforråd yderst begrænset.

Ved Wat’en kunne man også købe små fugle. Tanken er at man overfører skyld eller problemer til fuglen, slipper den løs og når den dør, forsvinder skylden eller problemerne med den.

Kvinder drysser jord i bunker for at få et langt liv

Et andet sted gik folk og dryssede jord og penge i små bunker samt tændte røgelsespinde på dem. Her er symbolikken, at som der er utallige jordpartikler, håber man på at få et langt liv.

De to sidste ting fik mig til at tænke på Jesu ord om, at ikke én spurv er glemt af Gud, at vi er mere værd end mange spurve og at Gud endda kender antallet af hår på vores hoved. Lad os bede om at endnu flere også i Cambodja må kende Gud, hans omsorg for dem og ham som virkelig kan fjerne vores skyld.

Cambodja Cambodja, kultur, religion

Efter en enstemmig opfordring ligger der nu en genvej til mit picasa webalbum under links til højre på bloggen.

Generelt Cambodja

Jeg tør ikke love, at jeg skriver her på bloggen, hver gang der er nye billeder, men jeg skal prøve at gøre opmærksom på det en gang imellem.

Ellers er den store regntid begyndt her. I går og i dag har det regnet ret kraftigt om eftermiddagen, og vejen hvor jeg bor, står under vand. Indtil nu har jeg været i stand til at komme til og fra huset, men det er nok ved at nærme sig grænsen for, hvad bilen kan klare, så det bliver spændende at se hvor meget mere regn, der kommer de næste dage, og om kloaksystemet begynder at kunne tage vandet – hvis der da er et kloaksystem!?

Børnene synes det er sjovt med alt vandet - gad vide om der er noget, som hedder at være regnet inde?

Generelt Cambodja