Annelise og Axel Rye Clausen

Når man besøger ruinerne fra Angkor-riget ved Siem Reap, må man nogle gange tage en kalkuleret risiko. Mange af ruinerne er virkelig faldefærdige, og selv om man forsøger at sikre dem, strækker penge og mandskab ikke langt nok til at sikre alle.

Vestporten i Angkor-rigets hovedstad ved Siem Reap

F.eks. den afsidesliggende byport mod vest i Angkor-rigets hovedstad. Næsten ingen turister kommer til den, og derfor ser den ikke så sikker ud som de tre andre mere populære indgange til den gamle by. Det kræver lige en ekstra indånding inden man vover sig igennem porten med de tonstunge hoveder, som ser lidt vakkelvorne ud.

For mennesker her i Cambodja kan det føles lige så usikkert at tage imod Jesus. Det går stik imod skik og brug her i landet, og der er mange ukendte virkninger af den beslutning, der kan virke skræmmende.I det evangeliserende arbejde i ”Fjendeskoven”, som startede i februar i år af ”Countryside Harvest Mission”, var der ingen kristne overhovedet. I dag er der 13 derude, som har taget imod Jesus. De sidste for en uge siden. En af de nye er en mand, hvis kone og datter blev kristne, og som på alle måder forsøgte at få dem fra det. Han bankede sin kone, og slog datteren for at få dem fra det. Men nu blev kaldet af evangeliet for stærkt for ham, og i fredags overgav han sig til Jesus og bad om tilgivelse for det onde, han havde gjort. Herren være takket og priset for det! Han tog en kalkuleret risiko og vovede at tage imod Jesus!  Det skal nok vise sig, at det holder! For Jesus er trofast imod sine!

Der er lidt nye billeder på vores hjemmeside www.ryeclausen.dk fra denne tur.

Han tager imod Jesus.

Ikke kategoriseret Cambodja

På en af mine ture sammen med vores nære medarbejder pastor Goung fik jeg lejlighed til på nært hold at følge en ung præst på en ikke helt almindelig dag i hans liv.

I et stykke tid har nogle nye amerikanske missionærer besøgt hans menighed, og de er begyndt at tage kontakt til nogle af de kristne. Starter småprojekter sammen med dem og hjælper på forskellig vis. Pastor Goung synes, det er OK, og har ikke noget ønske om at blande sig eller godkende det, men har bedt om at blive holdt informeret, så han ved, hvad der foregår. Det har de amerikanske missionærer dog nægtet, og har fortalt ham, at det ikke kommer ham ved, hvad de laver.
Nogle nye kristne fra menigheden er såkaldte ”squatters”, dvs. de bor på et stykke jord, som ejes af en anden, men som vedkommende for tiden ikke bruger. ”Squatters” har ingen rettigheder og bor kun i deres huse på ejerens nåde og barmhjertighed.
Den omtalte dag, hvor jeg var sammen med ham, havde pastor Goung hørt fra anden side, at de amerikanske missionærer igen var på færde. Denne gang ville de hjælpe ”squatterne” med at grave en brønd. Arbejdet skulle starte den følgende dag, og Goung var som sædvanlig ikke blevet underrettet. Pastor Goung var klar over, at det ikke var problemfrit, hvad amerikanerne havde sat gang i.

En telefonsamtale til amerikanerne forløb sådan:
Goung: ”Er der noget om, at I har planer om at få gravet en brønd for nogle kristne i menigheden?”
Amerikaneren: ”Nej, vi har sådan set ingen konkrete planer om det”.
Goung: ”Er der ikke noget om, at I har bestilt brøndboringsudstyr dertil i morgen?”
Amerikaneren: ”Nå jo, det har vi måske nok.”
Goung: ”Har jeg ikke bedt om at blive holdt underrettet, når I starter projekter blandt de kristne i menigheden?”
Amerikaneren: ”Pastor Goung, det kommer overhovedet ikke dig ved, hvad vi laver.”
Goung: ”Jeg vil gerne venligt bede om – - ” (BANG, røret blev smækket på i den anden ende).

