Anne Sode Grønbæk

Så er der royal fest!

I dag er det den gamle konges fødselsdag her i Cambodja. Han fylder 90 år, og det bliver fejret med maner. I store dele af Phnom Penh er der pyntet med flag langs vejene, og ved de store hovedveje er der kæmpe monumenter med billeder af kongefamilien, som er dekoreret med blomster. Man er ikke i tvivl om, at kongen er en mand med indflydelse, når man ser den stads, som byen er blevet pyntet med. Omkring det kongelige palads har det hele lige fået en ekstra tand. Her er plastic-blomster blevet stukket ned i diverse buske, så det hele fremstår farvestrålende og festligt.

Blomsterne bliver pakket ud!

Jeg er ikke den store fan af plastic-blomster, og derfor synes jeg ikke, at plastic-blomster er en konge værdig! Det fik mig til at tænke på, at måske er dekoreringen til vores konges fødselsdag også gået i gang hjemme i butikkerne i DK, selvom fødselsdagen først er om et par måneder. Den plastic-jul, som man for det meste ser i Danmark, er måske værre end det, jeg ser herude, for det virker som om khmererne herude godt ved, hvem kongen er og hvorfor man fejrer ham – det er jeg knap så sikker på sker i Danmark – eller hvad tænker du? Jeg tror i hvert fald, at de har fat i den lange ende herude i varmen, når de bruger plastic-blomster i dekorationen!

Anne Sode Grønbæk Cambodja, jul, royal

I går kl. 8 stod jeg frisk og frejdig og helt klar til at stemme ved valgstedet. Her orienterede en venlig kvinde mig om, at valgstedet først åbnede kl. 9! Det skruede jo den logistiske håndtering af dagen et niveau op, og kvinden prøvede et løsningsforslag, der gik på, at jeg så kunne blive sofavælger. Et værre skældsord kunne hun næsten ikke finde på i min terminologi! Det er helt sikkert, at jeg ikke bliver sofavælger! For tænk på, at vi lever i et land, hvor politikerne retter sig efter, hvad folket stemmer og sætter de valgte mennesker på posterne. De politiske tabere planlægger ikke militære kup i dag, men spidser den retoriske blyant og tænker på nye strategier. Tænk, at spørgsmålet om valgets gyldighed er begrænset til to unge amatører på Fyn, som ville prøve at stemme to gange med samme valgkort. De er i øvrigt allerede identificerede og bliver sigtet for dokumentfalsk. Det er langt fra en selvfølgelighed at have disse demokratiske rettigheder.

I international mission arbejder vi i dele af verden, hvor valgsvindel er et lige så stort faktum som selve valget – hvis man da er så heldig at bo i et land, hvor man overhovedet kan stemme. Hvor politikere og landets ledere ikke nødvendigvis føler sig forpligtet til at følge vælgernes stemme, eller hvor oppositionen er spærret inde. Så kan man sige meget om valgflæsk, politiker-lede og størrelsesforholdet mellem rød og blå blok. Men vi har som almindelige borgere i Danmark rettigheder, som vi alt for sjældent overvejer rækkevidden af. Disse tanker blev til en højtidsstemt og ærbødig følelse, da jeg stillede mig i køen til valgbordet kl. 9 for at sætte mit kryds!

Anne Sode Grønbæk demokrati, mission, politik, valg

Det går stærkt i international mission: Med udsendelsen af Mirjam og Rolf Leinum har vi pludselig brug for to volontører til at undervise og passe deres tre små drenge på 2 mdr., 3 år og 6 år. Ud over at være et holdepunkt i hverdagen for de danske børn skal de to volontører også være med i det lokale ungdomsarbejde. Her vil de både være med til ungdomsmøder, og de vil ikke mindst skulle deltage i lejrarbejdet. I 3 til 4 uger vil adressen fra Arequipa i Peru blive skiftet ud med Mejia ved Stillehavet, hvor de skal bo hos en lokal peruansk familie. Stillingerne er ledige fra 1. september 2011, og det er jo lige om hjørnet, så prik din veninde/veninde/søster/bror/søn/datter/barnebarn eller noget helt ottende og sig, at de skal have ansøgt for fem minutter siden …

Læs mere om stillingerne her

Anne Sode Grønbæk Peru, rekruttering, volontør

… Soma Biblias børneblad Twende er blevet udgivet før Anders And i Tanzania?

… litteratur er utroligt efterspurgt i Tanzania?

… du kan gøre en forskel som volontør i Soma Biblia, hvis du vil sælge bøger, blade og bibler?

… praktisk hjælp også er mission?

… der mangler en hånd til praktiske reparationsarbejder på en bibelskole i Kiabakari?

