Claus Kristensen

Livet i de varme lande byder på store og små udfordringer, og nogle af de små kan blive store, hvis de ikke bliver behandlet med rettidig omhu, som det så smukt kan formuleres.

En af udfordringerne her i Cambodja er termitter, som jo hver for sig er små, men som ved en forenet indsats kan gnave sig gennem store mængder træværk. Derfor var det med nogen bekymring at vores teamleder, Anne, opdagede, at den træfigur, hun havde købt, bar spor efter noget, der kunne være et termitangreb. Der var ikke nogen synlige termitter, men den rettidige omhu kræver nogle gange, at man handler, så snart der er risiko for, at et problem opstår.

Da det i første omgang ikke lykkedes Anne at lokalisere noget gift, som med sikkerhed kunne uskadeliggøre termitter, tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne købe noget med til hende, da jeg alligevel var ude for at handle.

Gift er ikke den oplagte gave – ikke en gang til ens chef – men der findes altså tilfælde, hvor det kan være udtryk for rettidig omhu at give sin chef gift. Det skal måske lige understreges, at man bør lade chefen selv vælge, hvor og hvordan giften skal bruges!

Et af de mere åbenlyse termitangreb

Cambodja, Generelt Cambodja

”I midten af 50’erne annoncerede den udenlandske missionsbestyrelse, at den udfasede dens økonomiske støtte til kirkerne for at opmuntre dem til at blive selvfinancierende. Denne handling blev mødt med stor fortvivlelse og modvilje fra de Cambodjanske medarbejdere og deres menigheder. I nogle få svære og udfordrende år så det ud til, at praktisk talt alle medarbejdere ville være tabt for kirken, fordi en efter en forlod deres menigheder for at søge mere indbringende arbejde andre steder. Selvom det var en smertefuld beslutning, og nogle ville sige en tidsindstillet bombe, som aldrig skulle være efterladt så længe uden at blive demonteret, stod missionsorganisationerne fast på beslutningen med det formål at skabe en stærk og sund national kirke og ikke en, som for altid ville være afhængig af udenlandske organisationer.

Det er ingen overraskelse, at alle, som var gået ind i en tjeneste, fordi de så det som en sikker og respekteret karriere, hvor de altid kunne stole på at få økonomisk støtte og andre materielle eller sociale goder fra rige udlændinge, snart blev desillusionerede af virkelighedens hårde og utaknemlige arbejde uden noget videre udbytte.”

Jeg er i gang med den mest udførlige bog om kristendommens historie i Cambodja, ”Killing Fields, Living Fields”, og ovenstående er en gengivelse af et afsnit fra den. Kristendommens første frø var spiret i Cambodja i 1923 og ca. 30 år efter, besluttede de udenlandske missionsorganisationer sig for at skære den økonomiske støtte væk for at styrke de sunde dele af kirken og sikre, at den blev en sand national selvstændig kirke. Med til historien hører at efter 15 svære år, oplevede kirken i Cambodja fra 1970 til 1975 den største høsttid nogensinde.

Efter omkring 25 år med borgerkrig og uroligheder hvor op imod 90 % af de kristne omkom, er der igen behov for udenlandsk engagement i Cambodja, men jeg må erkende, at mit håb er, at der også denne gang, inden der er gået 30 år, vil være mod og vilje hos udenlandske missionsorganisationer til at udfordre kirkerne til at blive økonomisk selvstændige. Drøftelse af missionsstrategi er en hvepserede af følelser for og meninger om hvordan og i hvor lang tid, man skal fortsætte sit engagement forskellige steder. Jeg kan ikke lade være at overveje, om de nuværende økonomiske problemer også er Guds måde at udfordre vores strategi i LM og vores oplevelse af, at der er kirker og arbejdsgrene, som er afhængige af os. Guds strategi er vel, at de – og vi – skal være afhængige af ham alene!?

På den anden side er de økonomiske problemer og strategiske overvejelser også en udfordring til os om at overveje, om vore penge (læs: de penge som Gud har betroet os) skal gå til nye køkkener, badeværelser, biler, gadgets, tøj, … – eller til at give stadig flere mennesker muligheden for at møde evangeliet.

Cambodjas marker er grønne i øjeblikket. Vi beder om at de snart vil være hvide til høst

Cambodja, Generelt Cambodja, historie

Vand, vand, vand og atter ...

