Går det an at tro på Jesus?

Det var trosstyrkende at høre svaret fra en nyomvendt kristen,der for 3 måneder siden havde taget imod Jesus: ”Ånderne har ingen magt over mig mere. Jeg er fri for angsten, der har plaget mig. Jesus er Frelseren!”

Denne mandag blev 3 nye optaget i den flok af kristne, der tilbeder Herren Jesus i Fjendeskoven. Allerede i februar er der dåb igen her.

LM's chef for International Mission Brian Sjælland og pastor Goung drøfter forholdene i Fjendeskoven.

Bøn for de 8 døbte.

Kirken i Cambodja vokser. Vores lille cambodjanske sognekirke, som kun er 3 år gammel, har dåb 2 gange om året. Her i aften blev 8 nye brødre og søstre døbt af pastor Goung og Axel. Dåb er stadig et emne, vi diskuterer, og som vi ikke er færdige med. Men vi kan glæde os over, at kirken i Cambodja vokser, og at LM’s missionærer kan være med til uhindret at sætte deres præg på udviklingen, undervise og deltage i evangeliseringen i kirken.

Dåb af en af de 8 nye kristne.

Pastor Goung, pastor Sipein og Mr. Dara foran den lille grønmalede kirke på den nye mødeplads.

]]> http://blog.dlm.dk/anneliseogaxelryeclausen/2011/08/15/menighed-pa-vej/feed/ 0 http://blog.dlm.dk/anneliseogaxelryeclausen/2011/05/31/en-kalkuleret-risiko/ http://blog.dlm.dk/anneliseogaxelryeclausen/2011/05/31/en-kalkuleret-risiko/#comments Tue, 31 May 2011 14:55:05 +0000 Annelise og Axel Rye Clausen, Missionærer i Cambodja http://blog.dlm.dk/anneliseogaxelryeclausen/?p=146 Når man besøger ruinerne fra Angkor-riget ved Siem Reap, må man nogle gange tage en kalkuleret risiko. Mange af ruinerne er virkelig faldefærdige, og selv om man forsøger at sikre dem, strækker penge og mandskab ikke langt nok til at sikre alle.

Vestporten i Angkor-rigets hovedstad ved Siem Reap

F.eks. den afsidesliggende byport mod vest i Angkor-rigets hovedstad. Næsten ingen turister kommer til den, og derfor ser den ikke så sikker ud som de tre andre mere populære indgange til den gamle by. Det kræver lige en ekstra indånding inden man vover sig igennem porten med de tonstunge hoveder, som ser lidt vakkelvorne ud.

For mennesker her i Cambodja kan det føles lige så usikkert at tage imod Jesus. Det går stik imod skik og brug her i landet, og der er mange ukendte virkninger af den beslutning, der kan virke skræmmende.I det evangeliserende arbejde i ”Fjendeskoven”, som startede i februar i år af ”Countryside Harvest Mission”, var der ingen kristne overhovedet. I dag er der 13 derude, som har taget imod Jesus. De sidste for en uge siden. En af de nye er en mand, hvis kone og datter blev kristne, og som på alle måder forsøgte at få dem fra det. Han bankede sin kone, og slog datteren for at få dem fra det. Men nu blev kaldet af evangeliet for stærkt for ham, og i fredags overgav han sig til Jesus og bad om tilgivelse for det onde, han havde gjort. Herren være takket og priset for det! Han tog en kalkuleret risiko og vovede at tage imod Jesus!  Det skal nok vise sig, at det holder! For Jesus er trofast imod sine!

Der er lidt nye billeder på vores hjemmeside www.ryeclausen.dk fra denne tur.

Han tager imod Jesus.

I et stykke tid har nogle nye amerikanske missionærer besøgt hans menighed, og de er begyndt at tage kontakt til nogle af de kristne. Starter småprojekter sammen med dem og hjælper på forskellig vis. Pastor Goung synes, det er OK, og har ikke noget ønske om at blande sig eller godkende det, men har bedt om at blive holdt informeret, så han ved, hvad der foregår. Det har de amerikanske missionærer dog nægtet, og har fortalt ham, at det ikke kommer ham ved, hvad de laver.
Nogle nye kristne fra menigheden er såkaldte ”squatters”, dvs. de bor på et stykke jord, som ejes af en anden, men som vedkommende for tiden ikke bruger. ”Squatters” har ingen rettigheder og bor kun i deres huse på ejerens nåde og barmhjertighed.
Den omtalte dag, hvor jeg var sammen med ham, havde pastor Goung hørt fra anden side, at de amerikanske missionærer igen var på færde. Denne gang ville de hjælpe ”squatterne” med at grave en brønd. Arbejdet skulle starte den følgende dag, og Goung var som sædvanlig ikke blevet underrettet. Pastor Goung var klar over, at det ikke var problemfrit, hvad amerikanerne havde sat gang i.

En telefonsamtale til amerikanerne forløb sådan:
Goung: ”Er der noget om, at I har planer om at få gravet en brønd for nogle kristne i menigheden?”
Amerikaneren: ”Nej, vi har sådan set ingen konkrete planer om det”.
Goung: ”Er der ikke noget om, at I har bestilt brøndboringsudstyr dertil i morgen?”
Amerikaneren: ”Nå jo, det har vi måske nok.”
Goung: ”Har jeg ikke bedt om at blive holdt underrettet, når I starter projekter blandt de kristne i menigheden?”
Amerikaneren: ”Pastor Goung, det kommer overhovedet ikke dig ved, hvad vi laver.”
Goung: ”Jeg vil gerne venligt bede om – - ” (BANG, røret blev smækket på i den anden ende).