Personligt har jeg aldrig set den unge præst så knust som i dette øjeblik, da han vender sig mod mig i bilen og beder om mit råd i denne ydmygende situation.

Resten af historien er hurtig fortalt. Amerikanerne fik gravet brønden den næste dag. Ejeren af jorden, som er militærmand, er ikke interesseret i, at ”squatterne” laver permanente installationer på hans grund, og kan samtidig sagtens bruge en god brønd til egne formål. Den følgende dag ankommer et militærkompagni med ladte geværer til den lille ulovlige landsby. Soldaterne giver ”squatterne” 5 minutter til at rydde deres huse. Derefter bliver det hele brændt af. 100 mennesker, mænd, kvinder og børn, står uden tag over hovedet. Færdigt arbejde! Og pastor Goung må prøve så godt han kan at rydde op i denne skrækkelige historie blandt hans meget nyomvendte kristne.

Pastor Goung med sin mor og mormor

Ikke kategoriseret Cambodja

Seniorpastor Banyeen er en af vore gode støtter i undervisningen i Siem Reap. Under borgerkrigen i begyndelsen af 70′erne var Banyeen sergent i den Cambodjanske regerings faldskærmstropper, der kæmpede mod de Røde Khmerer. Efter de Røde Khmerers sejr blev han taget til fange og blev 3 gange sendt ud for at blive henrettet. Hver gang blev han reddet! Når han taler om det, bryder den stærke mand sammen og siger med grådkvalt stemme: “Det var Jesus, der sendte en engel for at frelse mig”.
Her vejleder pastor Banyeen et par elever under vores undervisning i “Countryside Harvest Mission”.

Ikke kategoriseret Cambodja

Hilsen fra Siem Reap, Cambodja

Nogle historier har en “happy ending”, sådan som denne, så I får lige en opdatering. Hvis I har læst historien, jeg tidligere fortalte på denne blog, om dette unge ægtepar, som blev forfærdeligt behandlet af pigens far, og hvor pigen bl.a. blev tvunget til abort, så kan I glæde jer over, at det nu går meget bedre. Nogle af kirkens ledere har givet vejledning til faderen, og de to unge har det nu tilsyneladende godt og er lykkelige sammen, selv om de stadig bor i pigens hjem. Her sidder de på hver side af hans mor, mens hans søster står bagved. De har været med mig ude og hjælpe med katekismus-undervisning, og så havde vi nogle festligheder i anledning af kinesisk nytår.

I kan læse mere på min blog http://arccambodja.blogspot.com/

Ikke kategoriseret Cambodja

Et af de rigtige vanskelige bryllupper at deltage i!
Jeg har kontakt til en menighed i Siem Reap, hvor jeg har truffet det unge par, der blev gift. Jeg var inviteret med til deres bryllup. Bruden er 17 år (og altså mindreårig efter cambodjansk lov), men var blevet gravid, og det var anledningen til brylluppet. Faderen havde truet den unge mand (der var 18) med fængsel i 10 år, hvis han ikke giftede sig med pigen og betalte en ekstra høj brudepris. Det gjorde han så, men det har så vist sig, at faderen også har truet sin datter til at få abort, så det har hun fået, og man kunne se til brylluppet, at hun var ulykkelig og skræmt.
En skrækkelig sag, som jeg har prøvet at rådgive kirkelederne lidt i. Det unge par skal bo i hendes forældres hus. Et lille hus, hvor hendes 4 øvrige søskende også bor. Ikke altid så nemt for de unge mennesker her, og hvordan faderen vil té sig kan man kun gætte på.

Det unge brudepar

Brudeparret med deres forældre. Ingen af dem stråler af lykke - desværre!

Jeg vil godt gøre lidt reklame for min blog http://arccambodja.blogspot.com/
Der kan du læse om livet i Siem Reap, seværdigheder og menneskeskæbner. Lige nu kan du også læse om “Julegrisens sidste rejse” og om den blinde kone i Kralanh, der smurte sine øjne med penicillin.

Ikke kategoriseret Cambodja

Opgaverne kan være mange, når jeg og min gruppe af præster er på tur i Siem Reap-provinsen for at undervise i menigheder på landet.
Denne gang løber vi ind i et forlovelsesgilde. To af vore unge studenter skal forloves, og i Cambodja er det en højtidelig forestilling.

