Så er vi igang.
Så er vi i gang i studiet! Mandag morgen gik vi i gang med at stille op og gøre klar, og til middag startede vi de første indspilninger. Foran os ligger nu 10 dages nørklen og puslen med vores sange.
I første omgang er det vigtigste at få lavet gode grundspor, dvs. Bas og trommer skal indspilles. Det er vigtigt at de to elementer fungerer godt, ellers påvirker det alt andet, der indspilles ovenpå. I de to første dage har vi fået lavet alle grundspor – og det lyder og fungerer godt! Trommesættet er omgivet af 10 lækre mikrofoner, der, når det mixes rigtigt, får trommerne til at lyde fantastiske.
Kenneths bass, en Fender P-bas fra 74, giver en vellydende og solid bund! Alt i alt er starten yderst lovende.
Det er tydeligt at vi er blevet bedre musikere, bedre som band og som sangskrivere. Vi er meget bedre forberedt, hvilket giver en dejlig ro. Og vi har tid til at være grundige og lave en masse detaljer, der forhåbentlig vil gøre pladen spændende og interessant at lytte til i lang tid.
Hvis man har lyst, kan hele processen følges nøje på vores facebook-side: www.facebook.com/stoew
Og så er det snart jul!