… du skal rejse sammen med to andre nye volontører til Tanzania den 1. november, og så gå på sprogsskole med dem?

… november slet ikke er langt væk, selvom solen står højt på himlen? Det tager nemlig tre måneder at søge visum, så skynd dig at læse mere på http://dlm.dk/stilling-som-volontoer/

… der derfor er ansøgningsfrist den 28. juli?

Eller stil ovenstående spørgsmål til en, du kender. Det kunne jo være, at han ikke vidste det, men havde lyst til at tage af sted!

Anne Sode Grønbæk kiabakari, rekruttering, soma biblia, volontør

Nu er jeg tilbage i Peru på min årlige tur ud til missionærerne og volontørerne. Solen kom for første gang i lang tid samme dag, som jeg ankom her til Cusco – og den har skinnet lige siden.

Det er skønt at være ude og nyde solen, der skinner fra den blå himmel med de kridhvide buttede skyer, der ligger lavt ind over byen

Det er skønt at være ude og nyde solen, der skinner fra den blå himmel med de kridhvide buttede skyer, der ligger lavt ind over byen, fordi vi befinder os i 3300 meters højde. Samtidig er solen et håb for de familier, som lever i den nærliggende dal.

Som de fleste nok har hørt om, så har det regnet meget kraftigt i lang tid herude, og i første omgang betød det jordskred, hvor en del mennesker blev dræbt eller mistede deres huse.

Fordi det fortsatte med at regne, er grundvandet efterfølgende begyndt at stige, og det betyder, at husene styrter sammen, fordi vandet underminerer husene.

Nu ser det ud som om, der ikke kommer mere regn, så vi kan håbe på, at der ikke er flere, der skal blive ramt af katastrofen.

Anne Sode Grønbæk

… hvis der ikke kommer ansøgere snarest! Ja, så alvorligt er det! Ungdomsarbejdet i Cusco er en succes, men vi har ikke ansøgere til at efterfølge de nuværende volontører i arbejdet.

Erfaringen fra det seneste år i Cusco er, at når unge formidler evangeliet til unge, så deler de et fælles ståsted i livet, som gør, at de får kontakt, og kompenserer for, at de kommer fra forskellige lande og har forskellige muligheder her i tilværelsen. Via sport, sociale arrangementer, bibelstudie og indspilning af CD for bare at nævne noget, er der blevet skabt et attraktivt tilbud for de unge i kirken i Cusco. Et tilbud, som kaster store perspektiver ind over arbejdet – også på længere sigt. Unge er morgendagens kirkes vigtigste ressource. Det er dem, der skal føre kirken videre. Så vil du være medvirkende til, at vi ikke taber de gode initiativer på gulvet, så søg stillingerne i Cusco eller prik din ven eller veninde på skulderen, som du kunne se i opgaven.

Den 25. juli er skæringsdatoen. Har vi ikke ansøgere inden denne dato, så lukker vi modstræbende vores engagement i ungdomsarbejdet i Cusco ned.

Se stillingerne på http://www.dlm.dk/stilling-som-volontoer/c96/volontoerstillinger/to-volontoerer-til-kirkeligt-ungdomsarbejde-i-cuzco-peru/pg1/

Anne Sode Grønbæk Peru, rekruttering, Tilføj ny tag

Jeg sidder på Nørreport station og venter på det næste S-tog til Hillerød. Så dukker et grønt S-tog op med teksten på siden: Det er ikke et spørgsmål om grøn – men hvor grøn. De er heldige i DSB, at lige præcis denne transportform er mere grøn, end hvis vi alle sad i hver vores bil på vej til arbejde og dampede CO2 ud i atmosfæren.

Men hvad har CO2 med mission at gøre, tænker du måske. En hel del: For mens vi i Vesten sidder i de første klasses saloner på Titanic og bekræfter hinanden i, at der ingen isbjerge findes, så mærker vores samarbejdskirker og -partnere i Syd dagligt forandringerne i klimaet. Regnen falder fx uregelmæssigt og gør det umuligt at så og høste på de rigtige tidspunkter, og dermed er det ringe indtægtsgrundlag skyllet væk. Der skal kun ringe fantasi til at forestille sig de scenarier, som følger i kølvandet på det. Vi bliver med andre ord nødt til at forholde os til, at de mennesker, som vi samarbejder med i Syd er ramt af den udledning af CO2, som vi i Vesten er ansvarlige for. Vi er nemlig som kristne både forpligtet på at passe på skaberværket, og på at hjælpe de fattige i nød.