På vej fra kirken til pigens hus med gaver til pigens forældre.

Forlovelsesringene udveksles, og brudeprisen betales: 2000 dollars. Brylluppet bliver fastsat til først i december.

Efter forlovelsesgildet går størstedelen af selskabet til vores undervisning i kirken. Det nyforlovede par sidder forrest!

To af lærerne diskuterer undervisnngen.

Ikke kategoriseret Cambodja

Forgængelige civilisationer

Regntiden giver frodighed over den mos og lav, de bregner og slyngplanter, der gror på de hensmuldrende ruiner fra det gamle Angkor-rige. Endnu engang fascineres vi dybt af alle de mange utrolige sanseindtryk, der møder os på sådan en tur i ruinerne. Vi føler os privilegerede over at være, hvor vi er, i Siem Reap, Cambodja med alle de muligheder det indebærer, både arbejdsmæssigt og privat. Hvor er Gud god imod os! Hvor er vi tilfredse med vores tilværelse!

Angkor-civilisationen gik under. Et samspil af miljøproblemer, klimaændringer og ufred ødelagde mulighederne for forfædrene til de cambodjanere, vi i disse år lever sammen med som indvandrere.
Her var en millionby. Der var store anlægsarbejder for at skaffe vand til befolkningen. Vi besøgte i dag en ø i en kunstig sø, som var en del af disse anlæg. Søen er groet til, men det gamle forlystelsesområde fra øen står endnu. Tænk, at en så veludviklet kultur kan forsvinde! Skræmmende!

Vi er læseheste og er i gang med en romanserie om det gamle Rom. Personerne står lyslevende frem. Man er der næsten selv. Endnu en stor civilisation, der forsvandt. Skræmmende. For når det kunne ske for to så velfungerende og mangeårige samfund, hvad så med den vestlige verden? ”Der har vi rod, derfra vor verden går”. Står den verden for fremtiden, eller kan vores civilisation også bryde sammen?

Vi tog en tur i ruinerne for at komme væk fra en belastende situation i arbejdet. To af de gode stærke personligheder, der med ildhu har kastet sig ind i arbejdet i det nystartede Countryside Harvest Mission, kan ikke få kemien til at passe. I går trak den ene sig ud. Som indvandrer og udenforstående er det svært at begribe, hvad der er baggrund for konflikten, eller hvordan den kan løses. Man gør bedst i at træde et skridt tilbage og lade de involverede af samme kultur arbejde med sagerne. Der er flere ældre og kloge kristne med på holdet. Arbejdet skal nok komme til at gå videre, men det er alligevel en trist situation.

Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare vore hjerter og tanker i Kristus Jesus, for vi har bragt vore ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.(Fil.4.6-7) Det gælder ikke kun os, men også for de andre involverede i problemet. Vi tror derfor, at arbejdet vil komme til at gå videre på bedste vis. Det er ikke på vej til at bryde sammen og forsvinde.

Fra den gamle Angkor civilisation. Hest der redder druknende sømænd.

Ikke kategoriseret Cambodja

Menighedsledere i Siem Reap samles månedlig i Pastoral Association.
Derfra ønsker man brændende oprettelsen af en bibelskole. Axel er erfaren på området, og det har givet dem håb om, at der vil kunne oprettes en om ikke alt for længe.

Nordvest-Cambodja er ikke helt uden bibelskoler. Men Axel får at vide, at man ikke har tillid til disse. Er de ikke bibeltro? Jo! Men hvad er der så galt?
Lederne af Association tog Axel med til den ene. Den er oprettet og drevet af missionærer fra et asiatisk land. Der er 100 elever, der kan studere der i fire år.

