Claus Kristensen

Det vil formodentlig komme som en stor overraskelse for en del, at Noahs Ark ikke er at finde på Ararats Bjerg, men på en lille ø i Hong Kong! Før nogle ark-entusiaster får morgen-, middags- eller aftenkaffen galt i halsen og begynder at beskylde mig for vranglære, skal jeg nok skynde mig at understrege, at jeg ikke taler om den ægte, oprindelige Noahs Ark, men verdens vist nok eneste kopi i fuld størrelse.

Noahs Ark, Hong Kong. Dyrene er i fuld størrelse og på trods af den sidste tids megen regn rundt omkring fortsat på vej ud!

Anledningen til mit besøg i arken var, at den første weekend i august husede en konference for færdiguddannede universitetskandidater og stabsmedlemmer fra de respektive kristne studenterorganisationer i hele Østasien. Jeg var med som repræsentant for vores studenterarbejde i Cambodja sammen med to af de kandidater, som fortsat deltager i arbejdet.

Det var en meget spændende og givende konference. En ting var selvfølgelig at se og bo i en full-size Noahs Ark og få et indtryk af, hvor stor den har været. En anden og væsentligere del var den inspirerende og udfordrende undervisning og forkyndelse til at være kristen og kirke i hverdagen og på arbejdspladsen. Jeg vil dele noget af inspirationen og udfordringerne på LM’s debatforum. Jeg håber så, at der er nogle, som der vil lade sig udfordre af det, og vil meget gerne have respons.

De to cambodjanske deltagere var frimodige nok til at synge en sang på khmer for forsamlingen

Det var godt at møde repræsentanter fra de andre kristne studenterorganisationer her i regionen, hvor langt de fleste har været i gang længere end her i Cambodja. De to andre deltagere fra Cambodja gav også udtryk for, at de havde fået meget at tænke over, og nogle af de andre deltagere fortalte, at det gjorde stort indtryk at møde dem og høre om vores arbejde, så jeg oplever, at vi fik placeret det Cambodjanske studenterarbejde i deres bevidsthed og på deres forbønsliste, hvilket for mig også var en del af formålet med at deltage.

Efterfølgende tilbragte jeg halvanden uges ferie i Hong Kong og boede på Areopagos’ center i udkanten af byen, hvor der bl.a. har været en del danske volontører i tidens løb. Det var nu meget rart at opleve en vestlig præget storby for første gang i et år og dejligt med mulighed for at vandre rundt på centrets lille bjerg og i de tilstødende bjerge og skov – det savner jeg her i Phnom Penh.

forsøgstekst som skal være meget lang for at gøre nogen forskel i dette indlæg og forhåbentlig få billederne til at stå pænere

Tao Fong Shan - Areopagos' center i Hong Kong

Needle Hill - omkring 4 km, 400 højdemeter og 1½ times vandretur fra Tao Fong Shan

Hong Kongs centrale skyline

Ferie, Studenterarbejde

- når termometeret på skrivebordet viser 37,5 og luftfugtigheden er over 80%

- når vinden fra blæserne i huset ikke køler men bare føles varm

- når borde, døre, vægge m.m. føles varme når man rører dem

- når man sidder og sveder over ingenting

- når fartvinden på motorcyklen føles som en føntørrer

- når selv de lokale klager over, at det er varmt og søger tilflugt i et indkøbscenter for at få lidt glæde af deres aircondition

Måske har I gættet, at det er varmt i Cambodja for tiden. Egentlig burde regntiden være begyndt og temperaturen være faldet med 5-10 grader, men regnen lader vente på sig. For mig går det først og fremmest ud over energiniveauet, som varmen tærer på. Det er straks værre for landmændene her i Cambodja. De skulle være godt i gang med at forberede rismarkerne, men er nødt til at vente til regnen kommer. Maj måned giver normalt megen regn, men vejrudsigten lover fortsat ikke de store regnmængder, så I må meget gerne være med til at bede om, at regntiden snart begynder ikke mindst af hensyn til landmændene og deres afgrøder.

Jeg er ikke meget for at erkende det, men i øjeblikket tager varmen en stor del af nydelsen ved at køre på motorcyklen

Cambodja, Generelt Cambodja

Som overskriften antyder, er det muligt at fejre nytår flere gange om året her i Cambodja. Der er det internationale nytår, som ikke fejres så meget, men som følges i mange officielle sammenhænge. Der er det kinesiske nytår, som især de mange her i Cambodja med kinesisk oprindelse fejrer, men som ikke er officiel højtid, og endelig er der Khmer nytåret, som er en af årets største højtider, og som vi netop har fejret.