Vand fylder meget i bevidstheden her i Cambodja i øjeblikket.

På den negative side fordi oversvømmelser har kostet mennesker livet. Andre har mistet hjem og ejendele og mange har mistet rishøsten, som de skulle leve af det næste år.

På den mere positive side, fordi vi nærmer os årets ”Vandfestival”, som markerer regntidens afslutning. Den traditionelle kaproning er dog aflyst på grund af oversvømmelserne, så festlighederne bliver væsentligt reduceret i år.

Der blev gået til vandlegene med stor entusiasme

I studenterarbejdet var vand også temaet for vort evangeliserende arrangement lørdag 29. oktober. Der var bl.a. forskellige konkurrencer, hvor vand indgik på en eller anden måde, og den evangeliserende prædiken tog udgangspunkt i Jesu ord til den samaritanske kvinde i Joh 4 om levende vand. Efterfølgende var der fællesspisning – mange studerende lever på et eksistensminimum, og et gratis måltid mad har stor betydning for dem.

Der kom 50, som ikke normalt deltager i studenterarbejdet, og omkring halvdelen var ikke kristne. Efter maden fik de udleveret en responsformular. Fire tilkendegav, at de ønsker at være kristne, og otte ønsker at deltage i en bibelstudiegruppe. Den ene af de fire skulle på arbejde umiddelbart efter, men de tre andre blev, og Piseth, vores nationale medarbejder, ledte dem i en bøn til omvendelse. Efterfølgende blev det aftalt hvem af vore studerende, der ville følges med dem i kirke næste dag.

a

Tak Gud for at vi i studenterarbejdet får lov til at være hans redskaber. Bed for de nye kristne at Gud vil bevare og styrke deres tro, og om at han vil bevare interessen og skabe troen hos de, som har udtrykt ønske om at deltage i bibelstudie.

Et herligt udsnit af Cambodjas fremtid

Arbejdet i Cambodja, Cambodja, Studenterarbejde Cambodja, Studenterarbejde, Vand

I løbet af sommeren har vi I studenterarbejdet fået vores første nationale medarbejder, Piseth. Det er et stort og spændende skridt i retningen mod at gøre arbejdet uafhængigt af udenlandsk hjælp.

I øjeblikket er vi ved at forberede et evangeliserende arrangement i forbindelse med semesterstart for nye studerende. Piseth spurgte i den forbindelse, om vi andre mente at han kunne holde den evangeliserende prædiken i den forbindelse, eller det ville være bedre at spørge fx en lokal præst. Derefter fortalte han, at da han holdt en evangeliserende andagt på vores lejr for godt et år siden, havde en af de tilstedeværende udlændinge sagt til ham, at det burde han have overladt til en teolog eller missionær, som havde større teologisk indsigt. Jeg synes, det var chokerende, at han havde fået den respons og gjorde det helt klart for ham, at han havde fuld støtte fra os andre i teamet, og at jeg absolut ikke var enig i, at man skal være teolog for at forkynde.

Vi kan måske være hurtige til at ryste på hovedet af den tankegang, som siger, at man ud over at være kristen skal have en særlig teologisk indsigt for at holde en andagt eller prædiken, men efterfølgende kunne jeg ikke lade være med at tænke, at det er muligt at finde en tendens i samme retning i LM. Skal man være teolog for at være prædikant, er det nemmere at blive kaldet prædikant, hvis man er teolog (er grunden til, at der ikke er nogen kaldede prædikanter under 30, at de først skal være færdige med at læse teologi?), skal man være teolog for at blive lærer på LMH, skal man være teolog for at blive præst i en frimenighed?

Misforstå mig ret. Jeg har absolut intet mod teologer, men jeg er helt overbevist om, at vi også har brug for prædikanter, LMH-lærere, frimenighedspræster m.m. med en anden og måske mere praktisk tilgang til Bibelens budskab og med livserfaringer i baggagen, som ikke-teologer kan relatere til deres hverdag.

Vær meget gerne med til at takke og bede for Piseth i hans nye opgave i studenterarbejdet.