Hvor slemt kan det være, spørger du måske. Verdens førende klimaforskere siger, at hvis jordens temperatur kun skal stige to grader, som er der, hvor det globale eksperiment med varmegrader nogenlunde kan overskues, så skal hver borger i verden max udlede 1 ton CO2 om året. Til sammenligning udleder hver borger i DK p.t. 10 – 11 ton CO2 om året! I Malawi er tallet 0,5 ton pr. indbygger pr. år til sammenligning.

Den store krise for vores partnere i Syd er, at de ikke kan tilpasse sig de hastige forandringer i klimaet – og at vi i Nord insisterer på at forbruge løs. Derfor kunne det være godt, hvis også som kristne fik det slogan: Det er ikke et spørgsmål om grøn – men hvor grøn.

Anne Sode Grønbæk klima

Efter at have befundet mig mellem 2000 meter til 4500 meter over havets overflade i 2,5 uge, sidder jeg nu i en behagelig sofa i lufthavnen i Lima, og nyder det større indhold af ilt i luften her ved havets overflade. Opholdet i lufthavnen markerer afslutningen på dette års besøg hos de danske missionærer og volontører i Peru. Indtrykkene kører rundt i hovedet og blander sig med resterne af den bihulebetændelse, som jeg stadig prøver at komme af med.

Det har været virkelig godt at være sammen med Carina, Karen, Olga og Flemming. Når man i et år har skullet ordne alt arbejdsmæssige over skype, så er det en nødvendighed at sidde overfor hinanden og få de længere snakke og selv se, hvordan forholdene er. Jeg tager af sted med den overbevisning, at det er et godt hold, DLM har placeret i Cusco. Kirken vokser, der er mange forskellige tilbud til forskellige mennesker. Derudover er der god oplæring og vejledning i kirken. Danskerne i Cusco er meget forskellige og arbejder med forskellige målgrupper, men sammen når de flere mennesker med budskabet om Jesus. Det er fantastisk, og jeg nyder at være en del af dette arbejde, selvom jeg som regel sidder mange tusind kilometer væk fra begivenhedernes centrum. Men så kan jeg trøste mig med, at om et år kommer jeg herud igen …

af Anne Sode Grønbæk

Anne Sode Grønbæk Peru

Jeg sidder på betonkanten, som er rundt om volley-banen, og ser på volontørerne Karen og Carina spille volley sammen med en masse unge peruanere. Nogle af dem har jeg set i kirken her i Cusco, andre har jeg ikke set før. Bolden bliver spillet godt rundt, inden den kommer over på modstandernes banehalvdel, og det er tydeligt, at de alle godt kan lide at spille.

Sheila, som er omkring de 12 år, har sat sig ved siden af mig. Hun er lidt genert, men vil alligevel gerne tale med mig – så langt som det kan lade sig gøre på mit gebrokne spansk. Efter at have forklaret, at jeg kommer til Peru en gang om året for at besøge missionærerne og volontørerne, og se, om de har det godt, så kommer spørgsmålet: ”Kommer der nogle andre volontører efter Karen og Carina, når de rejser til juni?” Jeg kan kun svare hende, at det ved jeg ikke, fordi lige nu er der ingen ansøgere, men jeg håber det.

Vi deler alle Sheilas bekymring, for der er så mange fede ungdomsaktiviteter, som Karen og Carina har startet op, og de har så god kontakt til de unge, at det ikke kan passe, hvis der ikke er nogen, der kan føre det arbejde videre. Der må være nogen, der har lyst til at spille volley i parken …

af Anne Sode Grønbæk

Anne Sode Grønbæk Peru

I dag har jeg kørt igennem den hellige dal, som ligger tæt ved Cusco i Peru. Vi har kørt i et landskab, som ikke lader ”Sound of Music” noget tilbage. Bevoksningen på bjergskråningerne har været som et kludetæppe af forskellige grønne farver med diverse indslag fra de smukkeste blomster i alskens farver. Bagved det hele har mørke bjerge med sne på toppen knejset og rørt ved skyerne. Midt i alt denne frodige natur har vi mødt en masse mennesker: gamle kvinder med smukke rynkede ansigter, hvor den karakteristiske fletning kommer frem under den høje hat, som de bærer så majestætisk. Små drenge, der har drevet flokke af får frem på vejen, og piger, der har stået i vejkanten med deres skoletaske og ventet på, at bilen er kørt forbi.

Der er mange indtryk efter sådan en dag, men det er ansigterne, der bliver siddende på nethinden. Ansigterne på disse smukke mennesker, som livet er hårdt ved, og som ikke kender Jesus. Når ansigter berør ens hjerte, så begynder mission. Jeg er glad for, at vi driver mission i Peru, for jeg kunne godt tænke mig at se de samme mennesker fra i dag i himmelen – gerne iført deres farvestrålende klædedragter.

af Anne Sode Grønbæk

Anne Sode Grønbæk Peru