Sådan lyder den kendte børnesang, og sådan kan man vist også bedst beskrive missionsarbejdet i Peru gennem de sidste to år. Det har været en turbulent tid, hvor antallet er missionærer er faldet – ikke mindst pga. sygdom.
Heldigvis er tiden blevet brugt på visionært at forholde sig til, hvordan fremtidens missionsarbejde skal se ud i Peru. Her er vi i gang med at lægge sidste hånd på en strategi, men da livet som bekendt er det, der sker, mens vi er i gang med at lægge planer, så har vi allerede slået en stilling op til Peru. Den er helt i tråd med kernepunktet i strategien nemlig, at vi vil satse på at udruste morgendagens ledere af kirken i den lutherske kirke i Peru. Vi skal bruge en teolog til at undervise på en teologisk uddannelsesinstitution og som samtidig har kompetencer indenfor personligt lederskab, så vi kan styrke lederskabskompetencerne hos de studerende. Se mere på http://www.dlm.dk/stilling-som-missionaer/c95/missionaerstillinger/teolog-til-Peru/pg1/
Måske vil missionsarbejde altid være over bjerge og gennem dale, men jeg tænker, at får vi den teolog, vi søger, så er det første led i, at vi kan komme til at synge en ny sang 
Ikke kategoriseret
Peru, rekruttering
I torsdags skypede jeg med LM’s missionærer i Cusco, Peru; Olga og Flemming. Kontakten til missionærerne og volontørerne er noget af det bedste i mit arbejde: at få indsigt i deres liv og tjeneste, sammen at vende udfordringerne og sammen glædes over ting, der går godt. Jeg er altid glad, når jeg har talt med volontørerne og missionærerne – ikke fordi samtalen kun vedrører lette og glædesfyldte ting, men fordi jeg glæder mig over, at netop disse missionærer og volontører er sat til at tjene ind i det kristne fællesskab i Peru.
Jeg nyder at få andre og nye betragtninger på livet og tjenesten – og denne samtale var ingen undtagelse: Olga sagde på et tidspunkt, at ”missionærlivet er lige som en fritidsordning – man ved aldrig, hvad der sker”. Olga har meget mere erfaring med fritidsordninger end jeg, for hun har været souschef i en af slagsen. Men kommentaren bliver lynhurtigt omsat til et billede på nethinden hos mig: Livlige børn i spraglet tøj, der farer i hver sin retning. Vidt forskellige aktiviteter i gang: nogle laver perler, andre har pudekamp og nogle få er på gale veje. Stemningen i en fritidsordning kan skifte på få sekunder og uforudsigelighed er et arbejdsvilkår for pædagogerne.
Det er så godt ramt som billede på missionærlivet. Det kræver stor fleksibilitet af missionærerne at håndtere de nye problemstillinger og situationer i arbejdet, der opstår hele tiden, og samtidig er uforudsigeligheden en del af den farverigdom, som går hverdagen spændende.
Ikke kategoriseret
Peru