O Sin Laer vandfaldet med syv etager

For mange khmerer er det en af de få eller måske den eneste mulighed i løbet af året til at tage på besøg i deres hjemprovins, og langt de fleste forlader Phnom Penh i en lille uges tid.

Badning i Yeak Lom vulkansøen - ja det er længe siden vulkanen var aktiv

For mig blev det en anledning til at komme ud og se en af de fjerntliggende provinser, Ratanakiri, i det nordøstlige hjørne af landet. Jeg og familien Toft var inviteret af nogle khmer-venner, Srey Nit og Sitha, til at tage med til hans hjemprovins. De havde også inviteret andre med, som igen havde inviteret deres venner, så i alt var vi omkring 35 mennesker fordelt i seks biler. Det var meget spændende at komme ud og få lidt mere indtryk af landet og se nogle af de forhold, som også de studerende, jeg arbejder med, kan komme fra, og jeg synes det var det værd at tage den godt 500 km/10 timers køretur hver vej.

Adam og Troels offroad på elefantryg. Mads kikker på fra den anden elefant

Provinsen er ikke nogen speciel stor turistmagnet, men for naturelskere er der rig anledning til at lægge storbyens larm bag sig og se skov, vandfald og en vulkansø. Vi så også Sithas fars gummi- og cashewnøddeplantage, og nu forstår jeg bedre, hvorfor cashewnødder er så dyre!

Cashewnøddefrugter. Nødden sidder i det lille krumme vedhæng og skindet omkring den er ekstremt ubehageligt - nærmest ætsende - at arbejde med

Turen understregede endnu en gang de enorme kontraster her i Cambodja, lige fra et liv i vild luksus med alle moderne bekvemmeligheder til et liv i yderste fattigdom langt fra strøm, kloakering, lægehjælp m.m.

Hovedvejen til provinshovedstaden, Ban Lung, er en lille illustration af kontrasterne. I forgrunden en ensporet plankebro. I baggrunden en firesporet asfaltvej med midterrabat

Ikke kategoriseret

Glædelig påske!

Her i Cambodja er der ikke megen fokus på påsken. Det skyldes selvfølgelig først og fremmest at landets hovedreligion er buddhisme, men det er også ret begrænset, hvor meget de kristne her fejrer påsken. Der er nu alligevel sket en del ting for mit vedkommende.

De sørgelige rester af træhusene. Nogle har allerede lavet primitive erstatninger

Fredag var jeg med nogle andre fra studenterarbejdet ude med lidt hjælp til mennesker, som har mistet deres bolig og de fleste af deres ejendele i en brand for nylig. Mange af de fattige bydele her i Phnom Penh består af træskure, og når der opstår brand, spreder det sig med voldsom fart. I dette tilfælde var det gået ud over beboerne i et kvarter i nærheden af det hus, hvor vi samles i forbindelse med studenterarbejdet, og flere hundrede mennesker blev hjemløse i den forbindelse. Det er selvfølgelig en tragedie for de mange ofre men også en god anledning til at udfordre de studerende til at gøre en konkret indsats for nødlidende mennesker i lokalsamfundet og samtidig vise de hjemløse, at vi som kristne ønsker at hjælpe dem.

Trods et hårdt liv er der ikke langt mellem smilene. Her venter de tålmodigt på at få deres lille del af hjælpen.

Det var imponerende at se, hvor godt uddelingen blev organiseret. Der blev gjort meget ud af at sikre, at alle fik deres andel, og at det kun var dem, som havde mistet deres ejendele, der fik noget.

Lørdag var jeg som normalt sammen med de studerende, men i anledningen af påsken bestod en del af programmet af en gennemgang af påskens budskab med inspiration fra det jødiske påskemåltid. Flere gav efterfølgende udtryk for at det havde hjulpet dem til at forstå mere af påskens budskab og sammenhængen mellem jødernes fejring af udfrielsen fra Egypten og vores fejring af Jesu død og opstandelse.

Påskemåltid med de studerende

En af de ting, jeg selv er blevet opmærksom på denne påske, er, at det bæger vin, som Jesus brugte, da han indstiftede nadveren efter deres måltid i det jødiske påskemåltid, er det tredje bæger, som også i den sammenhæng kaldes velsignelsens bæger. Præcis den betegnelse bruger Paulus, når han i 1 Kor 10,16 omtaler nadveren. Det er altså ikke en tilfældig betegnelse, Paulus bruger, den er hentet direkte fra det måltid Jesus fejrede med disciplene, og som jøden Paulus selv har fejret år efter år. Og det er jo en uendelig stor velsignelse, at vi kan holde nadver og fejre påske og ikke bare mindes en god og stor mand, hvis liv blev alt for kort men mindes og mindes om, at hans død og opstandelse kan blive til evig velsignelse, fordi vi ved troen på ham har del i hans evige liv. Med det vil jeg ønske jer alle en velsignet påskefejring – også resten af året!

