Hjem > Anne Sode Grønbæk > Solen skinner

Solen skinner

10. marts 2010

Nu er jeg tilbage i Peru på min årlige tur ud til missionærerne og volontørerne. Solen kom for første gang i lang tid samme dag, som jeg ankom her til Cusco – og den har skinnet lige siden.

skyer - mindre

Det er skønt at være ude og nyde solen, der skinner fra den blå himmel med de kridhvide buttede skyer, der ligger lavt ind over byen

Det er skønt at være ude og nyde solen, der skinner fra den blå himmel med de kridhvide buttede skyer, der ligger lavt ind over byen, fordi vi befinder os i 3300 meters højde. Samtidig er solen et håb for de familier, som lever i den nærliggende dal.

Som de fleste nok har hørt om, så har det regnet meget kraftigt i lang tid herude, og i første omgang betød det jordskred, hvor en del mennesker blev dræbt eller mistede deres huse.

Fordi det fortsatte med at regne, er grundvandet efterfølgende begyndt at stige, og det betyder, at husene styrter sammen, fordi vandet underminerer husene.

Nu ser det ud som om, der ikke kommer mere regn, så vi kan håbe på, at der ikke er flere, der skal blive ramt af katastrofen.

Anne Sode Grønbæk

  1. Ingen kommentarer endnu.
  1. Ingen Trackbacks endnu.
Anne Sode Grønbæk, DLM-teamleder for Cambodja