Anne Sode Grønbæk

… Soma Biblias børneblad Twende er blevet udgivet før Anders And i Tanzania?

… litteratur er utroligt efterspurgt i Tanzania?

… du kan gøre en forskel som volontør i Soma Biblia, hvis du vil sælge bøger, blade og bibler?

… praktisk hjælp også er mission?

… der mangler en hånd til praktiske reparationsarbejder på en bibelskole i Kiabakari?

… du skal rejse sammen med to andre nye volontører til Tanzania den 1. november, og så gå på sprogsskole med dem?

… november slet ikke er langt væk, selvom solen står højt på himlen? Det tager nemlig tre måneder at søge visum, så skynd dig at læse mere på http://dlm.dk/stilling-som-volontoer/

… der derfor er ansøgningsfrist den 28. juli?

Eller stil ovenstående spørgsmål til en, du kender. Det kunne jo være, at han ikke vidste det, men havde lyst til at tage af sted!

Anne Sode Grønbæk kiabakari, rekruttering, soma biblia, volontør

Jeg forstod ikke så meget af teksten, men sangen kom fra hendes hjerte.

Et af medlemmerne i kirken sang to sange for os som tak – en på det lokale sprog ketchua og en på spansk. Jeg forstod ikke så meget af teksten, men sangen kom fra hendes hjerte. Det er sådan en aften, som jeg vil huske længe.

Ikke kategoriseret

Nu er jeg tilbage i Peru på min årlige tur ud til missionærerne og volontørerne. Solen kom for første gang i lang tid samme dag, som jeg ankom her til Cusco – og den har skinnet lige siden.

Det er skønt at være ude og nyde solen, der skinner fra den blå himmel med de kridhvide buttede skyer, der ligger lavt ind over byen

Det er skønt at være ude og nyde solen, der skinner fra den blå himmel med de kridhvide buttede skyer, der ligger lavt ind over byen, fordi vi befinder os i 3300 meters højde. Samtidig er solen et håb for de familier, som lever i den nærliggende dal.

Som de fleste nok har hørt om, så har det regnet meget kraftigt i lang tid herude, og i første omgang betød det jordskred, hvor en del mennesker blev dræbt eller mistede deres huse.

Fordi det fortsatte med at regne, er grundvandet efterfølgende begyndt at stige, og det betyder, at husene styrter sammen, fordi vandet underminerer husene.

Nu ser det ud som om, der ikke kommer mere regn, så vi kan håbe på, at der ikke er flere, der skal blive ramt af katastrofen.

Anne Sode Grønbæk

Sådan lyder den kendte børnesang, og sådan kan man vist også bedst beskrive missionsarbejdet i Peru gennem de sidste to år. Det har været en turbulent tid, hvor antallet er missionærer er faldet – ikke mindst pga. sygdom.

Heldigvis er tiden blevet brugt på visionært at forholde sig til, hvordan fremtidens missionsarbejde skal se ud i Peru. Her er vi i gang med at lægge sidste hånd på en strategi, men da livet som bekendt er det, der sker, mens vi er i gang med at lægge planer, så har vi allerede slået en stilling op til Peru. Den er helt i tråd med kernepunktet i strategien nemlig, at vi vil satse på at udruste morgendagens ledere af kirken i den lutherske kirke i Peru. Vi skal bruge en teolog til at undervise på en teologisk uddannelsesinstitution og som samtidig har kompetencer indenfor personligt lederskab, så vi kan styrke lederskabskompetencerne hos de studerende. Se mere på http://www.dlm.dk/stilling-som-missionaer/c95/missionaerstillinger/teolog-til-Peru/pg1/

Måske vil missionsarbejde altid være over bjerge og gennem dale, men jeg tænker, at får vi den teolog, vi søger, så er det første led i, at vi kan komme til at synge en ny sang

Ikke kategoriseret Peru, rekruttering

I torsdags skypede jeg med LM’s missionærer i Cusco, Peru; Olga og Flemming. Kontakten til missionærerne og volontørerne er noget af det bedste i mit arbejde: at få indsigt i deres liv og tjeneste, sammen at vende udfordringerne og sammen glædes over ting, der går godt. Jeg er altid glad, når jeg har talt med volontørerne og missionærerne – ikke fordi samtalen kun vedrører lette og glædesfyldte ting, men fordi jeg glæder mig over, at netop disse missionærer og volontører er sat til at tjene ind i det kristne fællesskab i Peru.