Arbejdet i Cambodja, Cambodja Cambodja

Det har jo også været nytår her i Cambodja selvom de fleste cambodjanere, som fejrer nytår, nok mest gør det af hensyn til turister og fastboende udlændinge. Cambodja har nemlig sit eget nytår, som falder i midten af april.

Fyrværkeri over stranden ved Sihanoukville - Godt Nytår!

I forbindelse med nytåret var jeg sammen med tre andre fra LM-flokken taget en tur til kysten for at slappe af og komme lidt væk fra storbyens larm – det er næsten umuligt at finde et sted her i Phnom Penh, hvor der ikke bliver bygget, er trafiklarm, ligger en restaurant eller hvad det nu kan være.

Nytårsaften tilbragte vi på en restaurant med udsigt til fyrværkeriet på den største strand i Cambodjas største badeby, Sihanoukville, og det meste af ferien i øvrigt blev tilbragt på eller tæt ved stranden – absolut mere efter min smag end dansk vintervejr!

Stranden i dagslys

De følgende dage var vi i Kep – en lille krabbefiskerlandsby, som i 1960’erne var en populær ferieby med talrige luksussommerhuse. Under De Røde Khmerer blev byen ødelagt og forladt. Først nu er den ved at blive genopbygget, og man kan fortsat se mange ruiner og forfaldne huse.

På vejen hjem var vi også forbi nogle huler – en række gange, som fører ind til en central lysbrønd i midten af et lille bjerg.  Som så mange andre steder med spektakulær natur her i Cambodja, er der en buddhistisk helligdom på stedet og mange af klippeformationerne, fik vi beskrevet som forskellige dyr med hver sin mytologiske forklaring.

Lysbrønden midt i hulesystemet

Det er to faktorer som sætter sit præg på det meste her i Cambodja. Tiden under De Røde Khmerer og buddhismen som ofte er blandet med frygt for onde ånder.

Cambodja, Ferie Cambodja, historie, kultur, religion

Overskriften kan måske give anledning nogle mærkværdige forestillinger om cambodjanernes (eller khmererne som de kalder sig selv) standard for hygiejne, og derfor skal jeg med det samme understrege, at de altså ikke bruger komaver som håndklæder! Når der så alligevel er et lighedstegn, er det, fordi khmer-ordet for et frottéhåndklæde ordret kan oversættes ”komave-håndklæde”. Jeg har set en komave, men det er nu ikke det første, jeg kommer til at tænke på, når jeg ser et frottéhåndklæde. Sammenhængen på khmer viser, hvor meget kulturen har indflydelse på sproget. Cambodja er fortsat i høj grad et landbrugsland, og min hjemmelærer, som også underviser på universitetet, kan fortælle om en barndom og ungdom med hårdt arbejde ved familiens landbrug.

Jeg skal spare jer for en komave, og et frottéhåndklæde er jo ikke videre seværdigt, så her er en ko (eller rettere okse) udefra samt nogle rismarker.

Der er flere andre, måske lidt mindre (for os) særprægede kulturelle fodspor i sproget. Dagens måltider hedder fx morgenris, middagsris og aftenris. Et udtryk for hvor stor betydning ris har som gennemgående ingrediens i khmerernes måltider. Disse sproglige sammenhænge betyder, at jeg samtidig med sprogstudierne får en indsigt i landet og folkets kultur og baggrund.

Cambodja Cambodja, khmer, kultur, sprog

Sidste lørdag var jeg med min sprogskole en tur nede ved flodbredden for at se lidt på Phnom Penhs aftenliv. Vi mødtes på skolen, og da vi skulle af sted, foreslog de at køre på motorcykel, fordi det ville tage længere tid i bil. Det var jo svært at argumentere mod, når jeg netop havde brugt dobbelt så lang tid på at køre til skolen som normalt. Jeg sagde derfor, at det eneste problem var, at jeg ikke havde nogen styrthjelm med, hvilket blev mødt med højlydt latter. Her i Cambodja kører de fleste kun med styrthjelm, fordi de ikke har lyst til at blive stoppet af politiet så om aftenen, når trafikpolitiet er gået hjem, er det altså fuldstændigt overflødigt at bruge hjelmen.