Axel og de fem cambodjanske ledere ankommer til skolen. Axel bliver budt ind på Rektors kontor. Hun er missionær fra Sydkorea og taler kun koreansk og en smule khmer, så samtalen foregår med en khmerlærer som tolk. De taler sammen i nogen tid. Axel har det skidt med, at de fem andre står udenfor, og får dem med ind. Rektor opfører sig helt anderledes over for de cambodjanske gæster. Hun stiller spørgsmål om mange formaliteter til den enkelte i en tone, der af både dansker og cambodjanere opfattes som uforskammet. Hun skælder ud over, at disse oplysninger ikke er givet på forhånd. Man havde ellers en telefonisk aftale og havde fået at vide, at man var velkomne. De fem cambodjanske ledere har ingen grund til at føle sig velkomne. Det finder de sig ikke i, og lederen iblandt dem siger fra og sætter rektoren på plads. Det har en virkning. Hun bliver nu overdreven venlig og høflig!

Gæsterne ser de fire klasser. Hvert sted er undervisningen i gang. Den foregår ved hjælp af båndoptagere placeret på kateteret. Sproget er det cambodjanske. Foruden eleverne er en person fra missionslandet (Sydkorea) til stede i klassen.

På skemaet er der ikke kun bibelfag. Eleverne skal hver morgen deltage i koreansk kampsport.

Efter at have set skolen får hver af gæsterne en papkasse med gaver udleveret.
I Axels er der: En tube tandpasta, en tandbørste, to kure mod indvoldsorm, et stykke sæbe, en skraber til barbering, et håndklæde og tre kassettebånd med koreanske kristne sange.

Nej! Menighedslederne ser ikke denne bibelskole som stedet, hvor de kan anbefale deres unge at søge ind. Den anden bibelskole besøgte Axel selv lige da vi var kommet til Siem Reap, og tilfældig så skiltet med ”Bible Institute”. Den var støttet fra samme land. Man havde elever og bygninger, men der foregik ingen undervisning de par gange, Axel besøgte stedet. Eleverne hang uvirksomme rundt omkring i bygningerne. Da han spurgte på kontoret, om de havde brug for ham som underviser, havde det ingen interesse.

Pastoral Associations ønske er, at der kan oprettes en bibelskole, hvor der er kurser, der kan følges samtidig med, at man kan beholde sit arbejde. Niveauet i undervisningen skal afpasses med behovene og forudsætningerne. En lav-budget, lav-niveau bibelskole med udgangspunkt i og med respekt for landets egen kultur.

Ikke kategoriseret Cambodja

Opholdstilladelse.
Bopæl i et land, men ikke statsborgerskab.
Indvandrer.
Papirerne skal være i orden.
Det er vores situation.
Provinsarbejdet startes op. Vor status er anderledes end tidligere.
Visum skal ændres til en anden kategori.

For at det skal kunne lade sig gøre, må vi ud af landet og ind igen.
Vi har hørt om mange, der har taget sådan en tur, men har aldrig selv været i den situation.
Det føles kunstigt, at man bare skal parkere bilen ved grænsen, gå over og gå tilbage igen.
For dog at have et ærinde fulgte vi et råd om at besøge et thailandsk indkøbscenter. Ti minutter i motorcykeltaxi, og vi var der. Min indkøbsliste rummede de varer, vi ikke kan få i Siem Reap. Det er ikke meget. Men vi mangler alt i kerner til bagning, rugmel og honning med dansk konsistens. Nu har vi konstateret, at det også mangler på den anden side af grænsen! Med to små æsker myregift i tasken – for dog at få noget ud af turen – drog vi tilbage til Cambodja. Nu skulle det vise sig, om vi måtte få lov at rejse ind igen på et e-visum !

På den thailandske side af grænsen var der nogle fuskere, som påstod, at de kunne hjælpe os igennem, vi skulle bare følge med. Den hoppede vi ikke på, men havde svært ved at ryste dem af os. Vi stolede i stedet trygt på de cambodjanske immigrationsmyndigheders velvilje. Der plejer ellers at lyde snak om korrupte politifolk og benspænderi, der afhjælpes ved bestikkelse. Vi har hørt det gentagne gange. Men missionærer giver ikke bestikkelse, så det var ikke uden mavekriller og bønner, at vi stillede os i køen.

