Blødt brød
Blødt brød.
Jeg har fået nyt komfur. Det er mit tredje komfur i Cambodja. Det er første gang jeg bager brød i det. Det blev et blødt brød, selv om det endte med at få en time. Ovnen er uden termostat og uden gradinddeling på tænd- og sluk-mekanismen, så jeg må først lære den at kende.
Komfurer af dansk standard i hårde-hvide-vare forretningen, kostede ca. 8000 kr. Jeg slap med en tredjedel for dette med en fabrikeret i Malaysia. Vi taler LM-penge. Indsamlede midler. Der står i Missionærhåndbogen, at LM betaler komfur (men ikke vaskemaskine) til missionærboliger. Hvor godt et komfur kan man tillade sig at købe på LM´s regning?
Jeg håber, at jeg kan vænne mig til det, og at det er bedre end det første, hvor stegepanden rutchede ned og ovndøren ikke kunne lukkes af skævhed. Og bedre end det andet, der satte ud efter fem års brug, og ikke kunne repareres.
Hoppe og danse.
Vor vaskemaskine har holdt i de godt 5 ½ år, vi har været her. Men den hopper og danser, er afskallet af at have stået delvis oversvømmet i regntiden og kan kun klare en halv vask af gangen, ellers slynger den ikke. Holder den mon den sidste måned indtil vi skal på hjemmeophold? Claus skal bo her, mens vi er i Danmark. Hvis vaskemaskinen går, mens han bor her, hvordan klarer han så sin vask, eller er det ham, der skal betale en ny?
Der er mange ting at tage stilling til for jeres udsendinge! Missionærlivet er ikke lutter evangelisering!