Jeg nyder at få andre og nye betragtninger på livet og tjenesten – og denne samtale var ingen undtagelse: Olga sagde på et tidspunkt, at ”missionærlivet er lige som en fritidsordning – man ved aldrig, hvad der sker”. Olga har meget mere erfaring med fritidsordninger end jeg, for hun har været souschef i en af slagsen. Men kommentaren bliver lynhurtigt omsat til et billede på nethinden hos mig: Livlige børn i spraglet tøj, der farer i hver sin retning. Vidt forskellige aktiviteter i gang: nogle laver perler, andre har pudekamp og nogle få er på gale veje. Stemningen i en fritidsordning kan skifte på få sekunder og uforudsigelighed er et arbejdsvilkår for pædagogerne.

Det er så godt ramt som billede på missionærlivet. Det kræver stor fleksibilitet af missionærerne at håndtere de nye problemstillinger og situationer i arbejdet, der opstår hele tiden, og samtidig er uforudsigeligheden en del af den farverigdom, som går hverdagen spændende.

Ikke kategoriseret Peru

På Perus nationaldag (den 28. juli) har vi fået ansat to nye volontører til ungdomsarbejdet i Cusco, Peru. De to nye volontører er Camilla Olsen på 20 år og Anna Brosbøl på 19 år, som begge bor i Hillerød. De har begge for nyligt har fået sat studenterhuen på hovedet på byens gymnasium.

Der er både fest i Peru, og der er også fest i mit hjerte. Som jeg delte med jer i bloggen i juni, så var vi i fare for at skulle lukke vores engagement i ungdomsarbejdet ned, men det er heldigvis afværget nu.

Så jeg er fyldt af taknemmelighed til Gud over, at han har kaldet Camilla og Anna til opgaven. Jeg er også fyldt af taknemmelighed over for alle jer, som har hjulpet med at sprede budskabet om, at vi manglede volontører – og ikke mindst er jeg taknemmelig over, at der er så mange, der har omsluttet arbejdet med forbøn.

Ikke kategoriseret Peru, rekruttering

… hvis der ikke kommer ansøgere snarest! Ja, så alvorligt er det! Ungdomsarbejdet i Cusco er en succes, men vi har ikke ansøgere til at efterfølge de nuværende volontører i arbejdet.

Erfaringen fra det seneste år i Cusco er, at når unge formidler evangeliet til unge, så deler de et fælles ståsted i livet, som gør, at de får kontakt, og kompenserer for, at de kommer fra forskellige lande og har forskellige muligheder her i tilværelsen. Via sport, sociale arrangementer, bibelstudie og indspilning af CD for bare at nævne noget, er der blevet skabt et attraktivt tilbud for de unge i kirken i Cusco. Et tilbud, som kaster store perspektiver ind over arbejdet – også på længere sigt. Unge er morgendagens kirkes vigtigste ressource. Det er dem, der skal føre kirken videre. Så vil du være medvirkende til, at vi ikke taber de gode initiativer på gulvet, så søg stillingerne i Cusco eller prik din ven eller veninde på skulderen, som du kunne se i opgaven.

Den 25. juli er skæringsdatoen. Har vi ikke ansøgere inden denne dato, så lukker vi modstræbende vores engagement i ungdomsarbejdet i Cusco ned.

Se stillingerne på http://www.dlm.dk/stilling-som-volontoer/c96/volontoerstillinger/to-volontoerer-til-kirkeligt-ungdomsarbejde-i-cuzco-peru/pg1/

Anne Sode Grønbæk Peru, rekruttering, Tilføj ny tag

Jeg sidder på Nørreport station og venter på det næste S-tog til Hillerød. Så dukker et grønt S-tog op med teksten på siden: Det er ikke et spørgsmål om grøn – men hvor grøn. De er heldige i DSB, at lige præcis denne transportform er mere grøn, end hvis vi alle sad i hver vores bil på vej til arbejde og dampede CO2 ud i atmosfæren.