Der var et problem! Vores tidligere visum løb endnu i fire dage, så vi var kommet for tidligt! Vi hører ikke til dem, der har is i maven og klarer tingene i sidste øjeblik. Vi havde nærmest måttet tøjle os selv for at vente til så tæt på datoen!
Problemet gav dog ingen anledning til hentydninger til, at lidt penge under bordet ville bringe sagen i orden. Der imod blev vi ført igennem processen af hjælpsomme og korrekt optrædende immigrationsbetjente. Efter en times tid med sved på panden, og mange andre steder, var det hele i orden. Bilen stod uskadt, hvor den skulle, og turen hjem til Siem Reap kunne begynde.

Vi trængte gevaldigt til en kop kaffe, og vi ville sikkert komme forbi en cafe lige om lidt, mente vi. Både Phnom Penh og Siem Reap vrimler med dem. Men nej! De to timers kørsel over det nordvestlige Cambodja bekræfter statistikken: Her er fattigt. Virkelig fattigt! Og øde. Store marker med traktorer, som bestemt intet har at gøre med de usle rønner langs vejen. Det må være et af de områder, hvor store selskaber har fået ret over jorden, som før dyrkedes af de lokale. Betalte de mon noget under bordet? Vi er med det nye visum i hånden glade og lettede over at have undgået ubehageligheder og endnu engang at have oplevet Cambodja fra den gode side.

Ikke kategoriseret Cambodja

I Siem Reap har vi haft hedebølge lige siden vi kom, men nu er regnen begyndt at falde, og det hjælper på temperaturen. Vi glæder os over de kristne, vi møder her, og de kontakter til menigheder og kristent arbejde, vi begynder at få.
Et af vore formål med at komme her var om muligt at starte et arbejde op for at hjælpe fjerntliggende menigheder. Vi vil gerne hjælpe med bibelundervisning og evangelisering, og om muligt også med diakonalt arbejde. Der er mange perspektiver og muligheder, og vi håber og beder om, at Gud vil lede os i det nye arbejde, som jo foregår i et spændende område med masser af gamle, spektakulære ruiner fra Khmer-rigets storhedstid for ca. 1000 år siden.

Vi har fået kontakt til en cambodjansk præst, pastor Thon Kong, som er præst i den kirke, vi har opdaget her på vores vej, 200 m.fra vort hus. Kirken er et helt almindeligt hus, men der er hængt store bogstaver op over døren: “House Of Prayer” (Bedehus).

Morgenmad med pastor Kong og hans familie.

Pastor Kong er på egen hånd i gang med at evangelisere og undervise ude på landet, men er meget begrænset i sin radius p.gr. af transport. På anbefaling af andre ledende præster i området har Axel gået ind i et samarbejde med ham i opstarten af missionsarbejdet her. Han synes, at det er en gave til ham, at en missionær dukker op med lignende planer for sit fremtidige arbejde. Tilsvarende synes vi, at han er en gave til os, for vi mener, at det er helt afgørende med et tæt samarbejde med lokale folk, der har kendskab til forholdene og forståelse for levevis og tankegang. Det har Pastor Kong, for han er selv vokset op i et yderområde i Siem Reap provins og kender til alle de problemer, disse fattige områder har.
De kommende måneder vil vise, om der er grundlag for et fremtidigt samarbejde. Om der er samklang i teologi, arbejdssyn og “kemi”.

Vi har prøvet at finde andre med teologisk uddannelse og “det rette hjertelag”, der vil være med til at aflægge besøg for at undervise i landsbyer i de to yderdistrikter, vi har valgt som målområder, og som resultat har vi kunnet stifte et nyt missionsarbejde i Siem Reap for LM: “Countryside Harvest Mission”.

Medarbejderne i “Countryside Harvest Mission”, Siem Reap, Cambodja

Her er den gruppe samlet for første gang, som skal arbejde med dette. En flok erfarne og veluddannede cambodjanske præster sammen med Axel. T.v. pastor Thon Kong, som er Axels nære medarbejder i arbejdet. I midten pastor Prak Vuthy (den mindste i flokken), som leder den paraplyorganisation, vi refererer til med vort arbejde.

Vi synes at vi hermed er kommet et stort skridt på vejen i LM´s Provinsarbejde, og vi er overraskede og glade over, at det er sket så hurtigt.

Ikke kategoriseret Cambodja