På en af mine ture sammen med vores nære medarbejder pastor Goung fik jeg lejlighed til på nært hold at følge en ung præst på en ikke helt almindelig dag i hans liv.
I et stykke tid har nogle nye amerikanske missionærer besøgt hans menighed, og de er begyndt at tage kontakt til nogle af de kristne. Starter småprojekter sammen med dem og hjælper på forskellig vis. Pastor Goung synes, det er OK, og har ikke noget ønske om at blande sig eller godkende det, men har bedt om at blive holdt informeret, så han ved, hvad der foregår. Det har de amerikanske missionærer dog nægtet, og har fortalt ham, at det ikke kommer ham ved, hvad de laver.
Nogle nye kristne fra menigheden er såkaldte ”squatters”, dvs. de bor på et stykke jord, som ejes af en anden, men som vedkommende for tiden ikke bruger. ”Squatters” har ingen rettigheder og bor kun i deres huse på ejerens nåde og barmhjertighed.
Den omtalte dag, hvor jeg var sammen med ham, havde pastor Goung hørt fra anden side, at de amerikanske missionærer igen var på færde. Denne gang ville de hjælpe ”squatterne” med at grave en brønd. Arbejdet skulle starte den følgende dag, og Goung var som sædvanlig ikke blevet underrettet. Pastor Goung var klar over, at det ikke var problemfrit, hvad amerikanerne havde sat gang i.
En telefonsamtale til amerikanerne forløb sådan:
Goung: ”Er der noget om, at I har planer om at få gravet en brønd for nogle kristne i menigheden?”
Amerikaneren: ”Nej, vi har sådan set ingen konkrete planer om det”.
Goung: ”Er der ikke noget om, at I har bestilt brøndboringsudstyr dertil i morgen?”
Amerikaneren: ”Nå jo, det har vi måske nok.”
Goung: ”Har jeg ikke bedt om at blive holdt underrettet, når I starter projekter blandt de kristne i menigheden?”
Amerikaneren: ”Pastor Goung, det kommer overhovedet ikke dig ved, hvad vi laver.”
Goung: ”Jeg vil gerne venligt bede om – - ” (BANG, røret blev smækket på i den anden ende).
Personligt har jeg aldrig set den unge præst så knust som i dette øjeblik, da han vender sig mod mig i bilen og beder om mit råd i denne ydmygende situation.
Resten af historien er hurtig fortalt. Amerikanerne fik gravet brønden den næste dag. Ejeren af jorden, som er militærmand, er ikke interesseret i, at ”squatterne” laver permanente installationer på hans grund, og kan samtidig sagtens bruge en god brønd til egne formål. Den følgende dag ankommer et militærkompagni med ladte geværer til den lille ulovlige landsby. Soldaterne giver ”squatterne” 5 minutter til at rydde deres huse. Derefter bliver det hele brændt af. 100 mennesker, mænd, kvinder og børn, står uden tag over hovedet. Færdigt arbejde! Og pastor Goung må prøve så godt han kan at rydde op i denne skrækkelige historie blandt hans meget nyomvendte kristne.

Pastor Goung med sin mor og mormor
Ikke kategoriseret Cambodja