Arbejdet i Cambodja, Generelt, Studenterarbejde Cambodja

For ca. 1½ måned siden fortalte konen i det indonesiske ægtepar, som leder det studenterarbejde, jeg er med i, at hun havde haft en drøm. I drømmen var hun i et rum sammen med sin familie og udenfor rummet på hver side, stod en mørk skikkelse. De mørke skikkelser truede familien, og til sidst sagde den ene, at deres mål var at ødelægge det kristne studenterarbejde, og at de nu næsten havde nået dette mål.

Studenterarbejdet har været ramt af forskellige problemer. Hende, som havde drømmen, har været sygemeldt med depression, men er langsomt ved at være klar til at deltage i arbejdet igen, et andet teammedlem er på fremskudt orlov/sygeorlov i USA og kommer nok tidligst tilbage i begyndelsen af næste år, i august blev manden i lederteamet syg med denguefeber og evakueret til Bangkok en uges tid og har efterfølgende måttet arbejde for nedsat kraft. Sidst har faderen til konen i lederparret fået en hjerneblødning, og de er taget til Indonesien for at være sammen med familien. Han skal opereres, og lægerne giver ham 50 % chance for at overleve.

Der kan være forskellige holdninger til hvordan (eller om), man skal fortolke drømme og hvornår, man kan tale om åndskamp, men uanset hvad du mener, vil jeg opfordre dig til at bede for faderen og hans operation og for studenterarbejdet her i Cambodja. Samtidig kan du takke for, at intet kan rive os ud af hans hånd, og intet/ingen har magt til at hindre ham i at gennemføre hans planer.

Arbejdet i Cambodja, Studenterarbejde

Sidste uge gav rigtig megen regn her i Cambodja. Især mandag regnede det kraftigt det meste af dagen og flere steder end normalt begyndte at blive oversvømmet også i nærheden af mit hus. Jeg begyndte så småt at overveje risikoen for, at der kunne komme vand ind i stueetagen. I løbet af dagen læste jeg Es 54, hvor Gud blandt andet refererer til løftet om, at der aldrig skal komme en global oversvømmelse som på Noas tid. Ganske betryggende når vandet begynder at stige men kan det også betragtes som et løfte om, at jeg ikke vil få vand i stuen, når der nu allerede er en del mennesker hvis stuer står under vand? Den kraftige regn stoppede inden vandet kom ind i min stue og jeg slap for oversvømmelse.

Min motorcykel ved floden før vandet steg

I dag var jeg ude for at køre en tur på min motorcykel. Jeg havde hørt, at der skulle være oversvømmelse syd for Phnom Penh og kørte ud for at kikke på det. Jeg kørte en lille rundtur og endte med at have den oversvømmede vej mellem mig og byen, men politiet, som havde spærret vejen for biler, vinkede mig frem og sagde, at det ikke var noget problem på motorcykel. Halvejs igennem begyndte motoren dog at sætte ud, og jeg måtte trække resten af vejen. Da jeg kom igennem, kneb det fortsat at få den til at køre ordentligt. En ung mand på motorcykel og med et stort kamera stoppede for at hjælpe. Efter at have tørret tændrør og – kabel kom der gang i motoren igen og jeg kunne fortsætte hjemad. Undervejs fortalte den unge mand, at han arbejde for en avis og var sendt ud, fordi man netop havde fundet en dreng, som var druknet i nærheden af den oversvømmede vej. Pludselig blev de problemer, som vandet havde givet mig, meget små og ubetydelige.

Cambodja, Generelt Cambodja, trafik

Det vil formodentlig komme som en stor overraskelse for en del, at Noahs Ark ikke er at finde på Ararats Bjerg, men på en lille ø i Hong Kong! Før nogle ark-entusiaster får morgen-, middags- eller aftenkaffen galt i halsen og begynder at beskylde mig for vranglære, skal jeg nok skynde mig at understrege, at jeg ikke taler om den ægte, oprindelige Noahs Ark, men verdens vist nok eneste kopi i fuld størrelse.

Noahs Ark, Hong Kong. Dyrene er i fuld størrelse og på trods af den sidste tids megen regn rundt omkring fortsat på vej ud!

Anledningen til mit besøg i arken var, at den første weekend i august husede en konference for færdiguddannede universitetskandidater og stabsmedlemmer fra de respektive kristne studenterorganisationer i hele Østasien. Jeg var med som repræsentant for vores studenterarbejde i Cambodja sammen med to af de kandidater, som fortsat deltager i arbejdet.