Personligt har jeg aldrig set den unge præst så knust som i dette øjeblik, da han vender sig mod mig i bilen og beder om mit råd i denne ydmygende situation.

Resten af historien er hurtig fortalt. Amerikanerne fik gravet brønden den næste dag. Ejeren af jorden, som er militærmand, er ikke interesseret i, at ”squatterne” laver permanente installationer på hans grund, og kan samtidig sagtens bruge en god brønd til egne formål. Den følgende dag ankommer et militærkompagni med ladte geværer til den lille ulovlige landsby. Soldaterne giver ”squatterne” 5 minutter til at rydde deres huse. Derefter bliver det hele brændt af. 100 mennesker, mænd, kvinder og børn, står uden tag over hovedet. Færdigt arbejde! Og pastor Goung må prøve så godt han kan at rydde op i denne skrækkelige historie blandt hans meget nyomvendte kristne.

Pastor Goung med sin mor og mormor

Seniorpastor Banyeen er en af vore gode støtter i undervisningen i Siem Reap. Under borgerkrigen i begyndelsen af 70′erne var Banyeen sergent i den Cambodjanske regerings faldskærmstropper, der kæmpede mod de Røde Khmerer. Efter de Røde Khmerers sejr blev han taget til fange og blev 3 gange sendt ud for at blive henrettet. Hver gang blev han reddet! Når han taler om det, bryder den stærke mand sammen og siger med grådkvalt stemme: “Det var Jesus, der sendte en engel for at frelse mig”.
Her vejleder pastor Banyeen et par elever under vores undervisning i “Countryside Harvest Mission”.

Hilsen fra Siem Reap, Cambodja

Nogle historier har en “happy ending”, sådan som denne, så I får lige en opdatering. Hvis I har læst historien, jeg tidligere fortalte på denne blog, om dette unge ægtepar, som blev forfærdeligt behandlet af pigens far, og hvor pigen bl.a. blev tvunget til abort, så kan I glæde jer over, at det nu går meget bedre. Nogle af kirkens ledere har givet vejledning til faderen, og de to unge har det nu tilsyneladende godt og er lykkelige sammen, selv om de stadig bor i pigens hjem. Her sidder de på hver side af hans mor, mens hans søster står bagved. De har været med mig ude og hjælpe med katekismus-undervisning, og så havde vi nogle festligheder i anledning af kinesisk nytår.

I kan læse mere på min blog http://arccambodja.blogspot.com/

Det unge brudepar

Brudeparret med deres forældre. Ingen af dem stråler af lykke - desværre!

Jeg vil godt gøre lidt reklame for min blog http://arccambodja.blogspot.com/
Der kan du læse om livet i Siem Reap, seværdigheder og menneskeskæbner. Lige nu kan du også læse om “Julegrisens sidste rejse” og om den blinde kone i Kralanh, der smurte sine øjne med penicillin.

Regntiden giver frodighed over den mos og lav, de bregner og slyngplanter, der gror på de hensmuldrende ruiner fra det gamle Angkor-rige. Endnu engang fascineres vi dybt af alle de mange utrolige sanseindtryk, der møder os på sådan en tur i ruinerne. Vi føler os privilegerede over at være, hvor vi er, i Siem Reap, Cambodja med alle de muligheder det indebærer, både arbejdsmæssigt og privat. Hvor er Gud god imod os! Hvor er vi tilfredse med vores tilværelse!

Angkor-civilisationen gik under. Et samspil af miljøproblemer, klimaændringer og ufred ødelagde mulighederne for forfædrene til de cambodjanere, vi i disse år lever sammen med som indvandrere.
Her var en millionby. Der var store anlægsarbejder for at skaffe vand til befolkningen. Vi besøgte i dag en ø i en kunstig sø, som var en del af disse anlæg. Søen er groet til, men det gamle forlystelsesområde fra øen står endnu. Tænk, at en så veludviklet kultur kan forsvinde! Skræmmende!

Vi er læseheste og er i gang med en romanserie om det gamle Rom. Personerne står lyslevende frem. Man er der næsten selv. Endnu en stor civilisation, der forsvandt. Skræmmende. For når det kunne ske for to så velfungerende og mangeårige samfund, hvad så med den vestlige verden? ”Der har vi rod, derfra vor verden går”. Står den verden for fremtiden, eller kan vores civilisation også bryde sammen?

Vi tog en tur i ruinerne for at komme væk fra en belastende situation i arbejdet. To af de gode stærke personligheder, der med ildhu har kastet sig ind i arbejdet i det nystartede Countryside Harvest Mission, kan ikke få kemien til at passe. I går trak den ene sig ud. Som indvandrer og udenforstående er det svært at begribe, hvad der er baggrund for konflikten, eller hvordan den kan løses. Man gør bedst i at træde et skridt tilbage og lade de involverede af samme kultur arbejde med sagerne. Der er flere ældre og kloge kristne med på holdet. Arbejdet skal nok komme til at gå videre, men det er alligevel en trist situation.

Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare vore hjerter og tanker i Kristus Jesus, for vi har bragt vore ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.(Fil.4.6-7) Det gælder ikke kun os, men også for de andre involverede i problemet. Vi tror derfor, at arbejdet vil komme til at gå videre på bedste vis. Det er ikke på vej til at bryde sammen og forsvinde.

Fra den gamle Angkor civilisation. Hest der redder druknende sømænd.