Arkiv

Arkiv for maj, 2009

Gode råd og hængeparti

2. maj 2009

Betydningsfulde naboer?
I år har vi ikke været ramt af strømsvigt i de varmeste måneder. Når aircondition-anlægene kører på fuld kraft i kontorer og velhaverhjem, er der ikke strøm nok til alle. Vores kvarter havde tidligere år daglige timelange afbrydelser for at skaffe nok strøm til andre. Vi nyder de stabile elforsyninger i år. Måske bor her nu nogen, der er for betydningsfuld til at skulle rammes af rationeringerne?

Tænkt nærmere.
Hvordan afbalanceres samarbejdet bedst mellem LM og de lokale menigheder om oprettelsen af kollegier? Jeg blev klar over, hvad jeg mener, og fik det skrevet ned. De andre i udvalget skal have mulighed for at tænke over den samme problematik, inden jeg sender dem det, jeg synes er den bedste model. Forhåbentlig kommer der også gode udspil fra dem.

Korttidsmedarbejder Kristine Bodilsen og Annelise drøfter detaljer i dagens program på undersøgelsesrejsen til Siem Reap.

Korttidsmedarbejder Kristine Bodilsen og Annelise drøfter detaljer i dagens program på undersøgelsesrejsen til Siem Reap.

Referat og redegørelse.
Der var meget computerarbejde denne dag. Foruden de ovennævnte nedfældede tanker færdiggjorde jeg et mødereferat samt redegjorde overfor missionssekretæren for vor tur til provinsen. Hvilke muligheder kunne der ligge for LM i fremtiden i det pågældende område? Under besøget blev vi bekræftet i, at de oprindelige ideer passer godt til behovet, men vi så også nye muligheder for en indsats.

Gode råd og hængeparti.
Mens jeg havde gang i tastaturet, havde Axel mere brug for snakketøjet. Der var et længere formiddagsmøde her hos os. Foruden Axel var der en norsk leder og hans cambodjanske assistent med. Det var spørgsmål om gode råd til det arbejde, den norske organisation Normission støtter. Derefter et frokostmøde, som var et hængeparti fra Axels tid som Bibelskoleforstander.

Ikke kategoriseret

Annelise og Axel Rye Clausen, Missionærer i Cambodja