Det er arrogance…
På Jinka Sygehus har vi fået en fødselslæge -og det er jo et fantastisk træk fra sygehuset, at de har fået fat i en sådan en! Han har meget at give til sygehuset… og så selvom vi ikke altid er helt enige om hvad der er bedst… men her må jeg/vi bare indstille os på det kulturelle princip, at her er det lægen der har det sidste ord og så må vi andre bare underordne os… ikke altid uden at det skærer lidt i hjertet over at jeg synes det kunne være gjort anderledes og måske uden at skulle ty til kniven (=kejsersnit).
Det har heldigvis vist sig at vi kan snakke fint om tingene og det er jo en dejlig ting, selvom det ligger i kortene hvem der har ret til sidst… men man kan vel så så mange frø, at det på et tidspunkt vil bære frugt! Men altså i går da vi sad og snakkede tabte den gode læge sin kuglepen på gulvet… Jeg var lige ved at bøje mig for at samle den op, men da jeg samtidig så, at han satte sig godt tilbage i stolen og ventede på, at helseofficeren eller jeg skulle bukke os og samle den op -kom jeg hurtigt på andre tanker… Helseofficeren (som jo selv er etiopier) ofrede sig i hierakiets orden og samlede den op… så kunne lægen fortsætte sit snakke- og skriveri!
At det går an! Ja, man skal se meget før øjnene triller ud!