Det var en meget spændende og givende konference. En ting var selvfølgelig at se og bo i en full-size Noahs Ark og få et indtryk af, hvor stor den har været. En anden og væsentligere del var den inspirerende og udfordrende undervisning og forkyndelse til at være kristen og kirke i hverdagen og på arbejdspladsen. Jeg vil dele noget af inspirationen og udfordringerne på LM’s debatforum. Jeg håber så, at der er nogle, som der vil lade sig udfordre af det, og vil meget gerne have respons.

De to cambodjanske deltagere var frimodige nok til at synge en sang på khmer for forsamlingen

Det var godt at møde repræsentanter fra de andre kristne studenterorganisationer her i regionen, hvor langt de fleste har været i gang længere end her i Cambodja. De to andre deltagere fra Cambodja gav også udtryk for, at de havde fået meget at tænke over, og nogle af de andre deltagere fortalte, at det gjorde stort indtryk at møde dem og høre om vores arbejde, så jeg oplever, at vi fik placeret det Cambodjanske studenterarbejde i deres bevidsthed og på deres forbønsliste, hvilket for mig også var en del af formålet med at deltage.

Efterfølgende tilbragte jeg halvanden uges ferie i Hong Kong og boede på Areopagos’ center i udkanten af byen, hvor der bl.a. har været en del danske volontører i tidens løb. Det var nu meget rart at opleve en vestlig præget storby for første gang i et år og dejligt med mulighed for at vandre rundt på centrets lille bjerg og i de tilstødende bjerge og skov – det savner jeg her i Phnom Penh.

forsøgstekst som skal være meget lang for at gøre nogen forskel i dette indlæg og forhåbentlig få billederne til at stå pænere

Tao Fong Shan - Areopagos' center i Hong Kong

Needle Hill - omkring 4 km, 400 højdemeter og 1½ times vandretur fra Tao Fong Shan

Hong Kongs centrale skyline

Ferie, Studenterarbejde

- når termometeret på skrivebordet viser 37,5 og luftfugtigheden er over 80%

- når vinden fra blæserne i huset ikke køler men bare føles varm

- når borde, døre, vægge m.m. føles varme når man rører dem

- når man sidder og sveder over ingenting

- når fartvinden på motorcyklen føles som en føntørrer

- når selv de lokale klager over, at det er varmt og søger tilflugt i et indkøbscenter for at få lidt glæde af deres aircondition

Måske har I gættet, at det er varmt i Cambodja for tiden. Egentlig burde regntiden være begyndt og temperaturen være faldet med 5-10 grader, men regnen lader vente på sig. For mig går det først og fremmest ud over energiniveauet, som varmen tærer på. Det er straks værre for landmændene her i Cambodja. De skulle være godt i gang med at forberede rismarkerne, men er nødt til at vente til regnen kommer. Maj måned giver normalt megen regn, men vejrudsigten lover fortsat ikke de store regnmængder, så I må meget gerne være med til at bede om, at regntiden snart begynder ikke mindst af hensyn til landmændene og deres afgrøder.

Jeg er ikke meget for at erkende det, men i øjeblikket tager varmen en stor del af nydelsen ved at køre på motorcyklen

Cambodja, Generelt Cambodja

Som overskriften antyder, er det muligt at fejre nytår flere gange om året her i Cambodja. Der er det internationale nytår, som ikke fejres så meget, men som følges i mange officielle sammenhænge. Der er det kinesiske nytår, som især de mange her i Cambodja med kinesisk oprindelse fejrer, men som ikke er officiel højtid, og endelig er der Khmer nytåret, som er en af årets største højtider, og som vi netop har fejret.

O Sin Laer vandfaldet med syv etager

For mange khmerer er det en af de få eller måske den eneste mulighed i løbet af året til at tage på besøg i deres hjemprovins, og langt de fleste forlader Phnom Penh i en lille uges tid.

Badning i Yeak Lom vulkansøen - ja det er længe siden vulkanen var aktiv

For mig blev det en anledning til at komme ud og se en af de fjerntliggende provinser, Ratanakiri, i det nordøstlige hjørne af landet. Jeg og familien Toft var inviteret af nogle khmer-venner, Srey Nit og Sitha, til at tage med til hans hjemprovins. De havde også inviteret andre med, som igen havde inviteret deres venner, så i alt var vi omkring 35 mennesker fordelt i seks biler. Det var meget spændende at komme ud og få lidt mere indtryk af landet og se nogle af de forhold, som også de studerende, jeg arbejder med, kan komme fra, og jeg synes det var det værd at tage den godt 500 km/10 timers køretur hver vej.