Men hvad har CO2 med mission at gøre, tænker du måske. En hel del: For mens vi i Vesten sidder i de første klasses saloner på Titanic og bekræfter hinanden i, at der ingen isbjerge findes, så mærker vores samarbejdskirker og -partnere i Syd dagligt forandringerne i klimaet. Regnen falder fx uregelmæssigt og gør det umuligt at så og høste på de rigtige tidspunkter, og dermed er det ringe indtægtsgrundlag skyllet væk. Der skal kun ringe fantasi til at forestille sig de scenarier, som følger i kølvandet på det. Vi bliver med andre ord nødt til at forholde os til, at de mennesker, som vi samarbejder med i Syd er ramt af den udledning af CO2, som vi i Vesten er ansvarlige for. Vi er nemlig som kristne både forpligtet på at passe på skaberværket, og på at hjælpe de fattige i nød.

Hvor slemt kan det være, spørger du måske. Verdens førende klimaforskere siger, at hvis jordens temperatur kun skal stige to grader, som er der, hvor det globale eksperiment med varmegrader nogenlunde kan overskues, så skal hver borger i verden max udlede 1 ton CO2 om året. Til sammenligning udleder hver borger i DK p.t. 10 – 11 ton CO2 om året! I Malawi er tallet 0,5 ton pr. indbygger pr. år til sammenligning.

Den store krise for vores partnere i Syd er, at de ikke kan tilpasse sig de hastige forandringer i klimaet – og at vi i Nord insisterer på at forbruge løs. Derfor kunne det være godt, hvis også som kristne fik det slogan: Det er ikke et spørgsmål om grøn – men hvor grøn.

Anne Sode Grønbæk klima

Efter at have befundet mig mellem 2000 meter til 4500 meter over havets overflade i 2,5 uge, sidder jeg nu i en behagelig sofa i lufthavnen i Lima, og nyder det større indhold af ilt i luften her ved havets overflade. Opholdet i lufthavnen markerer afslutningen på dette års besøg hos de danske missionærer og volontører i Peru. Indtrykkene kører rundt i hovedet og blander sig med resterne af den bihulebetændelse, som jeg stadig prøver at komme af med.

Det har været virkelig godt at være sammen med Carina, Karen, Olga og Flemming. Når man i et år har skullet ordne alt arbejdsmæssige over skype, så er det en nødvendighed at sidde overfor hinanden og få de længere snakke og selv se, hvordan forholdene er. Jeg tager af sted med den overbevisning, at det er et godt hold, DLM har placeret i Cusco. Kirken vokser, der er mange forskellige tilbud til forskellige mennesker. Derudover er der god oplæring og vejledning i kirken. Danskerne i Cusco er meget forskellige og arbejder med forskellige målgrupper, men sammen når de flere mennesker med budskabet om Jesus. Det er fantastisk, og jeg nyder at være en del af dette arbejde, selvom jeg som regel sidder mange tusind kilometer væk fra begivenhedernes centrum. Men så kan jeg trøste mig med, at om et år kommer jeg herud igen …

af Anne Sode Grønbæk

Anne Sode Grønbæk Peru

Jeg sidder på betonkanten, som er rundt om volley-banen, og ser på volontørerne Karen og Carina spille volley sammen med en masse unge peruanere. Nogle af dem har jeg set i kirken her i Cusco, andre har jeg ikke set før. Bolden bliver spillet godt rundt, inden den kommer over på modstandernes banehalvdel, og det er tydeligt, at de alle godt kan lide at spille.

Sheila, som er omkring de 12 år, har sat sig ved siden af mig. Hun er lidt genert, men vil alligevel gerne tale med mig – så langt som det kan lade sig gøre på mit gebrokne spansk. Efter at have forklaret, at jeg kommer til Peru en gang om året for at besøge missionærerne og volontørerne, og se, om de har det godt, så kommer spørgsmålet: ”Kommer der nogle andre volontører efter Karen og Carina, når de rejser til juni?” Jeg kan kun svare hende, at det ved jeg ikke, fordi lige nu er der ingen ansøgere, men jeg håber det.

Vi deler alle Sheilas bekymring, for der er så mange fede ungdomsaktiviteter, som Karen og Carina har startet op, og de har så god kontakt til de unge, at det ikke kan passe, hvis der ikke er nogen, der kan føre det arbejde videre. Der må være nogen, der har lyst til at spille volley i parken …

af Anne Sode Grønbæk

Anne Sode Grønbæk Peru