Jeg prøvede at forklare dem lidt om risikoen ved at køre motorcykel uden hjelm, men de mente vist, at det kun betyder noget, hvis man kører meget stærkt. Efter vi kom tilbage til skolen, hørte jeg lærerne snakke om og grine af, at jeg var bange for at køre på motorcykel. Her i Cambodja morer man sig ofte helt åbenlyst over det, man opfatter som andres dumhed, uden at der er noget ondskabsfuldt i det, og så har man altså langt fra den samme opfattelse af trafiksikkerhed, som vi er vant til i Danmark.

At bruge styrthjelm eller ikke at bruge styrthjelm. Det er spørgsmålet - eller er det?

Jeg tror, det bliver svært at forklare dem, at jeg ikke er bange for at køre på motorcykel, men at jeg bare vil synes, det er rigtig dumt, hvis jeg en dag ligger med alvorlige skader i hovedet og ved, at det kunne være undgået, hvis jeg havde kørt med hjelm.

Spørgsmålet er jo så, i hvor høj grad vi kan og bør sikre os her i livet. Jeg kan jo godt tænke, at min danske opfattelse af trafiksikkerhed er velbegrundet og skyldes vores overlegne viden, men er den også et udtryk for, at vi i virkeligheden mener, at vi er overladt til vores egen formåen, når det handler om at sikre os her i livet?

Hvis vi mener at det, som sikrer os et godt liv, er en god uddannelse, nogle gode forsikringer, vores sunde fornuft osv. og det , som sikrer os et langt liv og en god alderdom, er en sund livsstil og en god pensionsordning, er det så i virkeligheden et udtryk for, at vi tror mere på vores egen formåen end på Guds omsorg? Vi har jo fået vores forstand for at bruge den, men ikke for at sætte den i Guds sted.

Cambodja Cambodja, trafik

 

Det er højtid i Cambodja i øjeblikket. Som overskriften antyder hedder den Pjum Ban og den varer 15 dage. Den vigtigste af dagene falder i år på lørdag 16. september, og derfor er der fridag fredag og for nogles vedkommende også mandag. Pjum Ban drejer sig blandt andet om at ære forfædrene. Det sker først og fremmest ved, at mange går til den lokale Wat (pagode – buddhistisk tempel) og giver mad og penge til munkene, som så skal formidle det videre til forfædrene.

 

 

En munk giver sin velsignelse

I forbindelse med den store regntid som netop er begyndt, er der tre måneder, hvor munkene ikke som normalt går rundt i gaderne og tager imod mad fra folk til gengæld for en velsignelse. Derfor har madgaverne i forbindelse med Pjum Ban også den funktion, at munkene får den mad de behøver.

Sidste uge var jeg på tur med sprogskolen til en Wat for at få lidt kulturel indsigt og snakke lidt med munkene. Jeg snakkede blandt andet med én, som havde været munk i 20 år af de omkring 35 år, han havde levet. Problemet var bare, at der findes et specielt ”munkesprog”, som er forskelligt fra hverdagssproget, og her er mit ordforråd yderst begrænset.

Ved Wat’en kunne man også købe små fugle. Tanken er at man overfører skyld eller problemer til fuglen, slipper den løs og når den dør, forsvinder skylden eller problemerne med den.

Kvinder drysser jord i bunker for at få et langt liv

Et andet sted gik folk og dryssede jord og penge i små bunker samt tændte røgelsespinde på dem. Her er symbolikken, at som der er utallige jordpartikler, håber man på at få et langt liv.

De to sidste ting fik mig til at tænke på Jesu ord om, at ikke én spurv er glemt af Gud, at vi er mere værd end mange spurve og at Gud endda kender antallet af hår på vores hoved. Lad os bede om at endnu flere også i Cambodja må kende Gud, hans omsorg for dem og ham som virkelig kan fjerne vores skyld.

Cambodja Cambodja, kultur, religion

Efter en enstemmig opfordring ligger der nu en genvej til mit picasa webalbum under links til højre på bloggen.

Generelt Cambodja

Jeg tør ikke love, at jeg skriver her på bloggen, hver gang der er nye billeder, men jeg skal prøve at gøre opmærksom på det en gang imellem.

Ellers er den store regntid begyndt her. I går og i dag har det regnet ret kraftigt om eftermiddagen, og vejen hvor jeg bor, står under vand. Indtil nu har jeg været i stand til at komme til og fra huset, men det er nok ved at nærme sig grænsen for, hvad bilen kan klare, så det bliver spændende at se hvor meget mere regn, der kommer de næste dage, og om kloaksystemet begynder at kunne tage vandet – hvis der da er et kloaksystem!?

Børnene synes det er sjovt med alt vandet - gad vide om der er noget, som hedder at være regnet inde?

Generelt Cambodja