Jeg er lige flyttet i den lejlighed, som skal være min base i Phnom Penh. Det er i et nybyggeri, som ikke er færdigt. Udlejeren er selv entreprenør og konstruktør, og han har knoklet i månedsvis med at få det hele færdigt til den lovede dato – ikke mindst fordi hans søster bryllup også skulle holdes i bygningen. Jeg har mødt ham flere gange dagligt på min vej ind og ud af huset, og vi har for det meste fået os en lille snak om byggeriet og det forestående bryllup.
I går formiddags var der pludselig ikke vand i lejligheden, så jeg besluttede mig for at tage en rolig morgen og få styr på nogle arbejdsmæssige ting. Kl. 8.30 ringer min udlejer så, og jeg tror, at han vil informere mig om vandsituationen, men han ringer for at spørge om, jeg ikke vil komme med ned og få taget billeder sammen med brudeparret til festen? Det var en mulighed for at få et indblik i kulturen, som jeg ikke havde lyst til at undvære. Men her sad jeg i mit nattøj med uglet hår og uden vand i ejendommen, og fotosessionen skulle altså være nu. Her var der ikke tid til fine fornemmelser, så jeg hoppede uvasket i min fine kjole, som jeg havde fået syet til jul og prøve at sætte håret nogenlunde, og så ud af døren. Jeg fik mødt hele familien. Damerne var så fine i deres silkekjoler med masser af palietter og kraftig make up og diademer. Jeg følte mig en anelse for naturlig i mit look uden make up og palietter men dog i en til lejligheden passende kjole. Jeg kom også med i selve bryllupsceremonien – fantastisk farverigt og hjertevarmt og en noget anderledes formiddag end planlagt.
Ikke kategoriseret
Nu hvor kalenderen snart har sneget sig frem til den 24. december, så gætter på, at der findes en dansker eller to, der har fået nok af glitter og glimmer og nisse-mig-her-og-der. Jeg hører selv til en af dem, der fint lever med, at julen kun varer et par uger, hvor jeg går all-in. Men jeg sætter ikke pris på juleræs og -pynt fra oktober. Jeg tænkte jo så, at når jeg nu havde skiftet bopælen til Cambodja, så ville jeg være dejligt fri for jul alle vegne. Men her tog jeg grueligt fejl. Hvis man er forretningsindehaver, restauratør eller hotelejer i Phnom Penh med respekt for sig selv (og dem er der en del af!), så har man et meget pyntet plasticjuletræ, en oppustelig nissemand i menneskelig størrelse, oversize snefnug, falske granguirlander og/eller kulørte lamper til at pryde sit etablissement. Billedet er taget i dag i et lokalt indkøbscenter, hvor det er lykkedes at kombinere et lilla juletræ med pynt og blinkende lygter med snemænd og Rudolf og alle hans fætre. En imponerende kombination i et land, hvor 95 % er buddhister.
Det fik mig til at tænke på, at vi lever i den omvendte julefilm herude. Den gængse af slagsen er jo, at folk har mistet troen på julen, og hovedpersonen skal så grueligt meget igennem, før folk alligevel indser, at de ikke kan undvære julen og kommer ind til kernen af budskabet: Det kan godt nok både være julemanden eller Jesus de finder tilbage til, men danskerne ved alligevel godt, hvad julen handler om i store træk. Herude får julen alt, hvad den kan trække, men der er stort set ikke nogen, der aner, hvad julen overhovedet er for en størrelse. De skal med andre ord finde frem til julens budskab for første gang. Jeg er glad for, at vi er med til, at nogle finder ud af, at julen handler om noget andet end Rudolf og hans røde tud! Glædelig jul fra Cambodja!
Ikke kategoriseret
Jeg er lige flyttet i den lejlighed, som skal være min base i Phnom Penh. Det er i et nybyggeri, som ikke er færdigt. Udlejeren er selv entreprenør og konstruktør, og han har knoklet i månedsvis med at få det hele færdigt til den lovede dato – ikke mindst fordi hans søster bryllup også skulle holdes i bygningen. Jeg har mødt ham flere gange dagligt på min vej ind og ud af huset, og vi har for det meste fået os en lille snak om byggeriet og det forestående bryllup.