Adam og Troels offroad på elefantryg. Mads kikker på fra den anden elefant

Provinsen er ikke nogen speciel stor turistmagnet, men for naturelskere er der rig anledning til at lægge storbyens larm bag sig og se skov, vandfald og en vulkansø. Vi så også Sithas fars gummi- og cashewnøddeplantage, og nu forstår jeg bedre, hvorfor cashewnødder er så dyre!

Cashewnøddefrugter. Nødden sidder i det lille krumme vedhæng og skindet omkring den er ekstremt ubehageligt - nærmest ætsende - at arbejde med

Turen understregede endnu en gang de enorme kontraster her i Cambodja, lige fra et liv i vild luksus med alle moderne bekvemmeligheder til et liv i yderste fattigdom langt fra strøm, kloakering, lægehjælp m.m.

Hovedvejen til provinshovedstaden, Ban Lung, er en lille illustration af kontrasterne. I forgrunden en ensporet plankebro. I baggrunden en firesporet asfaltvej med midterrabat

Ikke kategoriseret

Glædelig påske!

Her i Cambodja er der ikke megen fokus på påsken. Det skyldes selvfølgelig først og fremmest at landets hovedreligion er buddhisme, men det er også ret begrænset, hvor meget de kristne her fejrer påsken. Der er nu alligevel sket en del ting for mit vedkommende.

De sørgelige rester af træhusene. Nogle har allerede lavet primitive erstatninger

Fredag var jeg med nogle andre fra studenterarbejdet ude med lidt hjælp til mennesker, som har mistet deres bolig og de fleste af deres ejendele i en brand for nylig. Mange af de fattige bydele her i Phnom Penh består af træskure, og når der opstår brand, spreder det sig med voldsom fart. I dette tilfælde var det gået ud over beboerne i et kvarter i nærheden af det hus, hvor vi samles i forbindelse med studenterarbejdet, og flere hundrede mennesker blev hjemløse i den forbindelse. Det er selvfølgelig en tragedie for de mange ofre men også en god anledning til at udfordre de studerende til at gøre en konkret indsats for nødlidende mennesker i lokalsamfundet og samtidig vise de hjemløse, at vi som kristne ønsker at hjælpe dem.

Trods et hårdt liv er der ikke langt mellem smilene. Her venter de tålmodigt på at få deres lille del af hjælpen.

Det var imponerende at se, hvor godt uddelingen blev organiseret. Der blev gjort meget ud af at sikre, at alle fik deres andel, og at det kun var dem, som havde mistet deres ejendele, der fik noget.

Lørdag var jeg som normalt sammen med de studerende, men i anledningen af påsken bestod en del af programmet af en gennemgang af påskens budskab med inspiration fra det jødiske påskemåltid. Flere gav efterfølgende udtryk for at det havde hjulpet dem til at forstå mere af påskens budskab og sammenhængen mellem jødernes fejring af udfrielsen fra Egypten og vores fejring af Jesu død og opstandelse.

Påskemåltid med de studerende

En af de ting, jeg selv er blevet opmærksom på denne påske, er, at det bæger vin, som Jesus brugte, da han indstiftede nadveren efter deres måltid i det jødiske påskemåltid, er det tredje bæger, som også i den sammenhæng kaldes velsignelsens bæger. Præcis den betegnelse bruger Paulus, når han i 1 Kor 10,16 omtaler nadveren. Det er altså ikke en tilfældig betegnelse, Paulus bruger, den er hentet direkte fra det måltid Jesus fejrede med disciplene, og som jøden Paulus selv har fejret år efter år. Og det er jo en uendelig stor velsignelse, at vi kan holde nadver og fejre påske og ikke bare mindes en god og stor mand, hvis liv blev alt for kort men mindes og mindes om, at hans død og opstandelse kan blive til evig velsignelse, fordi vi ved troen på ham har del i hans evige liv. Med det vil jeg ønske jer alle en velsignet påskefejring – også resten af året!

Arbejdet i Cambodja, Cambodja Cambodja